WHAT'S IN THE BAG?

VIENNA GUIDE/GUIDE TIL WIEN

For mig at se, er Wien én af de mest undervurderede byer i Europa, og derved også en temmelig uopdaget rejsedestination for de fleste. Byen emmer af storslåethed, og selv på en grå novemberdag syner byen pompøs og ekstravagant: Til dels grundet byens krigsalliancer gennem historien, der har givet mulighed for artiktektonisk opblomstring uden bombning, og til dels grundet den store mængde af borgere med old money, samt nyrige, russiske turister med pelsfrakker, diamanter i uret og botoxlæber, der kommer til byen på forretningsrejse, eller for at smide penge efter krystaller i Swarowski og tasker i Chanel.

Wien er placeret centralt i Europa, og rummer derfor det bedste fra hele konsinentet: Et samsurium af historie, kunst, kultur, mad, shopping og arkitektur. Forestil dig, at Moskva og Paris fik et barn sammen – så har du Wien.

Byen er stor, men med centrum af en overskuelig størrelse – og det tager derfor ikke lang tid at danne sig et overblik over seværdigheder i byen.

Mit eget eventyr i Wien begyndte for flere år tilbage, hvor jeg datede en dansk kunstner, der gik på Akademie der bildenden Künste Wien, Wiens kunstakademi, og som i den forbindelse var flyttet til byen. Wien blev en form for romantisk getaway for mig, som jeg benyttede mig af 1-2 gange månedligt. Vi nød primært hinandens selskab i hans lejlighed i 7. distrikt, men fandt os efterhånden godt til rette på stamcafeer, restauranter og museer, hvorfra jeg selvfølgelig udviklede et kendskab til den smukke by.

For et par måneder siden besluttede jeg, sammen med to veninder, at bestille fly og hotel til en weekendtur i Wien, og det tog os ikke lang tid at blive enige om turens format.

Gennem mine rejseerfaringer de sidste par år, er jeg blevet bevidst om vigtigheden af, at undersøge muligheder og oplevelser for rejsedestinationen, og planlægge sin tur forinden afrejse. Det betyder bl.a., at jeg gerne undersøger og bestiller restauranter, adresser til shopping og sæsonudstillinger i forvejen. Det havde jeg også gjort denne gang.

Vi havde nogle helt fantastiske dage, hvor der både var plads til planlægning og improvisation, vi så på fantastisk kunst, spiste overdådige middage og shoppede vores pengepung i stykker. Nedenstående fortjener at blive fremhævet:

img_0583-kopi

img_0588 img_0687 img_0711-kopi img_0715-kopi

OPLEVELSER:

Wien er et fantastisk sted at gå på museum, og da byen er opdelt i kvaterer, er museumskvarteret selvfølgelig et godt sted at starte. Der er både kunst, historie og naturvidenskab at gå i krig med – og mine to favoritter er som følger:

Mumok: Museum for moderne kunst – Mumok – er en superinspirerende oplevelse. Moderne kunst fra nye, såvel som etablerede kunstnere, i mange etager. Der kan bruges rigtig lang tid her – så sæt god tid af.

Museumsplatz 1

Kunsthistorisches Museum Wien: Kunsthistorisk museum er et must-see i Wien, og er placeret i den smukkeste, mest pompøse bygning. OBS: Lukket om mandagen.

 Maria-Theresien-Platz

img_0435-kopi img_0440-kopi img_0593-kopi img_0595-kopi img_0604-kopi img_0631

MAD:

Labstelle: En afslappet, men trendy atmosfære, med en indretning i bedste new nordic stil. Gode cocktails og virkelig delikat mad! Lidt dyrere prisleje, men også en oplevelse – og jeg vil klart anbefale, at man spiser her om aftenen, så man kan nyde den gode atmosfære og lækre drinks. Vi fik foie gras créme brûlee og hjemmelavet ravioli  – og så ELSKEDE vi deres Passion Aperol!

Lugeck 6

Fabios: Min gamle stambar og restaurant i Wien, anbefalet i Michelinguiden. DU SKAL SPISE HER, men HUSK stor guds skyld at reservere bord, da der er run på bestillingerne. Moderne, italiensk madlavning, med fantastiske råvarer og en cool vibe. Nyd en fantastisk pastaret, eventuelt med hvide trøfler, og få et glas vin i denne helt ekseptionelt cool restaurant.

Tuchlauben 4-6

1070: En særdeles sjov madoplevelse! Både udefra, og indeni, syner restauranten ikke af meget – og det er umiddelbart aldrig et sted, jeg ville have besøgt, hvis det ikke var blevet mig anbefalet inden ankomst. Konceptet er, at du ikke aner, hvad du får at spise! Du fortæller blot tjeneren, hvad du ikke kan lide (eller tåle), og så bliver retterne ellers skabt på kreativ vis ud fra sæson, kokkens humør og dine præferencer. Prisen er tilmed ganske fair – og vinen er god og billig!

Gutenberggasse 28

Le Bol: En hyggelig café centralt beliggende, med en rolig atmosfære. Cafeen var fyldt med mennesker og havde en dejlig, afslappet stemning. Vi spiste lækker morgenmad og drak god kaffe her.

Neuer Markt 14

img_0717 img_0447-kopi img_0602-kopi

SHOPPING:

Der er alt fra highstreet til highend at finde i bymidten, og da byen er så smuk og storslået, som den nu er, kan det være svært at kende forskel på Zara og Chanel – fordi alle highsteetbutikkerne ligger i smukke bygninger med de fineste facader.

Udover de storslåede Chanel (Tuchlauben 1) og Louis Vuitton (Tuchlauben 3-7), har Wien en del multibrandstores, som er et besøg værd:

Steffl Departement Store: Som enhver anden storby, har Wien selvfølgelig et storcenter med luksusbrands indenfor tøj, tasker, sko, accessories, beauty, børn og herre. Steffl er Wiens Illum, og sælger luksusvarer fra M Missoni til Balenciaga. En lille ekstra-ting er dog, at der i kælderen er et ouglet med tidligere kollektioner til udsalgspriser – året rundt.

Kärntner Strasse 19

Chegini: Wiens mini Birger Christensen. Mærker som Marni, Céline, og seje, lidt mere ukendte designerbrands i den dyre ende.

Plankengasse 4

Chegini Outlet: Samme brands som Chegini, men i deres outletbutik er der udsalg året rundt – så det betyder f.eks. 30-60% besparelser på tidligere Céline- og Dries Van Noten-kollektioner. Jeg fandt den smukkeste, zebrastribede Céline-nederdel med 60% besparelse!

Kohlmart 4

Amicis women: Balenciaga, Rick Owens, Isabel Marant og IRO. Udvalget er lidt sjovt, fordi der indkøbes nogle helt andre items fra kollektionerne, end der gøres herhjemme. En ret overdådig butik! Amicis har desuden en herrebutik nærmest lige overfor.

Tuchlauben 11

Outlet by Amicis: Samme brands som Amicis, men med 30-70% besparelse! Jeg elsker virkelig denne outletmentalitet i Wien. Anne prøvede et par seje Isabel Marant loafers i leopard.

Seilerstätte 11

img_0430-kopi img_0432-kopi img_0429 img_0426-kopi

LUKSUS VINTAGE SHOPPING:

Der gemmer sig sindssygt mange perler i Wien, når vi snakker luksusgenbrugsbutikker – og faktisk kræver det bare et afstik til en sidegade, at støde ind i nye butikker:

DEJA VU: En fin, lille lukusgenbrug med blandet udvalg indenfor bl.a. Max Mara, Escarda, Dolce & Gabbana, Prada og mange, mange flere. Butikken minder meget om formen på den type af luksusgenbrugsbutikker, vi har hjemme i Danmark – hvor kunden selv indleverer tøjet. Psst… Her kan prutte et par euro af originalprisen! Anne og Alfie købte henholdsvis et par sølvfarvede Prada plateausko og et par Dolce & Gabbana bukser i fløjl.

Fischerstiege 1-7

Silvia Milano: En overdådig luksusgenbrugsbutik med Chanel, Balmain, Hermés, og resten af “de dyre drenge”.

Schultergasse 4

Bocca Lupo: En MUST-SEE genbrugsbutik med et kæmpe udvalg i luksuskategorien – særligt indenfor Chanel, Prada og Louis Vuitton. De ved godt, hvad de skal tage for klunset, men er man villig til at betale lidt for den rigtige vintagevare, er Bocca Lupa the place to be. Jeg købte f.eks. den sejeste, hvide dunjakke fra Chanel!

Landskronagasse 1-3

3 comments

  • Ida

    Hej Marie

    Super fin guide! Jeg har lige bestilt billetter til Wien i marts – hvilket område vil du anbefale at vi bor i?

    På forhånd tak!

    Kh Ida

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie Stella Wibe Jedig

      Hej Ida,
      Så centralt som muligt i virkeligheden – så kan I gå til alt. Ellers er museumskvarteret også lækkert – men igen, faktisk også temmelig centralt.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Så fin en guide,jeg er klar til at tage et smut til Wien.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

WHAT'S IN THE BAG?