HOLD MAVEN I BALANCE

“MINE VENNER ELSKER DIG, DE KAN BARE IKKE LIDE, AT DU ER BLOGGER”

64d72ce6-f898-4262-9891-f212327eaf9b

I hvor høj grad defineres vi af vores erhverv? I mit tilfælde i voldsom grad. Jeg kan efterhånden knapt nok huske, hvor mange forindtagede holdninger og nedladende kommentarer, jeg har skulle lægge øre til grundet mit karrierevalg. Det er dårlig smag at dele ud af sig selv online, og de er endnu værre indirekte at promovere materialisme.

Forleden talte jeg i telefon med én af mine venner, der fyrede indlæggets overskrift af. Av. Den sad. Og det fik mig til at tænke over karriere kontra personlighed. Er det virkelig så slemt, at jeg er blogger, at folk ikke engang har lyst til at lære mig at kende? Ligger fordommene virkelig så langt ude for realiteterne, og hvordan skal jeg håndtere dén situation? Mennesker betyder langt mere end arbejde for mig, så skal jeg bare give op på mit “overfladiske” arbejde og vælge en mere simpel sti, der ikke påvirker andres opfattelse af mig ligeså meget?

Det er paradoksalt, at jeg lever af selviscenesættelse og mig selv som brand, og alligevel formår at skabe fjender. Måske jeg bare gør mit arbejde dårligt, eller måske går fordommene bare forud for realiteterne.

Jeg er træt af at være usikker, forlegen og gøre mig lille, når jeg skal beskrive min levevej, fordi jeg frygter de rullende øjne og sarkastiske smil. Jeg ville ønske, at jeg kunne virke lige så stolt, som jeg føler mig – men det er en teknik at grine lidt af sig selv, så fremmede forstår den sarkastiske distance til mit job. Det er dog en falsk sarkasme, for jeg er dybt seriøs omkring mit job – så den facade og kunstighed, der forbindes med mit fag, bliver først virkelighed, når jeg skal fake ikke at være reel. Det er måske lidt kompliceret at formidle, men giver det mening?

Jeg lægger hjerte og personlighed i de ting, jeg foretager mig, så et diss af mit arbejde tolkes direkte som et diss af hele mig. Måske jeg er for sensitiv og burde skille tingene mere ad, men det falder mig langt fra naturligt.

Efter at have set en dokumentar, spurgte jeg engang min far, som er en ambitiøs og fornuftig mand, om han hellere ville have haft, at min søster og jeg var blevet læge og advokat, og til dét svarede han “Nej, for det havde jo ikke gjort jer lykkelige”. Det synes jeg er en ret skøn erkendelse og anerkendelse.

Har andre af jer oplevet at blive dømt på baggrund af job og karrierevalg, og hvordan har I håndteret det?

21 comments

  • Laura

    Hej Marie. Super godt indlæg! Jeg har kun beundring til overs for den konstante kvalitet du leverer hver eneste dag. Mennesker der har fulgt en mere konservativ vej i livet, har sjældent bevidstheden om arbejdsbyrden som vi andre står med. Jeg studerer klassisk sang og arbejder med sang og skuespil, alligevel er det vigtigt for folk at høre, hvad jeg tjener for “bare at synge et par sange”.. Suk.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lone

    Lav et indlæg med stærke kvinder som har vidt forskellige jobs, som har prøvet at blive set ned på. Dét ville jeg elske at læse…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sanne

    Hej Marie, jeg vil anbefale dig at prøve noget der hedder Nichiren Daishonins buddhisme. Det er meget nemt at praktisere; man chanter bare Nam-myoho-renge-kyo. Jeg er meget styret af hvad andre tænker om mig, og sammenligner mig meget med andre. Men ved at chante er jeg i gang med at blive bedre til at være fri til at være mig selv. Hvis du er interesseret vil jeg meget gerne fortælle dig mere om det, og lære dig at chante.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marlene

    Hej Marie,
    Hvor er det ærgerligt, at du oplever det fra omverdenen. Tror der er mange der ikke ved, hvor hårdt arbejde, det kræver. Og jeg tror også, at mange finder livsstilsbloggere og modebloggere overfladiske frem for at tænke på det som et rigtigt erhverv. Hvilket er ret ærgerligt, for hvis man ikke kan lide lugten i bageriet, kan man jo bare holde sig væk. Det gør det jo ikke mindre til et job, bare fordi man har en holdning til indholdet. Så er der pludseligt mange job, der kan betvivles.

    Desuden er det super dobbeltmoralsk, for grunden til, at nogle bloggere i dag kan leve af det, er jo netop pga. forbrugerne og modtagerne. Men tror i høj grad også, at janteloven spiller ind.

    Jeg har selv en lille nicheblog, som overhovedet ikke er succesfuld. Jeg driver den, fordi det er et emne, der interesserer mig, og fordi jeg vil dele min viden med andre, der interesserer sig for det samme. Alligevel har jeg oplevet, at selv mine nære venner og veninder kigger skævt til mig, fordi jeg har bloggen og fordi jeg nu bruger mine personlige sociale profiler til at promovere den. Nogle kommer med hentydninger og andre viser ingen form for anerkendelse på trods af tæt vendkab. Så der er desværre bare en eller anden mærkelig holdning i samfundet til bloggere. Men hvor mon de selvsamme mennesker lander henne, når de søger information på nettet om et givent emne? Tja, jeg forstår det ikke.

    Fortsæt det gode arbejde og kend dit eget værd. Det er vejen frem :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sidsel

    Jeg tror i bund og grund, at det hele drejer sig om jalousi. Selvom det er et udtryk der ofte bliver kastet rundt som en ligegyldig trøst, mener jeg at det passer godt her. Der er mange der mener at det er for nemme penge og føler sig forargede over de mængder penge der kan være i det, men det er jo et valg bloggere har truffet, så vel som andre at valgt deres vej frem i livet og det er bestemt ikke noget der skal dømmes. Et job som blogger er meget nyt og derfor tror jeg endnu ikke det bliver anerkendt af mange, som et reelt job, hvilket måske skaber en større afstand fra det end andre karrierevalg. Jeg synes det er fantastisk at i bloggere har modet til at dele jeres tanker og hverdag med andre mennesker og mener at det er noget der bør beundres i stedet for forarges.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Søde Marie! Jeg syntes det er fantastisk at man i dagens Danmark kan leve af at være den man er. Du er i dit job med til at skabe ting og inspirerer en masse, hvilket der jo er en grund til at der er omsætning i… Hvorfor du skal møde flere modstridligere kommentarer end skuespillere, musikere, komikere, kunstnere (som vel også er af underholdende/ inspirerende udfoldelse..) bunder jo i at du er en af dem som “tog det første spadestik”.. Jeg, som designer, kan jo også kategoriseres i det overfladiske/ overflødige, men verden rummer så meget mere nu, æstetik, fashion Industry… The World is changing.. Det er nyt for folk og dækker behov på en helt ny måde. Jeg vil sige “du har taget en for holdet”, for blogging er med til at åbne helt nye døre for en masse fremtidige muligheder.. If nobody hates it, nobody loves it. Sådan er det vel at være firstmover 😜

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rigtig dejligt indlæg at læse! og virkelig nogle så gode og kloge kommentarer. Jeg har i mange år forsøgt mig med at blogge, men simpelthen været så bange for folks tanker omkring det, særligt fordi jeg kommer fra en familie der måske ikke ligefrem ser det som noget særlig fedt, men i dag går det stille og roligt godt med min blog og jeg er stolt af at det er noget jeg bruger tid på også selvom det langt fra er mit erhverv! :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    Det er selvfølgelig aldrig personligt stemplet (selvom det da helt klart kommer til at fremstå sådan), men tror aldrig at blogger-livet kommer til at blive respekteret i samme grad som andre erhverv. the tough truth. Det er desværre bare en enorm u-relaterbar og unfair verden bloggere repræsenterer – at man får penge, og endda rigtig rigtig mange penge, for at skrive om sig selv og sine køb til 3-måneders-løn. Om ikke andet er det da interessant og hyggeligt at følge med i andre menneskers liv, og det er da derfor bloggere findes. Men jeg må da indrømme, at jeg ikke synes penge burde involveres i bloggerjobs, for det er 100 % det der skaber problemerne og ”the unfairness”. Men det tænker jeg da også du og andre online-forfattere må gruble over engang i mellem?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Som min søster sagde med stor glæde forleden; “Ej er det rigtigt, kan folk leve af at blogge? Kan folk leve af at være dem, de er?”
    Og lige dér, det siger det hele synes jeg. Og det er nok der, jeg kan se hvor vigtigt blogging faktisk er – det handler ikke om at passe ind i et bestemt erhverv eller passe ind i en bestemt type menneske, men om at du deler det, at være dig. Det er lidt smukt synes jeg – at der bliver mere og mere accept omkring det, at være den man er og omfavne vores forskelligheder.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • irina olsen

    JAAAAAA MARIE! :) Nu vil jeg sige, at der er så meget forskel fra den ene blogger til en anden og hvor meget arbejde man ligger i det. Men blogger laver komikere sjov med, fordi det er nemt at sætte alle i samme bås you know. Ligesom det engang var med realitystjerne (still is ok)… så dvs. jeg er bare F*CKED! Hah.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Jeg forstår godt at det er irriterende og frusterende, men jeg tror ærligt ikke at bloggere udsættes mere for det eller i værre grad end så mange andre. ALLE mennekser har fordomme om andre erhverv. Er du humanist så tænker du at folk på CBS er skjortedyr der har spidse albuer og er kyniske. Går du på CBS ser du humanister som kommende arbejdsløse og som føle-mennekser der ikke ved noget rigtigt om noget men som føler sig frem i verden. Begge dele er helt forkert, men der er mange der tænker det. Jeg har faktisk ikke komme i tanke om ét eneste erhverv hvor nogle grupper i samfundet ikke ville have fordomme. I min venindegruppe uddanner vi os i VIDT forskellige retninger i disse år. Og jeg ved ar der ikke er én eneste af mine veninder der ikke har oplevet af blive dømt på det de laver. Jeg tror derfor du skal tage det helt roligt. Du er bare ligesom alle andre. Ikke dermed sagt at det er fair eller okay. Det er nogle bestemt grupper af mennesker der dømmer humanister, ligesom det er nogle bestemte grupper af mennekser der dømmer folk fra CBS eller bloggere. Ofte er det dem der beskæftiger sig med noget der er så langt fra det pågældende område, at de ikke kan relatere til det eller forstå det, og så kan vi ikke lide det. Det er vi ekstremt dårlige til i det her land

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie Stella Wibe Jedig

      Det er helt rigtigt. Det er bare så ærgerligt, at det skal være sådan.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    Jeg synes det er så latterligt, at folk skal dømme en udfra ens job. Bare man er glad for det man laver, så er der intet at komme efter. Langt hellere dét, end en, som bare knokler for et eller andet firma, og som hader at gå på arbejde, men kun gør det for pengenes skyld. Bare man er glad, omså det er som blogger, skraldemand eller kassedame.
    Hvis du havde fortalt dem, at du var model, så havde de sikkert en helt anden reaktion. Men nu er du jo også meget mere end det…
    Hader at samfundet er på denne måde. Og dét, at man skal være perfekt for andre på alle måder. Og at det er langt vigtigere, at have et “sejt” job, end at lave noget, man er glad for. Sådan burde det ikke være. Bare at DU er glad, så burde de være glade på dine vegne. Jeg elsker personligt “nørder” i alle retninger, der findes. Det er dem, som har passion i det de gør.
    Til sidst, vil jeg slutte af med et fremragende citat af Dr. Seuss, som man glemmer alt for tit: “Those who mind don’t matter and those matter don’t mind”

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg kan så meget relatere til dit indlæg her Marie. Jeg har selv en blog hos blogspot, som jeg har skrevet og brugt siden jeg var 12 år gammel, men tør simpelthen ikke gøre mere ud af det, netop af den grund som du beskriver ovenover – fordommene overfor blogger. Jeg læser til pædagog ved siden af, og bare der møder jeg også fordomme over hvor “let” et studie det er, i forhold til så mange andre professioner. Vi burde efterhånden være mere åbne mennesker og ikke lærer at sætte i kasser, for hvad/hvilket erhverv der er det korrekte. Vi burde embrace diversitet også mellem forskellige leveveje og professioner.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Når jeg siger, jeg arbejder deltid og aftenvagt og aldrig har planlagt at arbejde 37 timer, men alle dage vægter mest mulig fritid og frihed end penge, er der da mange der ser helt grønlyseblå ud i hovedet (:
    Men det ændre ikke på, at jeg elsker at arbejde 25 timer til det samme som folk der arbejder indenfor mit felt kan tjene i 37 timers dagvagt, og samtidig kunne flexe min tid til at rejse en del, spise på cafe flere gange ugentligt, gå i teateret og drikke rødvin på en mandag, hvis det passer bedst. Så har jeg ikke noget dyrt tøj eller går til frisøren, men jeg har det skønt (:
    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maja

    Jeg har længe syntes, at det er ret vildt, at man kan leve af at være blogger. Men: jeg ved, at det er et hårdt arbejde. Dog tænker jeg, at spørgsmålet omkring hvad I bidrager til samfundet med er ret relevant? Altså skal man anse jer for, at være en del af underholdningsbranchen eller hvordan placere man lige dit erhverv henne. I sidste ende handler det også om misundelse. Hvem ville ikke gerne undgå, at bruge 5 år på uni for, at sidde derhjemme og lave indlæg. Men jeg underkender ikke, at dit arbejde er hårdt – også mere end man regner med.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie Stella Wibe Jedig

      Jeg vil selv mene, at det hører under underholdningsbranchen. Og så er jeg jo blandt én af de eneste fuldtidsbloggere, der ikke har en akademisk uddannelse bag mig, eller er i gang med at tage én, så mange andre har egentlig haft mulighederne for at drive livet en anden retning, men har valgt blogging derover.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ann

    Jeg er overbevist om, at alle udsættes for at blive elimineret ned til deres profession.. Og der har altid været prestige jobs og uattraktive jobs, hvor man kategorisere mennesker i kasser.. Det simpelthen det nemmeste vi har gjort for at navigere i verden.. Dermed ikke sagt, at det er fair, men det er sådan verden fungerer, hvorfra det er op til den enkelte at bære ens job med klasse og stå ved sig selv og sit valg. De mennesker der sorterer mennesker efter profession, er typer jeg helst ville undgå at hænge ud med.. det siger jo så meget mere om dem og deres herskerteknikker end om dig..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amalie Rambow

    Jeg forstår dig så godt. Jeg er ked af, at der stadig er så mange fordomme omkring blogging. Jeg synes selv at det bliver sejere og sejere at være blogger i takt med at vores samfund virkelig har accepteret det som et erhverv og noget, man faktisk kan leve af!
    Jeg har selv truffet nogle lidt anderledes valg og har rejst og arbejdet siden jeg blev studen i 2010. Jeg valgte også at investere i en skøn lejlighed på Nørrebro i 2013, så det kræver lidt mere end SU. Desuden drømmer jeg stadig om at komme ud på en laaang rejse. Dog har jeg været ledig det sidste år grundet en masse ting, så det har været hårdt og jeg har også frygtet at blive dømt – først fordi jeg “bare” har været pædagogmedhjælper i 4 år og nu fordi jeg er på dagpenge, men der er en god grund til det hele og i virkeligheden er jeg taknemmelig for, at jeg lige nu kan passe på mig selv og heale mig selv og komme oven på igen.
    Så jeg forstår dig så godt, men hvor skal du bare fortælle om dit job med stolthed i stemmen! For du er pisse sej og det er et langt mere krævende arbejde, end hvad folk lige går og tror.
    Haha undskyld lang roman, men du er lige som du skal være :) :) :) og det vigtigste er, at DU er glad, når du står op om morgenen

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie Stella Wibe Jedig

      Sejt med lejlighed, det lyder som en god investering.
      Og ja, jeg bør være stolt af mit arbejde, og det vil jeg også forsøge at virke!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

HOLD MAVEN I BALANCE