ASOS FASHION WEEK: 20% RABAT PÅ 80'S

DET VAR SÅ LET AT VÆRE SMART I 00’ERNE

Forleden sad jeg med min ven Marc og jammede over tendenser fra 00’erne, og hvor meget lettere (og kedeligere), det egentlig var at ramme plet “fashion wise” på dette tidspunkt. Faktisk kunne din garderobe, som kvinde, vel at mærke, bestå af følgende 10 items, og så var lykken gjort. Hvordan så din garderobe ud i 00’erne – og har du tilføjelser til listen?

kawasaki

KAWASAKI SKOEN: Du kan ikke sige Marie i 7., 8. og 9. klasse, uden at nævne Kawasaki-gårsangerskoen. Jeg ejede denne model i følgende farver: Sort, hvid, mintgrønt (!) og babylyserød. Sidstnævnte var sågar en del af mit Blå Mandag-look. Vi kan grine meget af den, men den skal sgu nok komme igen.

jeans

MISS SIXTY, KILLAH ELLER DIESEL JEANS: Som pige var eneste egentlige accepterede underdel et par jeans så lavtaljede og stramme, at de måtte være elastiske, og helst fra Miss Sixty (jeg ejede et par i blå, et par i sort og et par i hvid), et par Diesel jeans (en trend, som jeg kun kunne hoppe med på, fordi jeg kunne passe børnestørrelsen), eller et par Killah jeans (mit første par dyre jeans, købt på min første tur i Field’s.

dg

D&G toppene: De kostede en FORMUE (500kr., hvis jeg husker ret!) og kunne kun købes i Bahne og Mille K (hvis du altså var fra Næstved), og jeg ejede dem ALLE. De var vist egentlig beregnet til værende undertrøjer – og alligevel rendte alle rundt i de lidt halvfrække toppe i skoletiden.

oergaard

NØRGAARD 101: Nørgaard paa Strøget har gjort det rimelig godt, ikke? De var umanerligt populære i 00’erne, og er stadigvæk en klassiker, som de fleste af os har et par stykker af i garderoben. Jeg endte med at eje hele 16 stk. (!) back then, i alle mulige og umulige farver såsom pink og græsgrøn (med matchende øjenskygge).

papfarspige

PAPFARS PIGE: Virkelig et besynderligt brandnavn, når jeg lige tænker over det – men toppene fra Papfars Pige var ALLE VEGNE, og jeg havde et utal af farver, som jeg flittigt byttede med min bedste veninde Pernille. Jeg husker særligt en on point aften, hvor jeg havde lånt Pernilles ferskenfarvede udgave, og suppleret denne med et sort satinbånd under brystet bundet i en sløjfe. Hold kæft, hvor jeg følte den.

gstar

G-STAR T-SHIRTEN MED V-NECK: Endnu én af de rigtig forfærdelige og ganske uklædelige trends, som jeg virkelig dyrkede. Jeg ejede en blodrød og en koksgrå udgave af denne top, og anvendte dem særligt ved festlige lejligheder.

canada

CANADA GOOSE JAKKEN: Ak nej, denne trend havde jeg faktisk ikke råd til – men jeg ejede en kopiagtig udgave fra Blend (fed butik BTW). Endnu en trend, vi faktisk ser igen.

moonboots

MOON BOOTS: Jeg ejede de SEJESTE moonboots fra Tommy Hilfiger i armygrøn og et par i hvid fake fur fra Friis og Company, som min mor forærede mig, og jeg var SÅ glad for dem. De var sikkert praktiske, men fy for pokker for en uklædelig sko.

paris-hilton-murakami-lv-bag-0

LOGOMANI: Hos mig var særligt Louis Vuitton en vinder, men Gucci gjorde det sgu også ret godt. Jeg ejede alt fra key chain og pochette til bælte og pung. Hver måned, når lønnen tikkede ind fra mit job hos købmanden, sendte jeg min far ind forbi Louis Vuitton for at købe en ny gadget for mig.

burberry-scarf-bar-service

BURBERRY HALSTØRLÆDET: Som jeg ejede i tre udgaver, og så havde jeg tilmed silketørklæderne. Jeg husker særligt mit første køb: Et navyblåt uldtørklæde, som jeg forelskede mig i på Strøget, og som jeg fik min teatervenknde Christina til at lægge ud for. Det var stort!

24 comments

  • Amalie

    Haha, du har så meget ret. Der var også partisanertørklædet, elastikbæltet og bandanen rundt om halsen :-) Sikke en god stil folk havde!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Josefine

    Alt fra butikken Flying A og Paul Frank var også the shit i mit område (Gentofte) – Haha!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna J

    Der var også Everlast sweatpants! Kan huske alle gik i dem. Sammen med deres kawasaki sko.
    Var lykkelig da jeg endelig fik et par, da de var udsolgt de fleste steder (mener man kunne købe dem i “Deres”.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna J

    Der var også everlast sweatpants! Dem kan jeg huske jeg så gerne ville have, men de var udsolgt alle steder. Især “Deres” butikkerne solgte dem.
    Jeg var lykkelig da jeg endelig fik et par haha..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Caroline

    Den rammer spot on!
    Men som tidligere nævnt mangler jeg UGG og WESC trøjerne men især også rubber duck gud de sko/sutsko ich var jeg helt vild efter!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Simone

    SUTSKO, som jeg brugte udenfor. Virkeli dumt :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • S

    Og da man havde et stort halstørklæde på i 00’erne – jeg havde det store sorte med teksten “I’M BRINGING SEXY BACK” skrevet i guld, og det skulle gerne laves om til en kjole! Åh gud!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Matilde

    Hvad med de der plastik kitten heels i forskellige farver?! Ej hvor var jeg misundelig på pigerne der havde dem… Jeg ejede aldrig et par…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • I

    Jeg husker også alle tendenserne (undtagen moonboots’ne, jeg husker nu nærmere at det var Uggs), men jeg husker dog allermest hvordan det føltes at være den pige i klassen, der ikke havde råd til noget af det, og defor mest gik i Føtex-tøj. Faktisk får jeg en lille smule ondt i maven når jeg læser det.
    Jeg er glad for at modebilledet den dag i dag er mere polariseret, og jeg håber at det levner plads til flere, end jeg husker, at det gjorde dengang.
    :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Var det ikke også samme tidspunkt, at man dyrkede den (utroligt grimme) frisure, hvor man var blond øverst og så farvede man sig helt sort/meget mørkebrun under? Christina Aguilera rockede den frisure længe. Kæft, det var grimt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • K

      Åh jo, det var det! Første gang jeg fik farvet hår var det lige præcis sådan det skulle se ud, og når jeg kigger tilbage på det, så var det nok noget af det dummeste jeg nogensinde har gjort ved mit hår! Gud, hvor var det grimt! Især fordi jeg så senere syntes, at det skulle farves mørkt, for kort tid efter at afblege det igen, selvfølgelig med hårfarve fra supermarkedet – og så blev det den der rigtig lækre gule farve med lidt orange skær hist og her. Haha, hvor er jeg glad for at den tid er overstået!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    WESC trøjer! Mærket, som man aldrig fandt ud af hvordan skulle udtales…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Haha, herligt indlæg. Jeg husker også meget tydeligt neopren-hættetrøjen med lynlås fra enten Carhartt eller Psycho Cowboy! For ikke at tale om Diesel-hættetrøjen med det kæmpe logo i frotté foran! Og så kan man altså ikke sige 90’erne uden også at sige Buffalo-støvler eller kopier deraf (som jeg personligt rendte rundt i) – gerne parret med en polyesterbuks med svaj, en langærmet T-shirt og en satin-underkjole udenover. OMG.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emilie Vintersborg

    Jeg ejede et par D&G LOGO Moonboots. 2 kool 4 skool

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • S

    Det er ret vildt, at hele DKs ungdom fulgte netop disse trends dengang. Ligesom med frisuren, som en har nævnt i kommentar. Og foundation på læberne….. De fedeste tider, hahah

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • CV

    Haha, det er meget sjovt at læse. Jeg var ikke nær så eksperimenterede som så mange andre, hvad angik farver. Jeg nåede kun at eje Kawasaki skoen i sort og hvid og D&G t-shirtsene i gennemsigtig fyldt med utydelig print i sort og hvid. Dog gik det helt vildt for sig, også hvis man spørger min familie, da jeg som alternativ købte Mads Nørgaard lignende bluser i gul og pink fra den tidligere butik Sparkz (tror jeg den hed) i Næstved. Det fulgte også Papfars pige bluserne, dem med knapper ved brystet, her fik jeg anskaffet mig en sort (ofc), en pink og en gul. Jeg husker, at de sad helt vanvittigt godt! Jeg ejede kun én top med de mange blomster, men den var vist nok også hvid med grøn print. Noget jeg savner under Jeans, er 96’er bukserne fra G-star, og kopien 99’er bukserne. I den lille provinsby til Næstved, Herlufmalgle, var de ikke til at komme udenom på skolens gange.

    Det er et helt nostalgisk indlæg, virkelig hyggeligt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emilie

    Hahahha årh jeg husker også en dag jeg VIRKELIG følte mig flyvende! Jeg havde fået min mor overtalt til noget nyt tøj, og det skulle selvfølgelig ligne min kusines, hun var nemlig et par år ældre end mig! Så vi måtte i Vero Moda og finde et par lavtaljede, stramme jeans der lignede lidt Miss Sixty når man kneb øjnene sammen, og derefter i en anden butik og finde en efterligning af den korte Grey Goose model i hvid! Jeg skyndte mig hjem og tog det på med en D&G top og det største Friis & Co bælte jeg havde (jep med krone og similisten) og så slentrede jeg ellers frem og tilbage på mine forældres gade en 10-15 gange og følte mig som en topmodel der bare ventede på at blive beundret af en forbipasserende! P.s. hvide kawasaki sko var selvfølgelig prikket over i’et i mit outfit

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amalie Holm Berwald Pedersen

    Åhhh, dette indlæg bringer så mange minder frem 😂😂😂

    Jeg husker også, at vi altid havde 6 cm brede elastikbælter uden på trøjen og helt oppe under “brysterne” – og helst uden på D&G logo trøjen! Dertil skulle man selvfølgelig have 4-5-6 farvede plastik perlekæder på, så var det helt perfekt! Jeg mindes også at huske et mærke der lavede sweatshirts og sweatpants med store øjne printet på henholdsvis bryster og baller

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amalie

    Friis & Co. bælterne med store spænder var også et hit!
    Og så de der elastiske chokers (som vist hedder “tattoo chokers” i dag) som man faktisk også kunne bruge som en slags hårbånd. Gode tider

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Åh ja, de bælter!! Dem havde jeg også et par stykker af. Og matchende tasker med samme logo også. Shit, man følte sig hot!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Wesc sweateren! :D

    Og frisure wise… Det øverste af pandehåret tilbage i en bue lavet af hårnåle, der krydsede hinanden oven på hovedet. To totter af pandehår hang ned langs øjnene, hvor resten af håret var samlet i en rodet touperet hestehale.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Zara

    Jeg kan huske Pernilles fersken farvede papfars pige 😂😂😂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sophie

    Husker særligt at jeg var lykkelig da jeg fik en Bubbery skjorte med det klassiske ternede print ( den var vist også lidt mainstream) i julegave – jeg var helt høj fordi man så kunne binde en knude på maven og have den sorte D&G top under som du også viser her i indlægget. Så var det ligesom Real logomania! Sjovt at kigge Tilbage på disse trends ! :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

ASOS FASHION WEEK: 20% RABAT PÅ 80'S