DET SKIFTENDE, DANSKE SOMMERVEJR

GIRLS ARE AWESOME!

img_2452

SPONSORERET AF PIECES: PIECES T-SHIRT 130kr.

Kvinder kan være nogle kællinger. Vi spejler os enormt meget i hinanden i stedet for at se indad, og derigennem opstår en hel masse misundelse, bagtaleri, bitcheri og andet dårligdom. Jeg selv har været udsat for en del negativitet fra andre kvinder gennem tiden, særligt efter bloggens begyndelse, fordi placeringen af egen popo i klaskehøjde åbenbart er lig had. Folk omkring mig bliver ikke engang forargede over de hadefulde kommentarer længere, fordi det åbenbart er kutyme online. Dét er fandeme skræmmende. I stedet for at hakke hinanden ned, bør vi i stedet fokusere på de styrker, vi som kvinder har – ikke mindst i fællesskab!

Pieces’ nye kampagne “Girls are awesome!” sætter fokus på lige netop détte: Kvinder er mega fantastiske, og bør kreditere andre kvinder for at være lige netop det samme. Jeg starter gerne med at sende en hyldest videre, og så håber jeg, at I har lyst til at hjælpe Pieces med at løfte denne opgave. Vi er bare stærkere sammen!

Jeg vil gerne sende en særlig hilsen til verdens sejeste, sjoveste, stærkeste, smukkeste og dejligste kvinde: Min lillesøster Lærke. Lærke har, på trods af gode forudsætninger, løbet ind i uhyggeligt meget negativitet på sin vej. Der er så meget at fortælle – så mange komplimenter at give – så meget kærlighed at sende hendes vej, at teksten her hurtigt kunne udvikle sig til en roman. Jeg forsøger at fatte mig i korthed:

Lærke var en ballademager, en kæk spasmager og en hyper intelligent pige. Hun har altid haft en særlig varme og et helt fantastisk øje for andres menneskers velbefindende, og en vilje til at lytte og hjælpe andre… Men hun var et flabet barn uden respekt for autoriteter – jeg husker tydeligt, hvordan hun rakte tunge eller gjorde sig skeløjet, når hun fik skæld ud, og derfor blev hun ofte opfattet som en rigtig hårdhudet “drengepige”. Hun blev misforstået som uforskammet og hård i en tidlig alder af lærere på sin folkeskole, blev udsat for mobning af de andre elever, og på trods af et super sensibelt og sensitivt indre følelsesliv, endte hun ofte i konflikter, hvor præcis denne misforståelse af hele hendes persona gjorde situationerne forvirrende for hende at være placeret i.

Hun begyndte at lukke sig ind i sig selv, og fik for snart 10 år siden konstateret en spiseforstyrrelse, som skulle knuse mit, og hele familiens, hjerte. Jeg elsker Lærke højere end nogen anden – og at se hende svinde ind og lade sygdommen overtage det liv, hun ikke selv længere kunne overskue at leve, var decideret ubærligt. Det lykkedes hende at bekæmpe sygdommen og komme nogenlunde helskindet igennem – men sårene vil forevigt være åbne grundet af den tunge folkeskoletid.

Gennem gymnasiet var skolegangen igen en prøvelse, da den posttraumatisk stress jo selvfølgelig fulgte med og tyngede hendes sociale liv. I perioder blev hun igen en skygge af sig selv, som ikke halvt den glade pige, hun som barn var. Hun afsluttede HF som selvstuderende – et valg, der viste sig at være det helt rigtige for hende.

Igennem alt dette, er Lærke stadigvæk dén person nær mig, der har grinet mest. Hun er super positiv, anerkendende, opmærksom og helt igennem glad. Hendes humør smitter, og hun er det sjoveste menneske, jeg overhovedet kan omgive mig med.

For 19 måneder siden blev Lærke gravid med min niece Lilli. Fra dén dag ændrede hendes liv sig. Det var som om, at alle bekymringer og frustrationer blev fjernet fra hendes skuldre. Jeg har altid haft på fornemmelsen, at Lærke var sat i verden til lige præcis dét “job” – at være mor. Og hun overrasker mig positivt hver eneste dag, men den kæmpestore personlige udvikling, hun har gennemgået. Lærke fortjener en kæmpe hyldest – og jeg er evigt taknemmelig for, at jeg har været med på hendes rejse.

Jeg elsker dig højere end noget andet i verden, Guggi.

4 comments

  • Virkelig et indslag der inspirerede og ikke mindst varmede om hjertet! Tak for altid at levere skønne indlæg Marie.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karoline

    Jeg fik helt tåre i øjene. Sikke en kærligheds erklæring til din søster. Så smuk og fin. Har fulgt med siden du/i startede, det vildt at se hvor meget i begge er vokset – jeg elsker at følge med ☺️

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

DET SKIFTENDE, DANSKE SOMMERVEJR