INTERVIEW MED PIGERNE BAG IKON KØBENHAVN

TIL FRISØR HOS GUN-BRITT

gunbritt

Mange af jer har spurgt nysgerrigt ind til det, at være til frisør hos Gun-Britt – og jeg forstår godt interessen: For det første, er det muligvis den mest kendte salon i landet – og for det andet, så er Gun-Britt i sig selv lidt et fænomen og en legende; ikke blot i beautybranchen, men med decideret kendisstatus.  Det er klart den bedste salon, jeg nogensinde selv har anvendt, og både personale, miljø, serviceniveau og resultat er i top – hver gang!

Min frisør hedder Hanna, og er pissehamrende dygtig. Hun har selv det smukkeste hår, og man føler sig i trygge og gode hænder hos hende. Hun forstår fuldstændig, hvad jeg mener, når jeg kommer med nye ideer, og jeg går altid tilfreds fra salonen. Det bedste ved personalet hos Gun-Britt er næsten, at alle har en god forståelse for trends og kundens personlige behov i processen. Jeg har netop været forbi til lyse striber, studsning af pandehår og olaplex-behandling. Resultatet kan I se herover, og jeg er vild med det!

…Og ja, så er der fandeme noget fascinerende ved at se Gun-Britt herself stå og arbejde. Hun virker som det sødeste, varmeste og dygtigste menneske, og så er hun en seriøs fryd for øjet. Hendes fremtoning og stil er perfekt, og jeg bliver altid enormt inspireret af hende. Denne gang var hun f.eks. iført et par sorte herrebukser, en sort polo med lynlås og et par flade, spidse, farverige “flettede” sko. Og hun lignede en million!

Ja, det er en halvdyr affære at vælge Gun-Britt Coiffure – men når kvaliteten og niveauet er så højt, så koster det bare lidt ekstra. Jeg vil virkelig anbefale det som en oplevelse – men pas på, du bliver afhængig! Det kommer til at lyde som ren reklame, men det er det faktisk ikke engang. Det er bare en virkelig ærlig anbefaling.

2 comments

  • Siff

    Jeg troede egentligt, du havde droppet hårfarvning? Synes det blonde klæder dig så fint (:

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie Stella Wibe Jedig

      Tak! Jeg vender som regel tilbage til det lyse før eller siden :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

INTERVIEW MED PIGERNE BAG IKON KØBENHAVN