HJÆLP TIL DEN HEKTISKE HVERDAG

INTERVIEW MED PIGERNE BAG IKON KØBENHAVN

Sarah og Amalie Thorgaard er søskendeparret bag det nye, danske interiørbrand IKON København. Pigerne kommer af en baggrund med stor passion indenfor produktion, design, samt iværksætteri – og IKON København startede ved ideen om at skabe et multifunktionelt bord. Jeg har fanget de to piger til en snak om inspiration, samarbejde og fremtidsplaner:.

.
ikon

Tillykke med lanceringen af jeres nye brand. Hvordan beslutter to så unge piger at lancere eget interiørbrand?
A:
 “For os er vores unge alder ingen begrænsning, så længe man har ambitionen og brænder for sine projekter, så ser vi ingen grund til at vente. Vi er førhen startet på mindre projekter, men vi har ikke helt kunne finde vores kerne, men det har vi så nu.”
S: “Derudover har vi har altid haft en meget stor interesse for interiør og iværksætteri, det har vi nok fået med os fra barndommen af, da vores familie kommer fra et kreativt miljø inden for design og iværksætteri.”

ikon

Hvad har været inspirationen bag kollektionen?
A:
“Vi følte der manglede et bord som havde flere funktioner, og som samtidig havde et fedt og lidt anderledes udtryk. Der findes så mange smukke fliser og klinker, så det synes vi kunne være super fedt at arbejde med. Man kan skabe et virkelig fedt udtryk ved brug af fliser og mosaikker.”
S: “Så i stedet for at designe et bord kun til os selv, er vi nu gået videre med, at designe en række borde, der er smukke med et godt håndværk, og som samtidig er funktionelle, da de kan bruges på mange måder, og har hjul på, så de er nemme at flytte rundt.”

iko

Hvad er jeres egen baggrund?
A:
“Jeg er færdiguddannet i januar med en PBA fra KEA i Design og business, og Sarah har lige færdiggjort produktionsteknolog, og er nu startet på en overbygning i Entrepreneurship.”
S: “Vi er fem søskende så der har altid været gang i den derhjemme, vi har altid haft hund, kat og hest og har i en periode boet på en gård, så det var populært altid at hænge ud hos os med vores venner.”
A: “Vi har flyttet en del og har derfor rigtig mange gange skulle indrette nye hjem, og interessen er kun blevet større med tiden. Vores mor har altid været meget handlekraftig og har givet os en følelse af at alt er muligt så længe man er villig til at arbejde for det, og det har givet os selvtilliden til at turde starte vores eget.”

thumbnail_thorgaard_borde52285 1

Jeg ved, at I er søstre – hvilke styrker ser I i hinanden som samarbejdspartnere i jobregi?
A:
“Jeg er storesøster, men der er kun 1,5 år imellem os. Sarah er den mest perfektionistiske af os, og det er super godt når vi designer møbler, for hun kommer ligesom lige med det der ekstra, der gør vores produkter unikke. Sarah har produktionsteknolog som baggrund, og det gør, at hun har en rigtig stor viden inden for produktion og konstruktion af møbler. Og så har Sarah en rigtig god æstetisk sans.”
S: “Amalie er igangsætteren, hun er rigtig god til at gå i gang og få tingene gjort. Og hvis der er noget hun ikke kan, så lærer hun det, hun har f.eks. lavet hele vores hjemmeside uden at have nogen erfaring. Amalie har et rigtig godt drive, som er vigtigt når man vil starte sit eget.”
A: “Jeg sidder lige nu fuld tid med virksomheden og fungerer lidt som en blæksprutte og styrer den daglige drift med alt lige fra produktion, til salg til markedsføring. Sarah har jo studie, men giver alt hvad hun har, når hun ikke er på skolen. Og så tager vi alle beslutninger sammen.”
S: “Og så har vi også vores mor, som vi bruger en del, da hun har en enorm viden inden for produktion, design og det at drive virksomhed, så hun fungerer lidt som vores vejleder. Det er guld værd at have hende.”

hhh

Hvad byder fremtiden for IKON København på?
S:
“Vi vil rigtig gerne udvide vores kollektion, der er en masse spændende nyheder på tegnebrættet. Så vi glæder os rigtig meget til at kunne vise dem frem, vi kan afsløre, at vi arbejder på nogle bløde møbler.”
A: “Vi har lige nu startet salg i Danmark fra vores egen webshop, på et tidspunkt og gerne snart, vil vi også rigtig gerne sælge i udlandet. Derudover åbner vi showroom i København K. slut oktober 2016.”
S: “Det er gået helt vildt stærkt at nå hertil hvor vi er nu, så vi er meget spændt på hvor vi er nået til om et år, men jeg er ikke i tvivl om, at vi kommer til at opnå de mål og drømme vi har sat for os.”

Psst… Hvis du bruger rabatkoden “ikonopening”, kan du spare 15% hos IKON København frem til D. 14. oktober!

4 comments

  • Cecilie

    Hej Marie

    Ved du tilfældigvis hvor den sorte taburet (ved det røde bord) og den hvide bordlampe er fra?
    Jeg har længde ledt efter præcis sådanne design!
    Kh Cecilie

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie Stella Wibe Jedig

      Det ved jeg desværre ikke – men skriv en mail til IKON-pigerne – de vil sikkert gerne hjælpe :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Underligt spørgsmål, men mangler et bord til min iMac. Er der plads til sådan en på det bord du har fra ikon eller bliver det for voldsomt? Kh Sofie

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie Stella Wibe Jedig

      Naaaah, det er lige småt nok, desværre!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

HJÆLP TIL DEN HEKTISKE HVERDAG