GET INSPIRED BY SARAH MARIA THORGAARD

5 TING, DRØMMER OM AT NÅ, INDEN JEG FYLDER 30

img_4480

Jeg er nu 25 år, og der er 5 år til de 30. Af én eller årsag har præcis denne milepæl altid betydet noget ganske særligt for mig – og selvom jeg stadigvæk har langt at gå i jagten på at realisere alle mine drømme inden de 30, så har jeg nået og opnået så uendeligt mange ting, jeg aldrig havde turde drømme om eller håbe på: Jeg havde da aldrig i min vildeste fantasi troet, at jeg ville kunne leve af blogging, og være min egen chef på dén måde, jeg er det i dag, jeg havde ikke troet, at jeg ville bo i så skøn en lejlighed med smukke møbler, og jeg havde virkelig aldrig troet, at jeg ville være moster allerede som 25-årig.

Listen herunder rummer de største drømme jeg har lige nu, og som forhåbentligvis alle realiseres inden de 30:

5. Jeg vil lave noget professionelt indenfor en anden kreativ genre end mode. Musical, teater, dubbing, kunst, forfatteri, eller sang… Måske dén drøm, der afviger mest fra de andre, men jeg har fortsat svært ved at begrænse mig, og drømmer stadigvæk stort om at kunne lave småjobs af helt anden genre.

4. Jeg vil spare op. Jovist sparer jeg en smule op allerede nu, og har gjort mig nogle investeringer gennem tiden, der vil kunne agere opsparing i en trang periode, men jeg vil gerne nå til et sted, hvor jeg sparer sådan rigtigt op – så jeg kan købe egen lejlighed en dag. Da jeg elsker min nuværende boligsituation, ligger dét langt ude i fremtiden, men…det ligger dog i fremtiden.

3. Jeg vil investere i kunst. Apropos opsparing, så er investering i kunst noget, jeg vældig godt kunne tænke mig at kunne en dag. Det har altid været en voksendrøm for mig.

2. Jeg vil starte eget brand. En drøm, jeg længe har haft, men som langsomt sniger sig tættere og tættere på mig, og efterhånden fylder en hel del. Jeg har en masse ideer i spil allerede nu, og håber på, at disse bliver en realitet indenfor de næste 5 år. Jeg kan ikke fortælle så meget omkring koncept og niche endnu – men I skal glæde jer!

1. Jeg vil gerne have et, og helst to, børn. Jeg har altid håbet, at første barn var kommet ind i mit liv inden fyldte 25, men har måtte skyde min idé en smule grundet valg af partnere og karriere. Heldigvis er jeg blevet beriget med den dejligste niece, som jeg er helt forelsket i. Jeg håber dog stadigvæk på, at kunne nå at få mine egne børn – og helst to af dem – inden jeg fylder 30.

– Hvad drømmer I om at opnå, inden I fylder 30?

14 comments

  • Sara

    Jeg synes det er fem fede milepæle du har sat dig for de næste fem år! Jeg håber du får realiseret et par stykker af dem, og er meget spændt på nr. 2 med eget brand, da jeg tror på det! Held og lykke! <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie Stella Wibe Jedig

      Mange tusind tak skal du have – det var da en dejlig kommentar!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • jeg glæder mig til at følge dig videre til du når de 30!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • CV

    Jeg har altid ønsket at være tidlig mor. Jeg ved ikke, om det ligger til provinsbyen Næstved? Min bror og hans kæreste fik selv en søn i februar i år i en alder af henholdsvis 22 og 21 år. Dette har ikke mindsket “drømmen”, da jeg er helt skudt i min nevø. Dog vil jeg også gerne have en uddannelse først, så ikke jeg risikerer at føle mig komplet strandet. Jeg er 20 år lige om lidt og bliver student til sommer, så min drøm er ikke helt urealistisk. Min kæreste og jeg er da også enige om fremtiden 90% af gangene :p

    Hvordan ser Phillip på børn i en 5-års fremtid? Er det noget i har drøftet, nu hvor din søster er blevet mor?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie Stella Wibe Jedig

      Vi snakker selvfølgelig om det hele løbende, men hans drømme omkring familistiftelse ligger længere ude i fremtiden end for mig. Men ét barn over de næste 5 år tror jeg dog også, at han ønsker <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tine

    har du planer om at sælge ud af din garderobe indenfor nærmere fremtid?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sikke nogle fantastiske mål og drømme du har, det synes jeg er super vigtigt. Jeg er kun 19, så det med at fylde 30 ligger laaangt væk i fremtiden ;) Ligesom dig vil jeg dog gerne have et par børn inden, og forhåbentlig også blive gift!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie Stella Wibe Jedig

      Mange tak! Uha, ja, så er du jo dejlig ung endnu, hehe. Jeg kan sgu godt glemme, at jeg ikke er 19 længere til tider :-D

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg fylder 30 om knap to mdr og jeg synes det er en skræmmende milepæl :/ For pokker så voksen man så er… Jeg har dog nået en del. To børn, uddannelse, arbejde og bil. Mangler lige fast ejendom ;)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie Stella Wibe Jedig

      Det er i hvert fald en milepæl! Og hvor er du bare sej, det kører sgu da meget godt for dig så <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste i

GET INSPIRED BY SARAH MARIA THORGAARD