A FRENCH MUSTHAVE

MINI GUIDE TIL NICE

Nice kan oplevelses på mange måder og med mange forskellige ting i fokus. Vores tur var virkelig afslappende og loose, og vores fokus var hovedageligt afslapning. Vi boede i Downtown Nice, og listen afspejler derfor i en vis grad anbefalinger fra dette område. Denne guide er i absolut miniformat, og der er med garanti mange andre steder at anbefale – men forhåbentligvis kan den bruges, hvis du drømmer om en weekendtur til Nice med veninderne eller kæresten.

oplevelser

MUSEUM: Det smarte ved museumssystemet i Nice er, at du betaler entré af 10€, som så gælder alle Nices museer i 48 timer. Det er derfor oplagt at tage vandreskoene på, og tage ruten gennem de forskellige museer på én eller to dage. Til gengæld er alle museerne ret små, så man kan hurtigt blive en smule skuffet, hvis man ikke er forberedt på, at en lang gåtur ikke nødvendigvis er lig en storslået museumsoplevelse. Jeg vil dog alligevel sige, at det næsten er nødvendigt at besøge Matisse museet (Musée Matisse) og Museet for moderne kunst (Musée d’art moderne d’art contempory).

Matisse museum: 164 Avenue des Arénes de Cimiez
Museet for moderne kunst: Place Yves Klein 

STRAND: Det er helt oplagt at tage ud til vandet og bade, når du besøger Nice. Vær dog opmærksom på, at stort set alle strande her er stenstrande, så vær opmærksom på at have godt fodtøj på, der tåler at komme med ned til vandkanten, og at det er temmelig oplagt at købe sig ind på én af strandpromenaderne med liggestole og betjening. Det er dog en smule pebret, og det er selvfølgelig også muligt bare at smide sig på et håndklæde eller en medbragt liggestol.

ANJUNA BEACH: Anjuna Beach blev vi anbefalet af Philips far, der lige havde besøgt samme område. Det er en idyllisk plet helt ud til vandet, hvor jeg klart anbefaler, at man spenderer en hel dag. Det er let at komme dertil fra Nice med tog, og det er både muligt at spise, sole og bade dér. Et tip er at ringe og reservere i forvejen, så du kan få et bord med havudsigt. Vi spiste den lækreste frokost med friskfanget tun, laks og hummer – utrolig delikat og ekstremt anbefalelsesværdigt.

mad

LA PETITE MAISON: Restauranten syntes at dukke op alle steder, vi eftersøgte gode spisesteder, og var sjovt nok der første restaurant, vi opdagede, umiddelbart efter vores ankomst. Vi endte med at spise aftensmad dér, og desværre var vi begge for trætte til at tage oplevelsen rigtigt ind – for det var virkelig en oplevelse! Super sejt klientel, blandet af franskmænd og forretningsfolk, en løs, uformel og alligevel cool stemning, og et helt formidabelt menukort. Man skal huske at booke bord forinden, og sætte en del budget af til maden her.

La Petite Maison: 11 Rue Saint-Francois de Paule

Monkey: Monkey er en café, jeg opdagede, da jeg var ude og kigge i butikker, og som umiddelbart minder meget om en klassisk, fancy café i København. Et lille, men virkelig lækkert menukort, seje omgivelser og OK priser. Phille og jeg spiste begge salater til frokost her. Vær opmærksom på, at cafeen lukker inden aftensmadsservering. Oplagt frokoststed inden/efter shoppeturen.

 Monkey: 10 Avenue Félix Faure

LE DANDY: “Den gamle bydel” i Nice har den skønneste stemning om aftenen, og bugner af lækre spisesteder. Vi faldt tilfældigvis over Le Dandy, som viste sig at være et virkelig godt valg! Menukortet er klassisk – men med et twist på alle retterne. Jeg fik den LÆKRESTE (!) bøf bearnaise af det møreste, blødeste, lækreste oksekød. Desuden var betjeningen virkelig god, og restauranten lå i hyggelige omgivelser.

Le Dandy: 21 Rue Bonaparte

shopping

LUKSUS: Der er virkelig meget god shopping at gøre sig i Nice, hvis man altså er indstillet på at gå lidt langt mellem hvert spot. Er man på luksusjagt, er området omkring Rue Paradis og Avenue de Verdun perfekt – her finder du nemlig både de helt store drenge, såsom Louis Vuitton, Chanel og Hermés (kombiner eventuelt med frokost på Monkey, anbefalet herover). Vær opmærksom på, at butikkerne er temmelig små, og udvalget derfor langt fra er som i f.eks. Paris.

HIGHSTREET: Place Massena og hele området omkring pladsen bugner af butikker – og der er selvfølgelig både Mango, H&M og Zara at finde i nærheden.

BEAUTY: Gå på opdagelse i de mange (!) franske apoteksshops, hvor der er uundværlige beautyfund at gøre sig til gode penge.

SECONDHAND & VINTAGE: Der er også mange lækre genbrugsbutikker, og jeg vil særligt fremhæve tre luksus af slagsen, der virkelig har et eksklusivt udvalg, som forener vintage kitch med moderne cool. Pomme Glamour, Andrea T Luxe og Mademoiselle. Småbutikkerne holder siesta fra 12-14.30 om lørdagen, så undgå shopping i dette tidsrum.

Pomme Glamour: 37 bis rue Marechal Joffre
Andrea T Luxe: 2 rue Blacas
Mademoiselle: 41 Rue de France

4 comments

  • Vicky

    Må jeg spørge hvor i boede og om det er en anbefaling værd?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie Stella Wibe Jedig

      Det var absolut ingen anbefaling værd, også derfor, stedet ikke er nævnt! Hehe.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Øj, det ser skønt ud – strand er ikke lige min kop the, men shopping go cafelivet i solskin slår aldrig fejl :D

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Caroline

    Det kan virkelig også anbefales at tage til Villefranche-sur-mer, som ligger et stykke væk fra Nice i bus. Her er en rigtig lækker sandstrand, hvis man gerne vil have et alternativ til de stenede sande i Nice :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

A FRENCH MUSTHAVE