PADDED JACKETS

SERIEN, JEG SÅ PÅ TO DAGE

Jeg er ikke just en seriehaj. Faktisk, skal der overordentligt meget til, før jeg overhovedet gider at starte på en serie – men sommetider sker der noget magisk, og den helt rigtige serie dukker op. Sådan havde jeg det med Stranger Things. Philip havde “gemt” den i tilfælde af, at jeg havde lyst til at se den sammen med ham, og en søndag aften besluttede vi at gå i krig – og da vi gik i seng samme aften, havde vi set halvdelen af 1. sæson. Dagen efter så vi resten – så nu er det bare at vente på, at der forhåbentligvis kommer en 2. sæson! Serien er en Netflix-produktion instrueret af Duffer brødrene, og kan derfor, sjovt nok, ses på Netflix.

Stranger Things har rødder i science fiction genren, og handler om et lille miljø i USA i 90’erne, hvor en 12-årig dreng pludselig forsvinder. Drengens mor, venner og politichefen forsøger desperat at finde ham, men undervejs må alle erkende uhyggelige sandheder – og at virkeligheden ikke er, hvad den ser ud til. Stilen i serien er temmelig uhyggelig og skaber stof til eftertanke. Skuespillet er virkelig godt, og historien er sindssygt velskrevet. Jeg vil anbefale jer alle at gå i krig med Stranger Things omgående.

6 comments

  • Jeg har hørt så meget godt om den, den er klart på “To watch”-listen :D

    http://nouw.com/satinawandel

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amalie Marie

    Stranger Things er SÅ skræmmende god! Fedt du er ligeså begejstret! Især titelmelodien kan noget helt særligt. Den udspiller sig dog i 80’erne, og det er helt klart den 80’er stemning, der giver serien – og specielt børnene – karakter! :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna

    Lyder fuldstændig som Twin Peaks! Minder de om hinanden? :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie Stella Wibe Jedig

      I stilen måske, ja – men denne er på en måde mere nærværende, synes jeg. Jeg har aldrig rigtig brudt mig om Twin Peaks og ELSKER denne – måske det er fordi, den alligevel er mere moderne i sit udtryk :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Haha herhjemme så vi den også på 2 dage – virkelig spændende serie altså! ;)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

PADDED JACKETS