GET INSPIRED BY CLAUDIA VEGA

GET INSPIRED BY OLIVIA SALO

20-årige Olivia Salo bor ved Christianshavn og arbejder som salgsassistent i herretøjsforretningen Bruun & Stengade. Hendes stil er rå og cool, og så henter hun meget inspiration på Instagram:

.
5

DIN STIL MED 3 ORD: “Minimalistisk, nordisk med et twist.”

INSPIRATION: “Da det ikke er forfærdeligt længe siden, jeg klippede mig helt korthåret, får jeg kæmpe inspiration fra korthårede Instagram-piger, og herunder har jeg klare favoritter: Lera Abova @leraabova (hvis frisure jeg fuldstændigt stjal), Cajsa Wessberg @cajsawessberg, og min favorit gennem LANG tid: Marie Murstad @marie_murstad – simpelt hen også fordi jeg forguder hende og hendes mands ægteskab og stil! Wauw!”

4

FAVORITDESIGNER: “Demna Gvasalia for Balenciaga.”

HIGHSTREET: “Da jeg arbejder i dén branche, jeg gør, og hver dag skal repræsentere et herretøjsmærke der virkelig udpensler noget sofistikeret og klassisk, er jeg afhængig af highstreet butikken Zara, for her kan jeg både finde en klassisk blazer såvel som et par læderbukser. Zara tillader mig altså at kombinere min minimalistiske og rå garderobe, med den klassiske æstetik, som jeg skal repræsentere på min arbejdsplads.”

6

UNIFORM: “Lige for tiden består min uniform af en oversize T-shirt, hættetrøje, læderbukser, en bomberjakke og støvler med enten høj eller lav hæl. Jeg har mange forskellige farvekombinationer og pasformer i mit klædeskab, der udgør denne uniform, men specielt igennem vinterperioden dækker min uniform virkelig lag-på-lag-konceptet til perfektion.”

YNDLINGSBUTIK I DANMARK: “Jeg besøger altid Zara både på Strøget og i diverse storcentre på lønningsdagen, da jeg virkelig kan supplere en masse til min garderobe. Men min forkærlighed ligger faktisk allermest hos herretøjsbutikker: Efter at havde boet på Nørrebro i en periode, fandt jeg min absolutte ynlingsbutik; BauBau, hvor jeg har gjort mig nogle af mine absolutte ynlingskøb. Samtidig introducerede min kæreste mig i sidste måned for herretøjsbutikkerne Wardrobe 19, som jeg har besøgt en del siden, på hhv. Larsbjørnsstræde og Istedgade. Herretøj er altid dét, jeg bærer på min overkrop, mens mine ben er bedst klædt i Won Hundred jeans, da de bare fungerer perfekt til mine ben og bagdel.”

2 3

INDRETNING: “Det er begrænset, hvad jeg kan udtrykke i min indretning, da jeg deler lejlighed med 2 andre piger. Jeg synes dog, at jeg har fået mine små 8 kvm, som jeg har base i, indrettet fuldstændigt, som jeg gerne vil have, at min egen lejlighed (når det sker), skal indrettes. Jeg tror måske, at min indretningsstil er mindre jungle-inspireret, selvom det ikke var meningen. Jeg har bare sørget for at holde al min interiør i mørke farver, da jeg føler, dette skaber trygge og hyggelig omgivelser. Samtidig er jeg super lavpraktisk og ejer kun dekorationer som virkelig har værdi for mig: Her er det bl.a. mine to elefanter, som jeg har stående i min vindueskarm, som jeg har min far arvet af min farmor, og som jeg var så heldig at få med, da jeg flyttede i sin tid. Der er et mindre dyretema herinde, bl.a. med elefanterne, mit By Noer sengebetræk og mit billede af isbjørnen, der ryger pibe. Det er super tilfældigt, men jeg er samtidig også blevet virkelig vild med et mindre tema herinde.”

BEAUTY: “På beautydelen er jeg virkelig heldig: Min mor er nemlig kosmetolog i Amazing Space-spaen her i København. Derfor er jeg altid provided med en masse lækre produkter, der hjælper min hud igennem vinteren og dagligdagen. Generelt gør jeg noget for mig selv, for at gøre min dagligdag nemmere. Derfor får jeg lavet mine vipper én gang om måneden hos min veninde Malene, der har en vanvittig dejlig og hyggelig beautysalon på Østerbro, der hedder ‘The Powder Room’ – der anbefaler jeg alle hen der skal have lavet vipper til en overkommelig pris. Derudover får jeg også sprøjtet restylane i mine læber hver 3. måned, hvilket er noget, jeg har fået gjort siden jeg fyldte 18: Et kæmpe tabu mange steder, men det gør virkelig meget for mig! Min makeuprutine bliver derfor også meget nem og indeholder en bb cream fra L’Oreal og en concealer fra NYX.”

1

FAVORIT I EGEN GARDEROBE: “Det er helt klart min fantastiske læderjakke fra The Kooples. Et røverkøb, jeg gjorde mig i BauBau sidste sommer på vej hjem fra Netto. Ja, det blev et dyrt impulskøb, mens jeg havde en pakke hakket oksekød i hånden. Det er også noget, jeg har grint med ejeren af butikken af efterfølgende.”

MAN VIL ALDRIG SE MIG I: “A-formede kjoler.”

7

BEDSTE KØB: “Det må helt klart være mit Wood Wood sæt. Et sæt, jeg købte sidste sommer, som absolut er blevet min favorit og safe choice! Jeg elsker det lige så meget nu, som lige da jeg havde købt det.”

golivia3

NÆSTE KØB: “Det bliver helt sikkert ikke mit næste køb, men mit næste STORE køb, som har stået på listen i et godt stykke tid, af både praktiske årsager, men også lidt selvforkælelse: Jeg drømmer nemlig og at investere mig i et par Gucci Princetown Fur loafers (spons link). De var super hyped i sommers, men jeg er stadig super forelsket i dem! Det primære formål ville dog være at investere i dem som arbejdssko, hvilket heller ikke ville være helt dårligt, synes jeg.”

DRØMMEKØB: “Jeg går enormt meget op i omgivelser under et måltid: Derfor er mit drømmekøb naturligvis også et spisebord. Jeg har forelsket mig i Instagram-profilen  @formelwood, der costumemader hvert spisebord til hver kunde. Stilen, de kører, med skæve træplader, er jeg ustyrligt forelsket i, og kommer helt klart til at stå i min spisestue en dag!”

8

INDLÆGGET INDEHOLDER SPONSOREREDE LINKS

LAD DIG INSPIRERE! LÆS MINE ANDRE “GET INSPIRED BY” INDLÆG HER:
Olivia SaloClaudia VegaCaroline AppelSarah ThorgaardAmalie Sofie ThorgaardAnna EngstrømKristian Hindø-LingsJulie NielsdotterCathrine UrhammerSophia RoeAnna Ravn LeiEmma SilkeJulie BlichfeldShira LeaChristina IskovAlfred BramsenLaura TønderMaiken WintherEmma MatellNicklas SkovgaardMichella Laura MadsenSidsel AllingAmalie RøgeSarah-Sofie BoussninaLine BakMaria LeonhardtAnne JohannsenAnn-Sofie KraghSara SamuchaEmilie VintersborgSophus RittoKir Løgstrup og Sille Sørensen.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste i

GET INSPIRED BY CLAUDIA VEGA