MINE 5 BEDSTE KØB I 2017

MINE 9 MEST LIKEDE BILLEDER PÅ INSTAGRAM I 2017

Året er ved at gå på hæld, og det betyder dejlig mange opsamlings-indlæg fra min side af – hvilket er skønt for jer, for det betyder aktivitet her på bloggen i modsætning til det slasker game, jeg har haft kørende de seneste par måneder! Nu er vi nået til en lidt sjov kategori, nemlig de mest linkede billeder på Instagram i løbet af året. Jeg lavede samme indlæg sidste år, og ligesom i år er det faktisk overraskende for mig, hvad der høster flest likes:

9

Nr. 9, 18. august 2017, 2531 likes: Et meeeeget populært sæt fra Callipygian købt hos Opening Ceremony, som mange af jer var interesseret i – med god grund, for det er da godt nok fint. Måske man burde overveje at hoppe i det igen snart? Dette er faktisk et ret godt eksempel på et billede uden en egentlig historie bag. Det er faktisk muligvis det mest intetsigende billede på listen, haha.

gran

Nr. 8, 18. april 2017, 2592 likes: Et familieportræt af mine tøser og jeg taget på Gran Canaria (af min mor, som også var med)! Det var fantastisk at kunne smide den store jakke og iføre sig badetøj og små kjoler, og selvom vi boede i en lidt tvivlsom bungalow, havde vi en fantastisk tur. Min far var udstationeret en del af året – og ham, min søster og jeg besluttede at give min mor turen til Gran Canaria i 50års fødselsdagsgave. På billedet er jeg desuden iført en kæmpe trend for året – nemlig én af de populære Realisation Par kjoler!

paris

Nr. 7, 30. marts 2017, 2667 likes: Billedet her er taget i Paris, hvor jeg var et smut forbi i foråret med skønne Julie. Dragten er fra Stine Goya, og jeg husker at være i chok over at kunne droppe jakken for første gang i 2017 denne dag (det var hele 21 grader i Paris!). Jeg har faktisk lavet et indlæg med en masse billeder og informationer fra præcis denne dag.

lillig

Nr. 6, 3. december 2017, 2786 likes: Min lille SKAT! Åh, jeg bliver helt varm om hjertet af at se på dette billede. Lilli betyder så umanerligt meget for mig, og har derfor også fyldt lidt på min Instagram-profil i år. Billedet er taget i toget på vej til Næstved fra København. Lilli havde en ret vild leg kørende, hvor hun skulle have min taske skiftevis crossover og over skulderen. Hun rendte rundt og hilste på alle som den fine dame, hun lignede, haha.

la

Nr. 5, 29. maj 2017, 3063 likes: Ret fedt at 2017 også blev året, hvor sponsorerede kampagner blev så lækkert eksekveret, at de kunne trække lige så mange likes hjem, som ikke-sponsoreret indhold. Billedet her er fra en Lacoste kampagne, og min medsammensvorne er faren til min niece, nemlig den flotte Kristoffer. Sættet er fra Cecilie Copenhagen, og gud VED hvor mange af jer, der kontaktede mig efterfølgende for denne information!

frakker

Nr. 4, 17. august 2017, 3145 likes: Anne og jeg havde begge købt de fine Saks Potts frakker – dog modsat, hvad vi rent faktisk er iført her. Vi aftalte faktisk at bytte farve denne dag! Billedet blev faktisk delt på en inspirationsprofil, hvor selveste Kendall Jenner kastede et like afsted efter det. Ret sygt!

ru

Nr 3, 5. december 2017, 3174 likes:  Haha, et undertøjsbillede hører som regel til i denne pulje, og dette er sågar et mere sobert ét af slagsen iført mine lyserøde bomuldstrusser købt på Gran Canaria, min elskede kashmirstrik fra Chanel og lyserøde hårspænde fra eBay – selvfølgelig taget i mit lyserøde Ettore Sottsass-spejl. Totalt tøset.

elle

Nr. 2, 23. maj 2017,  3992 likes: Dette billede høstede godt nok mange likes, men også virkelig mange kommentarer. På mange måder et utraditionelt “Marie Jedig-opslag”, da jeg som regel ikke er helt så stadset op – men historien bag er, at jeg skulle til ELLE Style Awards med min søster, og i den forbindelse havde været liiiidt sent ude ift. outfit. Jeg skrev og spurgte hos By Malene Birger, om de måske havde noget liggende, jeg kunne låne, og jeg endte med at vælge denne smukke veloursag, som egentlig var lidt for stor. Lærke og jeg havde den sjoveste aften, og nåede at drikke os en god fjer på til pre-eventet.

1

Nr. 1, 7. april 2017, 4179 likes: Tadadadatataaaa! Årets vinderbillede. Jeg kan huske, at jeg havde min mor på besøg, fordi jeg havde inviteret hende til spadags-hygge, og vi var på vej ud og spise frokost, hvor jeg forinden bad hende tage et billede af mig. Jeg havde det virkelig godt i denne periode, og det ses måske også på mit store smil, så måske den umiddelbare glæde virkede. Jeg er iført striktrøje fra La La Berlin, som jeg netop havde modtaget samme dag, vintage Levi’s 501’s og plastiksandaler fra Chanel.

2 comments

  • What, det må være vildt når et billede bliver lagt op på en inspirationsprofil hvor Kendall Jenner har liket :O Kan du huske hvilken profil det var? :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie Stella Wibe Jedig

      Ja, ret vildt – den dukker sommetider op på min discover, så jeg skriver lige, når jeg kommer i tanke om det!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

MINE 5 BEDSTE KØB I 2017