PÅ DET SENESTE HAR JEG...

EN OPDATERING PÅ DATING-LIVET

221208_original

Hvis man har fulgt med her på bloggen i et par år, så har man muligvis regnet sig frem til min datingfacón og derfor også historik: Jeg bliver hurtigt forelsket, men altså ikke hurtigt forelsket. Det lyder måske som noget vrøvl, og jeg kan egentlig godt selv se det paradokse i ligningen, men her kommer en lille forklaring:

– Jeg bliver hurtigt forelsket, NÅR jeg bliver forelsket. Men jeg bliver meget sjældent forelsket.

Forelskelse syntes at være en flygtig og forvirrende sindstilstand for de fleste, og selvfølgelig er jeg om bord på samme skib – men romantik, kærlighed og forelskelse er og bliver blandt mine favoritfølelser.

Forleden, til musical, talte vi vores roller igennem, og her påpegede én af de andre skuespillere, at det var svært for hende at forholde sig til at spille 10 år og smaskforelsket, da disse to ting ikke hang sammen for hende. Som 10-årig havde hun pizza på hjernen, som hun selv forklarede det. Jeg kan godt forstå, hvor udtalelsen kommer fra, og at mange mennesker måske ikke spekulerer så meget i romance, som jeg selv – men allerede i dagplejen havde jeg min første forelskelse, og jeg husker faktisk alle mine forelskelser enormt tydeligt – så tydeligt, at jeg sommetider kan gå tilbage i følelsen og være til stede i en gammel forelskelse. Lyder det mærkeligt, eller har nogle af jer andre det også sådan?

I hvert fald, så havde jeg, efter bruddet med Philip, besluttet mig for at date mere opad. Ikke i “standard” – for Phille var fantastisk skøn, det er frygtligt at vurdere menneskers værd på dén måde – men i alder; hvilket har vist sig positivt, og som til dels har kureret min frygt for autoriteter. I begyndelsen gjorde jeg meget for at opsøge “kærligheden”, og tog på diverse dates, snakkede med mænd i byen og lignende – men det er som om, at jeg lige nu er gået i stå.

Jeg er simpelt hen hunderæd for, at jeg aldrig forelsker mig igen. Jeg ved, at I lige nu sidder og ryster på jeres smukke hoveder og tænker: “Jamen, forhelvede, Marie, SELVFØLGELIG gør du det – du skal bare finde den rette! Og desuden er det sundt for dig at lære at være alene.” Okay, jeg har lært at være alene. Det handler ikke om at fylde tomhed med tosomhed længere, men om at mærke et andet menneskes brændende energi tæt mod min. Jeg er vild med store, gribende, ægte og eksplosive følelser, og det føles som limbo at gå uden reelt set at føle noget: Jeg vil skrue op for “Sweet Emotion” med The Kooks og danse med verdens største smil på læben, jeg vil have føde til dagdrømmeri, jeg vil give mig hen til et andet menneske – jeg vil, jeg vil, jeg vil… Thank God, eller, egentlig; Thank yourself, for gode veninder, der bare griber én lige dér, hvor det gør ondt. For mig gør det næsten mere ondt, når det ikke gør ondt. Ligegyldighed er min værste fjende.

Så…opdateringen på dating-livet er, at der ikke sker det store. I hvert fald ikke i mit hjerte. Kæmpe optakt til en kedelig nyhed.

Det er sjovt, hvordan denne type indlæg udvikler sig undervejs. Det er alt for længe siden mit sidste teksttunge indlæg, og måske et tiltrængt afbræk fra outfits og restaurantanbefalinger. Efter at have skrevet et langt indlæg tænker jeg altid på, hvad jeg egentlig ville med det – og denne gang tror jeg bare, at jeg havde brug for at lette mit hjerte. God weekend!

12 comments

  • Petrea

    Marie for filan… Jeg har lige læst dine seneste indlæg ned til det her, og jeg må bare sige jeg elsker elsker indholdet i dem og det “teksttunge”. Dine “på det seneste…” og indlæg som dette (fx det med togturer og kvinder i grupper) er genial underholdning og noget man altid kan relatere til…

    Hilsner fra en trofast læser, som bliver mere vild med din blog for hver gang hun trykker sig ind på siden.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie Stella Wibe Jedig

      Det er jeg fandeme glad for at høre, tusind tak for den dejlige feedback!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Matilde

    Tusind tak for at dele dine tanker og følelser i dette indlæg. Du rammer spot on på hvordan jeg går og har det for tiden. Følelsen af ikke at føle noget og frygten for ikke at forelske sig igen.
    Men jeg har bare givet mig selv lov til at have det sådan her nu – sådan er det bare. Vi har så lang tid til at være “voksne” og leve i parforholdets op og nedture, og tage hensyn til andre. Nu må vi lære lidt mere om os selv og nyde nogle andre ting. Og jeg tror, at man lærer at sætte mere pris på det man har, når man også har oplevet savnet efter det.
    Vi skal nok forelske os igen! :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gitte

    Så fint indlæg Marie :) Dating, forelskelse og kærlighed er svære og forvirrende (men samtidigt fantastiske!) størrelser, og det synes jeg dit indlæg skildrer rigtig godt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • K

    Har det på præcis sammen måde med at jeg frygter, at jeg aldrig forelsker mig igen. Aldrig finder kærlighed igen.. åh.. hader at det skal fylde så meget i mit lille hoved. Ville utrolig gerne bare ‘give slip’ og nyde at være single og ikke bekymre mig om fremtiden. Men det er godt nok lettere sagt end gjort!
    Tak for et velskrevet indlæg! Fik mig helt til at tænke tilbage på mine teenageår fyldt med fortvivlelse haha.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julia

    Paradoksalt nok forelsker man sig stort set altid når man giver lidt slip på den her såkaldte “søgen”. Watch out, for pludselig dukker der en fantastisk mand op når du ikke aktivt opsøger ham :D

    God fredag!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie Stella Wibe Jedig

      Jaaa, jeg prøver med tålmodighed :-D hehe

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille S

    Rigtig fint beskrevet, dejligt og sårbart indlæg 👏🏼

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

PÅ DET SENESTE HAR JEG...