HVOR BLEV “BLACKSTER” AF – OG HUSKER I DISSE 10 TING?

Mange af jer har sikkert, ligesom jeg selv, været storforbruger af diverse blogs og Tumblrs i løbet af de seneste par år – men for mig startede “besættelsen” vældig tidligt. Nu er jeg spændt på at høre, om I husker de tendenser, personer og it-items, som jeg herunder beskriver, og om I måske endda kan tilføje flere til listen?

1. Rå smykker fra Fashionology… Vi snakker dødninghovedringe, små vedhæng formet som sværd i halskæden og korsøreringe. I virkeligheden ønskede man sig bare Pamela Loves Eagle Claw-kollektion og Björg-smykker, men SU’en rakte til det budgetvenlige alternativ Fashionology.

2. Acnes ikoniske Atacoma-støvle. Før Acne blev til ACNE STUDIOS og hævede priserne, skabte brandet den måske for mig at se mest ikoniske sko for præcis denne periode; Atacoma-støvlen. Båret af Alexa Chung, da hun havde sit eget TV-show, og derved pludselig højst på alle pigers ønskeliste. Det skal siges, at jeg endte med at eje skoen i både grå ruskind, sort med brun bund, og selvfølgelig den klassiske i sort med sølv bund.

3. Balenciagas City-taske. Hvis brandet bag ikke var Balenciaga, var designertasken ikke værd at eje: Jeg har, gennem tiden, haft så ufatteligt mange forskellige versioner af motorcycle-tasken, men City-modellen endte med at være hele generationens yndlingstaske, og lever tilsyneladende videre i bedste velgående dén dag i dag.

4. Paris Texas og Nag. Butikkerne, hvor inspiration blev serveret på et decideret overpriced sølvfad. Her kunne du drømme dig væk i det blødeste, mest asymmetriske skind, de dyreste T-shirts og en generel rå, nordisk og VILDT SEJ indretning. Jeg skulle altid et smut forbi butikkerne, når jeg var i København – ikke for at shoppe (for det var der bestemt ikke råd til), men for at kigge.

5. Marie Hindkjær og Amanda Nørgaard. Disse personer VAR min inspiration – og hvad end, de iførte sig, røg straks på min egen ønskeliste.

6. Rick Owens. Læderjakken blev et ikonisk item, og en form for tals-item for generationen. Rick Owens darkside univers med asymmetriske snit, fortolkninger af farven grå og “I really don’t give a fuck”-attitude var det hotteste, du kunne hoppe i.

7. Alexander Wang T-shirts. Nøøøøj, hvor ville man bare gerne kaste 600kr. efter en fuldstændig ligegyldig T-shirt med lomme foran fra Alexander Wang. Ærlig talt, så sad de pissedårligt på mig.

8. Chanel neglelakker. Var jeg den eneste, der ligefrem SAMLEDE på disse overdrevede dyre lakker, som faktisk skallede af temmelig hurtigt? Jeg holder stadigvæk på, at Chanel leverer de smukkeste farver – men hold nu op, hvor var, og er, kvaliteten ringe.

9. Forrest & Bob undertøj. Med hårde, lidt maskuline ydre udtryk med sorte skinne jeans, boxy T-shirts og uklædelige læderjakker, skulle der noget feminint og sexet under – og her leverede Forrest & Bob virkelig varen. Jeg tror faktisk stadigvæk, at jeg har alle de BH’er, jeg købte fra brandet i denne periode. Og de er altså stadigvæk ret pæne, selvom de ingenlunde holder noget på plads. Jeg kan sågar huske, at min bedste ven fortalte mig, at jeg havde italesat brandet så meget, at han ikke ønskede at date kvinder, der gik i andet! Ha ha.

10. Blackster-begrebet. Jep, her klapper jeg mig selv på skulderen for at have “opfundet” et reelt navn til kombinationen af præcis alle ovenstående trends – nemlig Generation Blackster. Hold kæft, hvor fik jeg meget høvl for at putte folk i boks – men når jeg ser tilbage, så var det egentlig en sjov “æra” for mig at være en del af og sætte fokus på. Og så var jeg jo lige præcis selv den største og værste “blackster” af dem alle.