GET INSPIRED BY ANNA RAVN LEI

“JEG HADER MARIE JEDIG”

tumblr_lkjbti6eMY1qe9igxo1_1280 copy

Forleden fik jeg en kommentar på Instagram, som jeg egentlig ikke tænkte over, før én af mine veninder sendte et screenshot, og det gik op for mig, at personen bag kommentaren faktisk var én, jeg kendte perifer. Og så blev jeg stødt. I kommentaren stod der nemlig “…Fordi jeg har en veninde, der hader Marie Jedig”.

HADER!? Det er sakssusme et voldsomt forhold at have til én, man ikke kender.

Ifølge den danske ordbog, defineres had således: “Meget stærk følelse af fjendtlighed eller forbitret vrede over for en person som man f.eks. føler sig krænket af.”

Jeg bliver SÅ ked af det. Ondt i maven og det hele. Ja, ja, selvfølgelig skal man kunne klare lidt modstand, når man vælger at lægge sit liv op online – men had?

Det er en megakliché; men hvorfor pokker har man interesse i at følge med i mit liv, hvis man grundlæggende har noget imod mig? At dyrke had som en interesse virker temmelig usundt. Én ting er, at det gør ondt og sårer mig rent personligt, men en anden ting er grunden til hadets reelle opståen i lige præcis denne situation:

…Så hvorfor hader vi egentlig mennesker, vi aldrig har mødt?

Forleden spurgte jeg min kæreste, hvad han allerbedst kunne lide at lave, og han svarede “at spille fodbold”, hvilket jeg syntes var åndssvagt, da han overhovedet ikke spiller fodbold. Jeg tror på, at han ville være gladere, hvis han brugte tiden på noget, han elsker. Så mit spørgsmål til dig, der sidder derude og hader mig lige nu, er: Hvad elsker du at lave? Let måsen og gør dét, i stedet for at sidde her og avle had.

Jeg er nået frem til dén konklusion, at en egentlig grund til dette had absolut ingen mening giver for mig. Jeg ville ønske, at den danske ungdom havde mere livsbekræftende interesser end had på sociale medier – men det er selvfølgelig bare min holdning. Had mig ikke for det.

Jeg vil, afslutningsvis, gerne invitere dig dérude, der sidder og hader mig, på en kop kaffe og en snak om situationen. Du skriver bare!

44 comments

  • Julie Helene lansner

    Hey Marie..

    Jeg forstår dig inderligt godt, “jeg hader dig”?! Men en ting er at denne person ikke kender dig, så det kan hun overhoved ikke udtale sig om, om hun gør og den anden ting er, at det er for nemt at bruge som ord, istedet for at gennemtænke hvad det betyder.. Lyder som om det bare er noget, som er slynget ud.. SINDSYGT umodent og sikkert sagt med en super usikkerhed, som person, i sin underbevidsthed… Det fortjener ikke din opmærksomhed!

    Sender en masser god og kærlig energi din vej🌸

    Mvh, Julie

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amalie

    Dialog og kaffe – det er perfekt! Og Marie jeg elsker dig <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Hej Marie.
    Jeg er enig med dig, spild af tid! For alle parter. Men er det ikke også ret fordømmende at sige, at den danske ungdom burde have flere livsbekræftende interesser end had på sociale medier? Altså jeg mener bare, det er jo langt fra os alle der tænker sådan.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie Stella Wibe Jedig

      Nu håber jeg, at størstedelen netop har andre interesser, og derfor ikke føler sig ramt :-) Hvis jeg skriver, at jeg elsker kaffe, betyder det jo heller ikke, at jeg hader te! Hehe.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Thora

    Har lige læst dette og jeg forstår godt, at der er så mange der læser med på dette indlæg! Du formår at håndtere sådan en situation virkelig flot og jeg synes virkelig at man får at mærke dig som person. Bliv ved med det du gør dine opslag er tankevækkende, inspirerende og frembringer smil – tak for det.
    Jeg ønsker dig alt godt <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • henriette

    Skøn måde du håndterer det på! Men nu bliver du nok hadet endnu mere over et vidunderligt overskud. 😜😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • simone

    Du er umulig at hade Marie. Brug ikke energi på folk der hader, det er spild af tid.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emilie Marie

    Hej Marie
    Normalt følger jeg stille med på bloggen og Instagram og lader mig inspirere, men denne post ramte en anden form for inspiration i mig. Jeg arbejder med børn og unge og er snart færdig med min læreruddannelse. Jeg har selv bidt mærke i elske-at-hadekulturen og har tit brugt min undervisning som talerør til at få stillet spørgsmålstegn ved det. Dit blogindlæg er et rigtig godt udgangspunkt til endnu mere undervisning i god “netikette”. Tak ny inspiration og for din skønne og personlige blog ✌🏽️✌🏽

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie Stella Wibe Jedig

      Hej Emilie Marie, og tak for din kommentar! Det er jo bare ekstra dejligt, at mine indlæg kan bruges til mere end bare underholdning :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    “Hvorfor hader vi mennesker vi ikke har mødt?” Jeg oplever selv at der er rigtig mange foredomme om bloggere. Alt fra at de er for selvcentrerede til intetsigende (dette er ikke min egen holdning).Jeg tror ikke at du skal tage kommentaren som en personlig meddelelse til dig selv, men nærmere som en slags oprør til hele “bloggerkulturen” som man kan kalde det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie Stella Wibe Jedig

      Ja, jeg tænker også, at det har en betydning – og det er klart et “statement” at erklære sig uenig i bloggerkulturen generelt. Jeg tror bare, at vi glemmer, at der sidder nogen på den anden side af skærmen og rent faktisk tager de ting, der bliver skrevet, personligt – begge veje. Jeg kan huske, at jeg læste en artikel med Demi Lovato, der simpelt hen havde været nødsaget til at lukke sin Instagram-profil, fordi hun fik for mange hadefulde kommentarer. Det handler jo heller ikke om had til hende, men til dét, hun brænder for, og dét, hun lægger ud af sig selv. Dér er jeg slet ikke endnu – men det er da stof til eftertanke :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • S

    JEG HADER DIG! Bliver jeg nu inviteret på kaffe? Spøg til side, jeg kan nu meget godt lide dig. Jeg ved godt jeg ikke direkte kender dig, men nu har jeg da fulgt dig i et par år efter hånden :D Og mødt dig en gang, så det må tælle for noget!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie Stella Wibe Jedig

      Haha, det tæller selvfølgelig! Kom endelig forbi til kaffe, når jeg sælger ud på loppemarked d. 21. august på Isreals Plads :-D

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Fashion, du er sgu sej nok. Og jeg vil gerne drikke kaffe med dig – selvom jeg ikke hader dig :) høhø kaffe turné lyder som en plan! :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie Stella Wibe Jedig

      Arj, lad os lige tage på kaffeturné sammen så :-D

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    Skal man hade dig, for at blive inviteret på en kop kaffe? :-D

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie Stella Wibe Jedig

      Haha, niks – alle er velkomne! Det kunne være, at jeg skulle tage en kaffeturné i Danmark, haha :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla Kirstine

    Jeg er paf. Kan slet ikke sætte mig ind i hvordan man kan bruge et sådan ord om NOGEN mennesker. Det hjælper nok ikke på det – men jeg kender dig heller ikke (og kender heller ingen veninder der kender dig personligt), men jeg synes du rocker for vildt! Og dette indlæg er bare den helt rigtige og korrekte måde at håndtere sådan en kommentar på. Endnu mere respekt for at du rent faktisk til trods for den noget absurde kommentar har overskud til at invitere personen på kaffe! Thumbs up, skulderklap #detkanvilide

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie Stella Wibe Jedig

      Det er jeg simpelt hen bare så glad for – møs og mange tak! <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Jeg vil gerne drikke en kop kaffe med dig – slet ikke fordi jeg hader dig, men tværtimod fordi du virker smadder sympatisk og som et rigtig varmt menneske! Sender lige en virtuel mandags-krammer til dig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie Stella Wibe Jedig

      Tusind tak – sender én tilbage <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Så flot indlæg! Du håndterer det bare helt rigtigt.
    Men jeg tænker at vi også skal åbne op for den mulighed at det egentlig bare er gjort større end det er.
    Personen har måske snakket med sin veninde hvor samtalen faldt på dig, og så har hun i flæng bare sagt at hun hader dig, selvom hun måske egentlig bare har ment at din blog ikke er lige hende. Der er rigtig mange der kan finde på at tage store ord i brug uden at det egentlig er meningen. Jeg ved selvfølgelig ikke hvordan situationen er forløbet, men det kan være en mulighed :)
    God mandag til dig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie Stella Wibe Jedig

      Tusind tak!
      Ja, helt sikkert – men det handler ikke om størrelsen for vedkommende, det handler om den størrelse, det får, når det lander på min telefon, i mine øjne og i mit hjerte. Desværre!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • AMS

    Måske dit bedste indlæg nogensinde. Synes at du håndterer og rammer emnet til UG.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helle

    Marie! Min kloge far har altid sagt: “Misundelse er den ærligste form for smiger”. Og det er jo tydeligvis det, der er tale om her. Man kan jo ikke hade nogen, der ikke har nogen som helst negativ påvirkning af ens liv, så det er nok nærmere misundelse, der er tale om – det er jo en følelse, der ligger meget tæt på had og vrede og derfor kan misforstås som værende denne følelse.

    Du er sej. Bliv ved! :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie Stella Wibe Jedig

      Tusind tak! Og ja, det kan selvfølgelig have med misundelse at gøre.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du er et sød i din måde at takle sådanne situationer på, hvilket får mig til at tænke hvad der får en person til at hade dig?
    Jeg har svært ved at forstå situationer som denne og tænker ofte at det ikke er had, men misundelse der er problemet.
    Hvilket der ofte ikke er så meget at gøre ved, misundelse er en svær ting at komme sig over hæhæ.
    Ihvertfald en super fin måde at takle det på!
    ps. hyggeligt med kaffe!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie Stella Wibe Jedig

      Haha, du kommer bare på besøg til en kop, hvis du vil :-D

      Og mange tak for de fine ord!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • I

    Det der handler ikke om dig…..det handler om hende selv. Nogle kanaliserer sin egen kedsomhed eller usikkerhed over i at hade Brøndbyfans eller bekriger naboen, andre dyrker hadet på sociale medier. Og til det med at man lidt selv er uden om det hvis man lægger sit liv op online, ja, den køber jeg ikke. Det er altså ikke på nogen måde Okay at skrive sådan til/om andre -uanset hvad. Heads Up!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie Stella Wibe Jedig

      Ja, jeg ved det egentlig godt – jeg kan også tage mig selv i at få sagt nogle åndssvage ting om personer sommetider, som jo absolut intet med dem har at gøre. Super fint perspektiv!
      Og mange tak :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe Svendsgaard

    Jeg synes det er rigtig fint at du tager det op, Marie. Det er et vigtigt emne, og selvom jeg også føler at der generelt var mere hate, da jeg begyndte at læse blogs for snart seks år siden, så findes det åbenbart stadig derude. Det er så fint at du håndterer det så roligt og det beviser bare endnu en gang at det da burde være fuldstændig umuligt at hade dit positive og skide søde væsen. Det er faktisk sjovt ikke- nogle mener at de kan hade nogle de ikke kender, og andre, kan have en klar Forestilling om at de rigtig godt kan lide nogle selvom man slet ikke kender dem. Kort sagt: jeg har fulgt dig i seks år og jeg synes du er fantastisk og en storminspirationskilde! Bliv ved med det, det er vi mange der er rigtig glade for!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Jeg vil bare lige slå et slag for det, vi kalder “skyggen”. Altså at når vi hader nogle, misunder nogle (eller har andre usunde og negative følelser for nogen), så handler det ALTID om os selv. Fordi vi i virkeligheden er ked af, at det den, vi hader, formår, formår vi ikke – måske fordi vi har dårligt selvværd, selvtillid eller måske bare, fordi vi ikke har disciplin. Eller måske for den egenskab, som det kræver, at opnå det, vi ønsker, har vi sat i “skyggen”. Og i stedet for at indrømme, at grunden til vores egen ulykke ligger i os selv og gøre noget ved det, så bliver vi hadefulde.
    Jeg ved ikke, om det kan fjerne noget af de følelser, du logisk nok render rundt med lige nu. At få at vide, at det på ingen måde handler om dig det udsagn. Det handler kun om den, som har ondt i røven af en eller anden grund.
    Og ros til dig for håndteringen af udsagnet på!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie Stella Wibe Jedig

      Tak for dit input. Jeg kan godt lide udtrykket, og har egentlig ikke tænkt sådan over det før!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dot

    Nu er jeg ikke lige i din målgruppe i og med jeg er 38 :) men nu må jeg altså lige kommentere.
    Det dér har for det første en alder og er et symptom på den tid vi lever i. Jeg lyder som én på 60 når jeg siger: sådan gjorde vi altså ikke da jeg var 24. Men det er sandt. Og med internettet og alle de platforme vi kan udtrykke os på, mangler en vigtig læring. Det er ytringsfrihed under ansvar! Sgu. Og helvede.
    Marie, lad det ikke ramme dig. Det er dumt og fortjener ikke din opmærksomhed.
    Mvh Dot.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie Stella Wibe Jedig

      Det har du ret i. Jeg oplevede faktisk langt mere hate i bloggens yngre dage, og jeg har et håb om, at det helt vil forsvinde i takt med, at mine læsere bliver ældre og får mere vigtige ting at gå op i :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Freja

    Du er så vanvittig sej og godhjertet, Marie! :-))

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Rigtig elegant skrevet! Og du har ret. Med det hele i dette indlæg😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marlene Lykke

    Stærkt indlæg og egentlig også super moden håndtering af situationen – du er for cool, Marie :-)

    God mandag!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie Stella Wibe Jedig

      Tusind tak skal du have! Det kan være svært at håndtere den slags voksent :-D

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marlene Lykke

      Men du håndterer det helt rigtigt :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie Stella Wibe Jedig

      Tak!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste i

GET INSPIRED BY ANNA RAVN LEI