ME & THE MET MIDSEASON SALE

BEHIND THE SCENES: MARKBERG SHOOT

spoiler

Som jeg fortalte her, har jeg de seneste måneder gået med en lille hemmelighed for jer: Jeg har nemlig indgået designsamarbejde med accessoriesbrandet Markberg.

Et designsamarbejde kræver selvfølgelig en hel masse planlægning, og der er uendelig mange tanker bagved alle dele af processen – og jeg har tænkt mig at indvie jer i de mere interessante dele:

I slutningen af august mødtes jeg med det seje team bag Markberg på The Lab for at skyde både kampagnebilleder og kampagnevideoer. Det var en lang dag, men det var heldigvis let at holde energien oppe, med så skønne mennesker og fantastisk stemning. Jeg har selv været med i hele designprocessen og alle overvejelser om detaljer i samarbejdet, og det var derfor også enormt vigtigt for mig, at billedernes og videoernes udtryk afspejlede mig og og min æstetik – derfor var jeg selv med til at vælge billedstil, styling, redigering og set up (selvfølgelig i samråd med det søde team bag Markberg); hvilket bl.a. krævede, at der blev bygget tre vægge af klinker!

Billederne blev skudt af fotograf Nicklas Ingemann, som jeg havde arbejdet sammen med en uge forinden, og som jeg derfor vidste, jeg arbejdede overordentligt godt sammen med. Han har et super stærkt øje for detaljen, og fik mig hele dagen igennem til at føle mig SMUK. Smuk blev jeg gjort af makeupartist og hårstylist Julie Garrett, som arbejdede en del saltvandsspray ind i mit hår for at give luft og fylde, og som holdt min hud og generelle makeup neutral, for at give så naturlig en effekt som muligt.

NU glæder jeg mig bare til at vise jer det endelige resultat og produkterne, som jeg er pissehamrende stolt af. Kollektionen lanceres d. 13. oktober, og jeg glæder mig SÅ meget til at høre jeres mening om designet, billederne og videoerne!

Allerede nu kan I se første kampagnevideo med afsløring af hele to af produkterne på Instagram! WEHU! Hvad synes I?

6 comments

  • S

    Med dit blik for æstetik, kan det ikke være blevet helt dårligt! Og så er det jo ikke skidt med lancering “lige” op til jul, når man går rundt og ikke ved hvad man skal ønske sig :D

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie Stella Wibe Jedig

      Mange tak, glæder mig godt nok til at vise jer hele kollektionen! Og hihi, jeg håber da, de ryger på et par ønskelister <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • M

    Har spurgt herinde før, men hvis du er interesseret i at sælge din lilla saks Potts pels, så giv endelig lyd. Mega cool samarbejde!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sille

    Du er smuk, og jeg er meget stolt af dig.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

ME & THE MET MIDSEASON SALE