• Marie Jedig
  • Fredes Blog
  • Wewonder
  • Amalie Wessel
  • ···
HOME BARISTA

MARIE JEDIG X MARKBERG

Ikke-navngivet-1

MARIE JEDIG X MARKBERG – priser fra 899-1999kr.

Jeg har glædet mig umanerligt meget til denne dag. Faktisk, har jeg glædet mig så meget, at kladden til indlægget her er skrevet en måned inden udgivelsen af designsamarbejdet.

Vi har været i gang siden begyndelsen af foråret, og endelig kan jeg løfte sløret for mit designsamarbejde med Markberg, der er endt ud i fire produkter (hvoraf to af produkterne kommer i to farver; sort med kontrastsyninger og guld hardware, og cremefarvet med sølvhardware).

Samarbejdet er ikke det første af sin slags, heller ikke for mig – men har alligevel været noget ganske særligt at være medvirkende til, fordi jeg har fået æren af at være med i hele processen, fra første designidé og fotoskydning til eksekvering.

 Jeg har i designet ladet mig inspirere af fortiden, og alle taskerne bærer tydelige, retro referencer både i form, farve og sammensætning.

I processen har jeg desuden været inspireret af kvinderne i mit liv – og modellerne bærer derfor navne efter disse. I første serie (arbejdstaske og skuldertaske) bærer taskerne navnene Guggenheim Bag og Lilli Bag, efter min lillesøsters kælenavn og min niece – og i anden serie (håndtaske og bæltetaske) bærer taskerne navnene Sonja Bag og Tut Bum Bag, efter min mormor og min mors kælenavn.

Man bliver forgængelig med tiden, og grundet andre designsamarbejde i min portfolio, har jeg med tiden lært processen og mine egne krav at kende. I dette samarbejde er mine ønsker virkelig blevet tilgodeset, og jeg er derfor ekstra stolt af udfaldet.

Matchet mellem Markberg og Marie Jedig har været fantastisk: Markberg har normalt en mere rå tilgang til design og kender både til praktik og kommerciellitet, men krydret med min forkærlighed for klassiske referencer, retro design og sjove påfald, er samarbejdet en perfekt beo mellem det brugbare, cool, feminine og moderne.

Kollektionen rummer tasker til alle anledninger og behov: Arbejdstasken har f.eks. et ekstra rum til iPad, og bæltetasken kan rumme en iPhone 6+. Alle taskerne kan desuden anvendes crossover, da jeg selv er en kvinde på farten, og kender vigtigheden af praktiske tasker.

Jeg er enormt spændt på at høre jeres mening om produkterne og kampagnebillederne herover og herunder. Har I et yndlingsprodukt og et favoritbillede? Og er der allerede nu én eller flere af taskerne, der taler så meget til jer, at der skal investeres?

Hvis I har nogle spørgsmål til taskerne eller samarbejdet generelt, så smid en besked i kommentarfeltet – så skal jeg besvare efter bedste evne!

Taskerne sælges online på Markbergs egen webshop her allerede nu, og fysisk i bl.a. Magasin, Illums Bolighus og udvalgte Bahne og Message-butikker fra i morgen af.

FOTO: NICKLAS INGEMANN || MAKEUP: JULIE GARRETT

14 comments

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

HOME BARISTA