PÅ DET SENESTE HAR JEG...

FIND YOUR MOMENT

eliza

SPONSORERET AF ELIZABETH ARDEN: Der er virkelig sket mange ting i mit liv den sidste uges tid – både på det personlige plan og arbejdsmæssigt. Faktisk kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst har haft SÅ travlt på begge fronter, hvilket forleden udmundede sig i hele to store tudeture, fordi både hjerne og hjerte føltes overbelastede. Det er sjældent, at jeg går helt ned med flaget, og nedturene varer heldigvis ikke så længe af gangen, men det blev alligevel meget tydeligt for mig, at jeg trænger til at slappe af og passe ekstra godt på mig selv, når jeg har muligheden for det.

Derfor faldt denne kampagne med Elizabeth Arden på et sindssygt belejligt tidspunkt: Kampagnen med den nye White Tea duft sætter nemlig fokus på selvforkælelse, hvilket er noget, jeg har ekstra meget brug for lige nu. Jeg er så heldig at have karbad, og kan derfor vælge at dase hen i mine egne tanker med god musik i baggrunden, og en kop hvid te ved min side – og denne omgang blev det med den nye White Tea badesæbe fra Elizabeth Arden, efterfulgt af bodylotion fra samme linje. Produkterne har virkelig en skøn og beroligende duft med en let citrusagtig undertone. Alt i alt en enkel og lækker duft, der passer godt til mit behov i øjeblikket.

White Tea-serien lanceres i uge 17, og jeg vil anbefale jer at smutte forbi den lokale beautyforhandler og dufte til den, for den er super dejlig. Desuden har jeg fået lov til at udlove 2 sæt af den nye produktserie fra Elizabeth Arden, og for at deltage, skal du blot smide en kommentar til dette indlæg med begrundelse for, hvorfor netop du fortjener lidt ekstra selvforkælelse lige nu. Held og lykke!

37 comments

  • Amalie Møller

    Jeg er netop i gang med slutspurten i min specialeskrivning. Det trækker tænder ud, så jeg ville elske lidt selvforkælelse og afstresning :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line M.

    Mit arbejde stresser mig mere end nogensinde og med udfordringer på privatfronten samtidig trænger jeg i den grad til forkælelse.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • winnie

    Lækker, lækker duft, ligesom rent vasketøj!!! – efter en flok nattevagter findes der ikke noget bedre end at ligger sig i “nyvasket sengetøj” man falder bare så godt i søvn – klar til en ny nattevagt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Det er selvfølgelig et i-landsproblem, men jeg fortjener at vinde produkterne, fordi jeg har svært ved at sige nej til andre folk, og derfor ender jeg ofte med at fare rundt. Jeg kunne godt bruge en serie som denne, da afslapning er altafgørende for, at jeg kan fungere godt i min i forvejen travle hverdag med kandidatstudie, studiejob, venner, arbejde, elitesport og familie.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Nu ved jeg godt, at konkurrencen går ud på, at argumentere for hvorfor jeg fortjener lidt selvforkælelse. Men i anledning af at det snart er mors dag, ville jeg elske at kunne forkæle min dejlige mor med sådan en lækker serie. Hvis der er en, der fortjener lidt ekstra forkælelse i hverdagen er det uden tvivl hende, og jeg ved, at hun ville sætte så meget pris på det :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna-Sophie

    Det føles næsten lidt forkert sådan at skulle retfærdiggøre sig selv om hvorfor man fortjener det, og kommentarfeltet har da også flere vildt gode bud, som jeg næsten har det dårligt over at stille op imod.

    Men det er jo en virkelig lækker præmie, så man kan jo altid prøve. :)
    – Kan virkelig godt følge dig i, at man skal huske at geare ned og prioritere sig selv en gang i mellem. Og det skal være hele vejen igennem. Jeg er overvejende god til at passe på mig selv, på nær ét sted: arbejde. Jeg arbejder som lærervikar på en folkeskole, og har gjort det i 4 år, efter jeg blev student (afbrudt af rejser), mens jeg venter på at komme ind på et studie (jeg har desværre ikke fået det snit jeg ville ha, så jeg må virkelig kæmpe for at komme ind). Og selvom alle jobs er hårde på hver deres måde, så føler jeg virkelig, at jeg må ofre lidt af min lykke, med dette job. Jeg er tilfældigvis go til det og løn og arbejdstider er gode, hvilket taler for at jeg bliver, men det er simpelthen så psykisk belastende at være en del af det danske skolesystem på den måde, jeg fx er det, at jeg mere end én gang har været gået fuldstændig ned i stress og depression. Jeg er 22 og ikke engang igang med uddannelse endnu, hvilket jeg synes er super tragisk.

    Hvorom altid er, er jeg tilfreds med jobbet, alt til trods, da det da også byder på succesoplevelser, men jeg kan godt mærke at min psyke hænger i laser og at jeg føler en stor lettelse over at skulle ind i militæret til August (det lyder voldsomt, men det opridser rimelig godt hvor langt ude jeg psykisk og deraf også fysisk har været pga. dette arbejde.) Man skal virkelig være gjort af særligt stof, for at kunne være lærer i dag, da man oplever pres fra helt uanede vinkler, nogle helt ned i 6årsalderen, på en helt anden måde end andre steder. Og det har alle lærer min dybeste respekt for. Selv kan jeg dog mærke at det ikke er min vej. :)

    Lang omvej for at komme frem til min begrundelse: men sandheden er, at jeg ikke som sådan synes jeg har gjort noget specielt for at fortjene denne gave, men boy do I need it!

    Go’ konkurrence til alle :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Super fed blog. Tak :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Jeg har lyst til at give de to produkter til min kære mor som arbejder alt alt alt for meget hele tiden, og bliver mere og mere stresset. Øv!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • K

    fordi jeg netop er hjemvendt efter 9 måneder på et børnehjem i Afrika og har brug for en masse selvforkælelse, for at komme igennem savnet! ;-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Kombinationen af at skrive bachelor og starte nyt medicin er en dårlig kombination, så jeg får ikke lige husket mig selv i processen :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Jeg har haft vanvittig travlt i skolen på det seneste, da vi har søgt praktikpladser den sidste måned. Så jeg kunne virkelig godt bruge noget lækker forkælelse til mig selv.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Jeg er lige nu i gang med at skrive speciale, der skal afleveres 1/6 samtidigt med at jeg kører nyt job ca. 3 dage om ugen, som bliver til fuld tid lige når specialet er afleveret. Så jeg kunne virkelig godt bruge lidt selvforkælelse til de få rolige øjeblikke, jeg har lige nu. :) Jeg har lige, ligesom dig, også haft et par tudeture fordi det hele nogle gange bare hober sig op :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Laura

    Det kunne være så lækkert med noget selvforkælelse! Som regel bruger jeg bare de billigste produkter, så det kunne være skønt med en ekstra luksusfølelse.
    Især nu hvor eksamenssæsonen så småt begynder, jeg står over for en flytning til København (endnu uden bolig) og andre stresselementer, der fylder i min hverdag

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kathrine

    Hvor lækkert <3
    Jeg er blevet mor for 2 mdr siden så kunne godt bruge lidt forkælelse i de få pauser der er ml bleskift og gylp 😄

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sille M.

    Jeg fortjener lidt ekstra selvforkælelse fordi jeg går en hård eksamensperiode i møde – også vil man jo gerne føle sig lækker og dufte godt når man endelig får den hue på! :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stina

    Fordi jeg øver mig i at blive bedre til at lytte til mig selv og min krop..
    Er åbenbart virkelig dårlig til at få slappet af og ryddet op i hovedet!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Man kan næsten fornemme det velbehag den fører med sig, bare ved at kigge på dit billede<3 Trænger selvfølgelig også til at forkæle mig selv lidt. Er kommende student på et gymnasium, hvor jeg slet ikke passer ind – så det er hårdt på veninde- og skolefronten, hvor det alt sammen føles som dobbelt arbejde. Det bliver dog snart erstattet af mange muligheder uden for gym, men også en uvished om, hvad fremtiden bringer. Jeg glæder mig, men jeg trænger også til en pause fra det hele – og det ville være lækkert med en velduftende en af slagsen. Knus, og fortsæt det gode bloggerarbejde!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nina

    Skønt med selvforkælelse :-) Trænger til en omgang hjemmespa og ville elske at prøve de nye produkter fra Elizabeth Arden..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Betina

    Vi har travlt på job og jeg står derudover for at skulle have foretaget en mindre operation, så lidt selvforkælelse er tiltrængt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    I en travl hverdag trænger jeg til at stresse af, nyde lidt alenetid med selvforkælelse.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise J

    Det lyder tiltrængt for dig med lidt selvforkælelse <3 jeg fortjener også lidt selvforkælelse, da jeg er gravid i 3. trimester og derfor har det ekstra hårdt – haha. Ikke at jeg klager, det er skønt at være gravid, men jeg synes da, at det lyder meget tiltrækkende lige at trække stikket ud og forkæle mig selv med nogle lækre produkter.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Uhh… Lyder som en uge i min kalender pt! Jonglerer nærmest hvert eneste minut for tiden… Knokler med musical opsætninger, to-tre jobs og opstart af virksomhed. Kombiner dette med emotionelt kaos og vupti har du mit liv! Bør blive bedre til at huske det med selvforkælelse…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emilie

    At være gravid for første gang, og se sin krop ændre sig dag for dag, gør at jeg nogle gange slet ikke kan holde ud at være i den. Blandende følelser af glæde og forundring, samt en lille følelse af uvirkelighed, gør at jeg har brug for ro og forkælelse for at finde hvile i min nye krop.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Et sabbatår med tre jobs kan være hårdt og (tids)krævende. Nogle gange skal jeg huske mig selv på at finde tid til bare at være mig og slappe af. Det ville denne lækre serie være helt perfekt til!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla Kirstine

    Dét jeg holder så meget af ved din blog, er din evne til at balancere mellem de meget ‘lette’ indlæg også de mere personlige. Jeg holder af, at jeg udover god inspiration, også har en fornemmelse af hvem ‘Marie’ er. Så fortsæt endelig med at inddrage os i dette. Håber at få en mere uddybende update på dit liv pt. Det lyder lidt hårdt. Heldigvis skinner solen. Mon ikke det kan hjælpe bare en lillebitte smule? Selv er jeg i en virkelig udmattende periode. Efter en lang indlæggelse, hvor alt egentlig så ud til at bedres, er jeg nu tilbage i en tilstand hvor alt bare føles komplet uoverskueligt. Min energi er ikke-eksisterende og selv det smukke vejr kan ikke rigtig trække mig op og få mig ud af døren. Jeg forsøger at ‘acceptere’ tingenes tilstand og håber på, at tiden kan få det hele til at lysne. Måske en smule selvforkælelse kan skubbe på?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amanda

    Jeg kunne bare så godt trænge til lidt fred! Bare lige en time eller to i mine egne tanker, ligesom dig. Krydser fingre!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ausa

    Jeg ville forkæle min mor med den serie. Hun er den sejeste og fortjener virkelig at forkæle sig selv. Held og lykke med alle dine projekter!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Elena Jasmin Høgskær

    Efter et år på barsel, hvor selvforkælelse ikke er prioriteret så højt, ville det være fantastisk med sådan et sæt inden arbejdet kalder igen om et øjeblik :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Jeg er pt. på udveksling med mit kandidat-studie, men følger stadig med. Det er skønt at læse/høre lidt hjemmefra, når man nogle gange føler at Danmark er meget langt væk. Pt. skinner solen udenfor og her er ca. 30 grader – skønt det lyder fantastisk, er jeg tvunget til at bruge de næste uger indenfor for at færdiggøre de sidste eksaminer. Oveni hatten begynder hjemveen så småt at melde sig – jeg savner alle de kærlige mennesker derhjemme, og dejlige danmark. Ude godt, men hjemme bedst. Når jeg kommer hjem vil jeg virkelig være påvirket af jetlag, da tidsforskellen er 12 timer – derfor vil jeg virkelig trænge til en ordentlig omgang selvforkælelse. Og dertil håber jeg at kunne dele med min kære mor, som jeg savner af hele mit hjerte <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe

    Der sker så mange ting og forandringer i mit liv pt, at jeg har svært ved at følge med selv… Derfor ville det være fantastisk at kunne få tid til noget ordentligt selvforkælelse med nogle lækre produkter.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • maja

    eej de produkter dufter simpelthen skønt! jeg kunne selv godt bruge lidt selvforkælelse, idét jeg med raske skridt nærmer mig en stresset eksamensperioden med karakterræs og dårlige nerver

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amalie B.

    Jeg kunne godt bruge noget selvforkælelse til at dulme min eksamensangst og finde ro inden sommerens eksamener.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Fordi Tinder og dertilhørende virkelig ikke er mit game pt., Ahmen

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Josephine Pedersen

    Ligesom du, junglere jeg med en masse bolde i luften hver eneste dag. At studere, arbejde og samtidig have tid til vennerne og familie i den anden ende i landet, kan godt være hårdt til tider. Selvom jeg elsker at have travlt, har jeg gennem tiden i København også lært at mærke efter hvad kroppen siger. Der er det ekstra vigtigt og lækkert at tage sig tid til at slappe af og gøre noget ekstra godt for sig selv – derfor ville jeg elske at vinde nogle produkter, som SU’en ellers ikke tillader normalt <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nicoline

    Jeg står og skal flytte hjemmefra sidst i maj og vil ikke have råd til selvforkælelse på dét plan i noget tid. Derfor synes jeg, jeg fortjener lidt selvforkælelse til kommende stunder i mit kommende hjem

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kristina Kolchedantseva

    Jeg fortjener lidt selvforkælelse, fordi jeg er nu i gang med en ret hård eksamensperiode, og der er også en del ting der skete på den personlige front på det seneste… Der er derfor slet ikke overskud til at tænke og passe på sin krop. Så det ville være dejligt med lidt alene tid, hvor man kunne forkæles med disse lækre produkter.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

PÅ DET SENESTE HAR JEG...