Vores fortid definerer vores nutid. Jeg er personligt af den lidt utopiske overbevisning, at vi, g
Se næste indlæg >
PLASTIKTASKER OG LOGOMANI – ER VI DUMME FORBRUGERE?
LOEWE TASKE 1200€
Der er sket noget ganske forfærdeligt, der giver anledning til lidt debat her på bloggen: Jeg har forelsket mig i en svinedyr plastiktaske.
Normalt kan jeg “forsvare” dyrere køb med kvalitet og materialebevidsthed, men her kan jeg godt se, at jeg måske er en smule til grin. Men hvad betaler vi egentlig for, når vi spenderer SÅ mange penge på noget?
For mig at se, betaler vi først og fremmest for at passe ind i præcis dén kasse, vi hungrer efter at passe ind i – altså, et tilhørsforhold til et socialt fællesskab. Efter 90’ernes logomani, hvor luksus blev tydeliggjort i form af logoer (Dior, Chanel, Gucci, Louis Vuitton, bl.a.), oplevede vi en periode af labelless, normcore minimalisme, hvor logoerne blev kamufleret, og et hav af nye klassikere pludselig skød op – tag blot eksempler som Alexander Wangs “Duffle Bag”, og selvfølgelig Célines “Box” taske, som jeg selv er indehaver af.
Tiden blev en anden: Man ville stadigvæk gerne udstråle overskud, modebevidsthed og rigdom – men det skulle gøres på den helt rigtige, underspillede facon, hvor en taske uden label ikke var et tydeligt luksussymbol, men kun for kendere i de rigtige kredse. Med andre ord; dem, man ville imponere.
Nu er vi lidt i en blandingstid: Gucci og Louis Vuitton dyrker logoerne i stor stil igen i fornyet stil og med kæmpe succes, men mange andre brands har skabt stjernestatus med et mere underspillet design – tag f.eks. Céline, Loewe og J.W. Anderson. Jeg er egentlig ikke til hverken det ene eller det andet – og holder i virkeligheden lige så meget af at slynge min Chanel-taske over skulderen, som ved at bringe mit flettede net købt for 150kr., og jeg holder altså af at kunne begge dele.
Men tilbage til sagens kerne: Jeg har altså forelsket mig i en plastiktaske – og af den simple årsag, at jeg synes, den er helt usædvanligt cool. Selvfølgelig betaler du for materialet, når du køber en luksusvare, men først og fremmest betaler du for ikonisk eller innovativt design. Denne gang er drømme lavet af plastik.
Der er et eller andet over den, som også tiltaler mig! Og det er selvom jeg aldrig ville bruge 9000kr på den, men den har bare et eller andet coolfaktor, som jeg synes går udover, at det er en dyr designertaske. Og for mig er det mere vigtigt, at jeg rent faktisk ser dens “funktion” fremfor mærket bag, hvis det giver mening?
Du er en af de bloggere, jeg synes kan trække grænsen for, hvad der rent faktisk kan være cool nok at gå med! Og her fik du mig mere til at stoppe op og se tasken. Så skide være med den er lavet af plastik hehe. Er den fed eller ikke? og ikke mindst, hvad kan den bruges sammen med? Det er de spørgsmål der for mig runger :D