GODE BUD PÅ NYTÅRSKJOLEN

TOM OG LIGEGLAD

9e054d9f-0912-4894-8925-b741a1c28550

I øjeblikket føler jeg mig tom. Tom for tekst, tom for overskud, tom for inspiration. Det værste af det hele er, at jeg sagtens kan sætte ord på denne tomhed – men stadigvæk ikke helt forstår, hvorfor, den opstår i mig i perioder. En teori er, at jeg i en lang periode har stimuleret glæde; opsøgt mennesker, adrenalin-rushes, fest, farver og eventyr – og nu føler at have opbrugt “månedens kvote”. Resultatet er lidt alá følelsen beskrevet i dette indlæg.

Perioder som disse er en uundgåelig del af livet for en hypersensitiv føler som jeg, som har brug for at kontrollere, forstå og tale om alt, der er godt og skidt – og som hellere vil være vred eller ked af det, end slet ikke at føle noget. Og det er faktisk lige præcis sådan, jeg har det disse dage: Ligeglad med det hele. Jeg er handlekraftig af natur, og ønsker at løse eller finde ro i tomheden, men det synes bare ikke at virke for mig lige nu, og så bliver jeg endnu mere fokuseret på følelsen, fordi jeg ønsker at løse eller løsne den.

Misforstå mig ikke, jeg sætter virkelig pris på hvad og hvem jeg har i mit liv – men dette indlæg er ment lidt som en undskyldning for det manglende engagement, I sikkert har kunne føle. Og for at pointere, at jeg absolut også har dårlige dage.

4 comments

  • valentina

    Tak fordi du italesætter det. Jeg tror det en følelser mange kender til, men ikke altid er åben omkring.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sanne

    Jeg vil gerne anbefale Nichiren Daishonins buddhisme hvor man chanter Nam-myoho-renge-kyo og man kan blive absolut lykkelig. Jeg vil meget gerne fortælle mere om det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • ...

    Hej Marie,
    Super smukt skrevet og et dejligt indlæg. Husk at passe på dig selv!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Astrid

    Hej Marie, jeg har det på samme måde. Jeg tror jeg har haft det sådan i et års tid. Jeg er også handlekraftig af natur, og spiser god mad og kommer ud, tager på arbejde, går i masser af farver og snakker, men al entusiasmen og glæden kører lidt på autopilot baseret på en erendring om hvordan det var at være glad. Hvad jeg sagde og gjorde dengang jeg var glad. Og nu har jeg fået at vide at jeg har stress. På en måde er det en lettelse, men jeg føler ikke at nogen italesætter den tomhed der er forbundet med at være følsom og samtidig være overloaded. Så tak for det, det ramte mig. Jeg holder fx ikke jul med min familie i år, for det er meget overvældende for mig at skulle være tilstede på en aften alle har så mange forventninger til. Og min familie er meget forstående. Jeg synes det er vigtigt at folk ved, at det at man er tom for følelser og overskud, ikke betyder at man fravælger dem eller ikke synes de er vigtige. Lige nu prøver jeg også at finde mig tilrette i en slags ro. Jeg sender dig alle de rareste vibes, du er sej og du er simpelthen også bare beundringsværdig. Hejhej:)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

GODE BUD PÅ NYTÅRSKJOLEN