FRA TANKE TIL HANDLING: HISTORIEN OM EN PLASTIKTASKE

En læser kommenterede forleden her på bloggen med et yderst interessant spørgsmål… “Hvordan finder du frem til nye ting, du ønsker dig?” – og henviste i dén forbindelse til mit indlæg om præcis denne taske. Og ja – det er sgu et virkelig godt spørgsmål. Hvorfor ønsker jeg mig pludselig en plastiktaske, og hvorfor lige præcis DENNE model? Der er altid en længere historie bag, som I måske ikke får så stor del i som læsere her på bloggen – men hvis dette ønskes, så svarer jeg glædeligt på sådanne spørgsmål i kommentarfeltet.

Jeg synes faktisk, at spørgsmålet var så interessant, at resten af dette indlæg er lavet som besvarelse på dette spørgsmål:

Loewe er et brand, jeg “først” stiftede rigtig bekendskab med for et par år tilbage, da de lancerede Puzzle-modellen, og it-piger bl.a. bar den under den københavnske modeuge. På daværende tidspunkt var jeg faktisk ikke synderligt interesseret i hverken brandet eller taskemodellen – men som tiden gik, voksede brandet på mig. Muligvis efter lanceringen af deres hvide, strikkede sweatshirt med logo.

Jeg kunne pludselig associere mig med brandets kunstneriske æstetik, og finde mange items i deres varesortiment, som tiltalte mig. Jeg tog den lette vej, og investerede i to T-shirts med logo fra Loewe – en hvid og en sort – som jeg faktisk begge stadigvæk ejer og er glad for.

Da Anne og jeg var i Paris, var vi forbi Loewe-butikken og endte begge med at købe deres statement solbriller –  men faktisk havde Anne inden da overvejet at købe en Puzzle-taske, hvilket jeg talte hende fra, fordi jeg, og hun selv, på daværende tidspunkt, frygtede at det skulle ende i et fejlkøb grundet den store hype. Tasken var helt ude af mit hoved, og i særdeleshed ude af mine drømme.

En del tid senere kiggede jeg rundt på nogle af mine favorit-webshops, og faldt over denne model i gennemsigtigt plastik. Ved første øjekast tænkte jeg, at den var så grim og underlig, at den næsten var sej, og jeg tilføjede den til min læseliste på telefonen. Jeg endte med at gå tilbage og kigge på den igen og igen, men blev ved med at overbevise mig selv om, at det var en dårlig investering – ikke nødvendigvis fordi den var gennemsigtig, som mange ellers havde ytret bekymring omkring, men fordi den var af plastik – og alligevel kostede næsten det samme som modellerne i skind.

Jeg lagde den i indkøbskurven en del gange, men var for afskræmt af prisen til at turde klikke den hjem. Jeg søgte alle steder online efter rabatkoder og ringede rundt til butikker for at høre, om tasken var billigere andre steder – men ak, ingen hjælp til finanseringen. Jeg endte derfor med at smide tanken om tasken væk, og skrev i stedet dette indlæg, hvori jeg stillede spørgsmålstegn ved forbrugsmentalitet.

Forleden dumpede der så et nyhedsbrev ind fra dén webshop, jeg havde fundet tasken på, med 20% rabat på udvalgte varer – og da det viste sig, at tasken var inkluderet i tilbuddet, besluttede jeg lynhurtigt at bestille den hjem. Bum!

Når alt kommer til alt, så handler det jo om egen glæde ved det, man køber, og ikke om hvorvidt andre synes, pengene er dårligt givet ud, itemet er grimt eller lignende – og jeg er virkelig, virkelig glad for min nye taske, som er noget ganske særligt. Jeg kan allerede se den opgradere samtlige items i min garderobe og de mange stylingmuligheder.

…Og sådan gik det altså til, at jeg købte mig en taske i plastik. Hvid nogle er interesserede, eller bare ønsker et godt grin over prisen, kan tasken ses og købes her.