"HAR DU VUNDET I LOTTO?"

VI, DER INTIMIDERES AF KVINDER I GRUPPER

ikke-navngivet-1

I fredags var jeg på Strøget for at købe tallerkener (hvilket egentlig er irrelevant for historien; men nu maler jeg lige et billede, ikke?), og på min vej slog det mig, hvor sindssygt intimiderende, jeg finder kvinder i grupper. Om der er to eller ti af dem, og om de er 14 eller 40 år er faktisk underordnet. Jeg bliver utilpas, kigger ned i jorden og skynder mig forbi. Kvinder har en særlig måde at beglo andre kvinder, og jeg er sandsynligvis ikke ét hak bedre selv.

Mænd kan jeg klare: For at generalisere, kan de jo ikke gøre for, at de kigger, når der går en kvinde forbi, og det er som regel uskadeligt, eller om ikke andet, så flatterende. I toget forleden sad jeg overfor to teenage-knægte, der bladrede mit Instagram-feed igennem for at finde billeder af mig i bikini, og ikke engang dét slog mig ud i samme omfang.

Kvinder derimod. Damn. Jeg lægger kun mærke til det, når jeg går alene, og derfor føler mig mere sårbar (og ikke selv er en del af statistikken): Elevatorblikket, de rynkede øjenbryn og den sagte sladren efter gør mig djævelsk usikker. Også selvom det sikkert bare handler om, at mine bukser er bredere end gennemsnittet og min jakke sprælsk.

Ja, det er muligvis bare min egen usikkerhed. Men hvorfor gør vi egentlig sådan? Hvorfor møder vi ikke hinanden med et smil og et kompliment i stedet?

Er det nysgerrighed? Forglemmelse? Et behov for at ophøje os selv eller vise tilhørsforhold til en gruppe?

– Eller er det bare mig, der overanalyserer?

Jeg har i hvert fald besluttet at feje for egen dør og forsøge at bryde mønstret. Jeg vil smile og se op – både når jeg bliver den usikre, men særligt, når jeg gør andre usikre.

11 comments

  • Kirstine

    Kære Marie!
    Det her indlæg er måske ikke virkelig dybt, men hold op, hvor det ramte mig lige i hjertet! Jeg har i en årrække haft det præcis som dig. Faktisk kunne jeg endda finde på at vende om, hvis jeg forude så en cool flok kvinder komme imod mig. Det reflekterede jeg eget over og kom frem til at det jo kun peger tilbage på mig selv: hvad JEG tænker om MIG SELV, selvværd, et mindreværd ift. dem eller lignende. Derfor besluttede jeg ret stålfast, at jeg fremover altid ville møde andre kvinder – og verden – med oprejst pande også vidt muligt være stolt af at jeg er mig. Og netop dét at man kigger op og smiler har faktisk en overraskende, positiv effekt. Nogle gange får jeg endda et lille kick, hvis de så smiler igen. Andre gange er det dog mindre vellykket og i stedet for at gengælde min ‘venlighed’ bliver følelsen af at blive inspiceret kun styrket. Men det tager jeg med..
    Derudover er jeg faktisk virkelig god til at konfrontere mennesker og give dem et kompliment hvis jeg synes de enten er flot klædt eller bare har en suveræn udstråling. Og det er også bare så fed en følelse at opleve hvor overrasket og glade folk bliver !

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michella Malin

    Jeg er selv en af de piger som har meget alvorlig case af Resting Bitch Face, og jeg har fået at vide at jeg kan virke meget snobbet/afvisende når jeg er ude blandt andre. Men jeg har det 100% på samme måde som dig og må indrømme at for mig (og sikkert mange andre) er det en form for skjold, netop fordi man selv føler sig skræmt af andre (for mig er det dog både kvinder og mænd). Det er en ond cirkel :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Når jeg kigger nærgående på andre kvinder, så er det som oftest fordi, jeg synes, de er skideflotte; det kan være deres tøj eller ‘bare’ deres udstråling. Alt for sjældent får man det sagt – og det er ærgerligt, for så kan det tydeligvis blive misforstået. Så jeg vil altså gerne slå et slag for at vi bliver bedre til at rose vores medkvinder. Også når vi ikke har drukket os mod til i rosé :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gabriella

    Jeg elsker at blive inspireret af kvinder jeg ser på gaden, så når jeg kigger, er det altid et “wow du smuk”, eller noget fedt ved deres påklædning jeg lægger mærke til, eller andet jeg beundrer. Jeg er heller aldrig bleg for at stoppe nogle og spørge hvor deres sko f.eks er fra, og også komplimentere. Det er jo fedt selv at opleve :) Men jeg kan også nemt ( mest hvis jeg har en dag hvor jeg ikke er vild selvsikker) blive påvirket af blikke, og tænke at det mest er noget negativt man er genstand for. Jeg smiler altid, altid til kvinder jeg får øjenkontakt med (mænd gør jeg ikke, der skal ingenting til før de misforstår venlighed:) og forstår ALDRIG når jeg ikke får et smil tage :) Be kind to strangers <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie Stella Wibe Jedig

      Du virker mega sej, man skal nemlig hellere bare smile!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Årh jeg har det på helt samme måde! Det er egentligt lidt fjollet, men det er jo ikke noget man bare sådan kan styre.

    Jeg synes events er noget af det værste på den front, så jeg er virkeligt dårlig til at komme afsted til dem. Der kan kvinder i grupper virkelig være intimiderende når man kommer alene.

    Jeg prøver altid at se imødekommende og smilende ud, hvis jeg selv er en af dem i grupper, men jeg tænker ikke altid over det og jeg har desværre lidt af et “resting bitch face” når jeg ikke er opmærksom på det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie Stella Wibe Jedig

      Og sååå mange kvinder har resting bitch face, det er nærmest snarere reglen end undtagelsen, mig selv inklusivt, vil jeg tro. Vi må stå sammen <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

"HAR DU VUNDET I LOTTO?"