GARDENIA X MARIE JEDIG DESIGNSAMARBEJDE

SPONSORERET AF GARDENIA: GARDENIA “ANGELICA S” STØVLER || GANNI STRIK || LEVI’S JEANS || BILLEDER AF CHARLOTTE EA
I onsdags inviterede jeg de søde piger, Sille, Anne, Frede og Caroline, forbi min lejlighed til burger, sodavand og fejring af mit nyeste designsamarbejde med Gardenia, bestående af tre par sko (hvoraf det ene par kommer i to farvevarianter). Samarbejdet har været længe undervejs, og det føles derfor ekstra dejligt endelig at få det skudt afsted, og så lige inden årsskiftet!
Kollektionen er skabt med inspiration fra den travle, københavnske pige, som vægter komfort og design lige, og som ikke går på kompromis med nogle af delene. Det var vigtigt for mig at skabe sko med hæl, som var til at holde ud af cykle, gå, feste og løbe efter bussen i – og et design, som både er tidsløst og cool. Skoene er endvidere designet med inspiration fra tre af mine favoritmusicalroller:
Mimi: Et par langskaftede, sorte støvler i det blødeste skind, med spids snude – inspireret af rollen Mimi Marquez fra RENT, som jeg selv har haft æren af at spille. Støvlerne kan købes her.
Angelica S: Den korte udgave af Mimi, og inspireret af Angelica Schuyler fra Hamilton – den ældste af de tre, eftertragtede Schuyler søstre. Støvlerne forhandles her.
Cosette: En pump med krydset lukning foran, der både forhandles i sort og hvidt skind med spids snude. Pumpen er inspireret af rollen Cosette i Les Misérables. Køb pumpen i hvid her – eller sort her.
Alle skoene i kollektionen forhandles i Gardenias butikker i København, samt online lige her. Nu er jeg spændt på at høre, hvad I synes om dem?
Så fine sko alle sammen!!