GØR MODE MIG DUM?

JEG TRÆNGER TIL AT KOMME VÆK

948857d4-01a3-4552-9002-6ad46028c2e8

…Altså, ikke lige nu – for jeg er ved at øve op til en fantastisk produktion af Bøllebob og Smukke Sally (som jeg BTW vil anbefale alle at tage til Næstved i efterårsferien med familien og se!) – men generelt er min udlængsel i øjeblikket større end nogensinde før. Jeg har brug for forandring, og for første gang er jeg ikke rigtig bundet af noget eller nogle herhjemme: Både familie og venner arbejder alligevel hele tiden, så det er svært at finde grundlag for at blive hjemme, når man, som mig, lidt selv bestemmer arbejdsmængde, mødetid og lokation.

Netop derfor har jeg bestilt tre ferier over de næste par måneder, som jeg ser meget frem til: I slutningen af oktober drøner jeg til London og besøger min veninde Shira, i november smutter Anne og jeg til Gran Canaria og nyder den sidste, europæiske sol, og til februar går turen endnu engang mod London, denne gang sammen med Fie.

Hvis man booker udenfor højsæsonen og i god tid igennem f.eks. Momondo, koster det næsten ingenting at rejse, og at booke lang tid forinden gør, at man næsten glemmer, at have brugt pengene – og så endda på noget, der virkelig kan mærkes på i krop og sjæl, såsom rejse! Så kan man booke billetter den ene måned, hotel næste, og tage afsted efterfølgende – så udgifterne er fordelt over tre måneder.

Mit humør tegner en direkte parallel til det danske vejr, og jeg gider ikke engang at bruge tid på at bitche over den danske sommer – blot konstatere, at det kræver en ekstra indsats i efteråret for at få ladet op på manglende, forventede solmængde!

Ingen tvivl om, at jeg elsker København, min lejlighed, min base og følelsen af hjemme – men jeg fremprovokerer også en form for ekstra kærlighed til disse ting ved at tage væk. Og nogle gange kræver det bare en forlænget weekend i Europa.

2 comments

  • Frederikke

    Hej Marie,
    meget gerne et opslag med nogen highstreet faves igen snart :) føler mig fattig og uinspireret…
    knus

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie Stella Wibe Jedig

      Godt, du siger det! Det planlægger jeg til i morgen :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

GØR MODE MIG DUM?