BETTER LATE THAN NEVER

DET GØR MIG GLAD, NÅR…

img_7257

…jeg kommer travene ned i et voldsomt opsigtsvækkende outfit bestående af grøn pels og kjole og hvide lakstøvler, og min mor bare kysser mig på panden og siger, jeg ligner en filmstjerne, og hvor stolt, hun er af mig.

…jeg IKKE tog forbi Maccen på vej hjem fra byen i går, men i stedet lavede mig en lækker rugbrødsmad og ost og drak en halv liter kokosmælk.

…jeg heller ikke købt Maccen i dag, selvom tømmermændslysten ellers var der, men i stedet lige har sat en tærte i ovnen.

…der kommer nyt afsnit af Danmarkshistorien på DR i aften; og jeg faktisk ikke engang har set det foregående, fordi jeg har været på ferie. Det kalder fandeme på lykke!

…jeg har de absolut bedste venner og veninder samt familie i verden. Jeg føler mig seriøst som jordens heldigste menneske, at være omgivet af så meget kærlighed, omsorg, sjov og tryghed.

…jeg er blevet så god til at styre min økonomi, at jeg aldrig går i 0 sidst på måneden længere. Det måtte jo komme før eller siden med lidt økonomisk modenhed, haha.

…jeg ser musical. I går så jeg We Will Rock You, og der opstår altså en vanvittig magi for mig, når jeg lader mig glide hen i et musicalunivers.

…man bestiller noget tøj, der bare passer. Det er så farligt ved hele onlineshoppekulturen, at du ikke kan regne med en skid – så det er virkelig win, at man ikke skal bruge kræfter på at sende retur og gen-bestille.

…jeg tænker på min niece, som har det dejligste smil i verden.

…jeg glæder mig til at skulle på keramikkursus med med min mor til sommer. Hun er gammel keramiklærer, og jeg har længe ville i gang. Jeg var så heldig, at min far overraskede mig med at have købt præcis sådan et kursus til mig, da han var hjemme på leave.

9 comments

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

BETTER LATE THAN NEVER