METRO SYSTEM

AT BLIVE MOSTER

lilli

Vi er blevet beriget med en baby i familien. Min lillesøster fødte, som jeg havde forudsagt, d. 3. august en lille pige på Næstved Sygehus. Hendes kæreste Kristoffer, min mor og jeg var alle med til fødslen, og dette var én af de største oplevelser, jeg nogensinde har haft (bort set fra selv at blive storesøster for godt 21 år siden). Min søster Lærke klarede graviditeten så sindssygt flot – fødslen ligeså. Fødselsberetningen og tankerne herom kan I læse meget mere om på Lærkes egen blog her. Indlægget her handler nemlig ikke om frygt for fjerkræsakse og amning, men om dét, at blive moster:

En baby ændrer alt. Fokus flyttes lynhurtigt til den nye generation, og alles øjne er på baby konstant. Det lyder måske hårdt for en opmærksomhedskrævende type som jeg, men det er det langt fra. Overgangen er naturlig, og jeg selv tryllebindes og forelskes fuldstændig, når jeg ser på Lilli (som den lille hedder). Ja, man forelskes: Følelsen, det giver, at stå med baby i armene, at høre baby pludre eller at ligge og stirre baby ind i øjnene, kan bedst sammenlignes med dén følelse, du får, når du er forelsket. Det er næsten en besættelse, der fylder absolut alt i kroppen, og som umuliggør en dårlig stemning.

Allerede fra da Lilli blev født, fik jeg denne altoverskyggende fornemmelse af beskyttertrang og kærlighed til dette lille, nye, ukendte væsen. For at være ærlig, så tudbrølede jeg så højt, at man næsten ikke kunne høre Lillis eget skrig ved ankomsten, og jeg måtte derfor forsøge at dæmpe mine stærke følelser en smule. At se alle omkring hende bryde totalt sammen og hendes virkning til at nedbryde filtre, var en magisk oplevelse. Naturen og instinkterne tager over, og efterlader alle overvældet af lykke.

 At se Lærke på denne måde har givet mig en nyfunden og kæmpe respekt for hende; hun er den sejeste krigerkvinde, og jeg beundrer hendes overskud, energi og kræfter. Hun er vitterligt den bedste mor, en lille nyfødt kunne tænke sig, og hun kombinerer ro med opmærksomhed til perfektion. Hun er ikke nervøs for at lade andre holde den lille ny, og hun sørger for en perfekt, afbalanceret mængde stimuli for Lilli.

Da Lilli blev født, stod tiden stille. Alt udenom fødslen syntes fuldstændigt ligegyldigt. Det eneste, der betød noget, var momentet, ankomsten, skriget og dette fantastiske liv, der var blevet skabt. For mig satte Lillis liv mit eget liv i perspektiv. Hvad fanden skal man egentlig med materielle goder, når der findes momenter som disse?

Hver gang, jeg ser Lilli, bliver min kærlighed større. Jeg føler mig forbundet med hende, selvom jeg godt ved, at den eneste, der reelt betyder noget for hende lige nu, er Lærke. Alligevel savner jeg hende hver aften, inden jeg skal sove – og tænker på hendes lille, fine ansigt, den søde næse, de store, blå øjne, og hendes mimik, som ligner min søsters til forveksling.

Det er præcis dét, en baby kan: Skabe en ny mening med tilværelsen og sætte ordet kærlighed i perspektiv. Det er jo ikke kun Lærkes baby; det er hele familiens baby.

20 comments

  • Hold op, en sveske :D
    Stort tillykke!

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Jeg er lige et år ældre end dig, men med 3 ret ældre søskende, som har beriget mig med 11 niecer og nevøer, den ældste er samme årgang som dig, den yngste netop blevet døbt.
    Det holder aldrig op med at være stort, og der er et bånd, man ikke kan sætte ord på.
    Kæmpe tillykke!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karla

    Hej Marie
    Jeg er lige flyttet hjemmefra, og derfor også væk fra min lillesøster på 4. Det du har skrevet, var så sandt, og så smukt, at jeg må indrømme, at jeg fældte en lille tåre. Så smukt skrevet!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor fint og rørende. Jeg er selv faster, men har så mange skønne associationer til ordet moster (fordi jeg selv havde en fantastisk en af slagsen), at jeg har valgt at kalde mig “mosterfaster” :D

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • CV

    Jeg blev selv faster i februar, og jeg er helt forelsket i min lille nevø! Han udvikler sig SÅ hurtigt. 6 måneder gammel, to tænder og så kan han kravle i små frøspring på gulvet! Faster er stolt. Jeg kan virkelig relatere til dit savn. Jeg savner min nevø hver dag, når jeg ikke ser ham. Man går så hurtigt klip af så meget.

    Nu hvor du har fået en baby så tæt ind på livet, hvor er du så selv ift. at stifte familie?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie Stella Wibe Jedig

      Ja, det føles seriøst som om, at hun er blevet SÅ meget ældre for hver gang, jeg ser hende – så det forstår jeg sagtens!

      Det har egentlig ikke ændret egen holdning eller opfattelse så meget – jeg kan jo se, hvor hårdt, det er – men det havde jeg også forestillet mig. Samtidig kan jeg se, hvor givende og dejligt, det er med en baby, og at det jo slet ikke er en umulig opgave at være forældre.

      Dog er både min kæreste og jeg et sted lige nu, hvor en baby ikke passer helt vildt godt ind, og vi har alligevel kun kendt hinanden 10 måneder, så vi giver det et par år endnu. Men, men, men – jeg er mere skruk end nogensinde før, så rent biologisk er min krop KLAR! He he.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sarah

    Så smukke ord. Jeg skal selv være moster til februar, og jeg har glædet mig, lige siden vi fik nyheden. Efter din beretning glæder jeg mig endnu mere!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie Stella Wibe Jedig

      Stort tillykke med den kommende titel, det er såååå vildt!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Johanne

    Jeg bliver selv moster til januar. Jeg fik den glædelige nyhed på vej hjem fra Distortion og jeg tudede af glæde hele vejen hjem. Dit indlæg fik mig kun til at sprudle ende mere af forventnings glæde <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie Stella Wibe Jedig

      Du skal glæde dig SÅ meget! Stort tillykke med den kommende titel!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nikoline

    Kæmpe tillykke med familieforsøgelsen. Det er det største, når det sker. Men får lidt ondt af Kristoffer, når jeg læser det her. Han bliver bare omtalt “Lærkes kæreste”, og den eneste Lilli har brug for, er hendes mor, og det er ikke bare “Lærkes baby, men hele familiens”. Det er vel først og fremmest Lærke OG Kristoffers baby. Kristoffer, som ikke blot er Lærkes kæreste, men Lillis far :-) Håber, du forstod min pointe.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie Stella Wibe Jedig

      Selvfølgelig – men min relation til Lilli er først og fremmest gennem Lærke. Det er jo grundet Lærke, at Lilli er en del af mig og mit liv – deraf vinklen på indlægget, og mit forhold til både Lærke, Lilli og Kristoffer.

      Det første år har babyer bare ikke brug for far på samme måde, som de har for mor. Når det er sagt, så vil jeg lige pointere, at Kristoffer er verdens bedste far, og at jeg personligt er meget overvældet over at se ham “in action” i farrollen. Lilli er til grundet begge forældre, men under graviditeten og i begyndelsen er det bare moren, der opfylder det vigtigste formål for babyen, og selvfølgelig lægger jeg mere mærke til Lærke, fordi Lærke bare altid har været det vigtigste i mit liv. Desuden er Lærke blogger, og vælger selv at lægge dele af sit liv på de sociale medier. At “udlevere” Kristoffer her på sitet, enddog selvom, det, der er at sige, er positivt, er noget, jeg så vidt muligt forsøger at holde mig fra. Han har ikke selv valgt at være en del af min blog, og det skal aldeles ikke presses ned over hovedet på ham.

      Indlægget her handler om mit forhold til Lilli og min nye titel som moster. Jeg har tidligere skrevet indlæg om mine forventninger til Lærke og Kris’ rolle som forældre, hvor jeg også har lagt vægt på, hvor heldig, Lilli vil blive med Lærke som mor OG Kristoffer som far. Disse kan læses herunder:
      http://mariejedig.com/2016/07/mens-vi-venter-paa-lilli-my/
      http://mariejedig.com/2016/01/en-baby-i-familien/

      Jeg håber, det belyste din kritik.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nikoline

      Det gjorde det bestemt. Tak for et svar, der hjalp mig til at forstå :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er vel nok den smukkeste beretning om et nyt liv, jeg nogensinde har læst! Fantastisk skrevet <3
    Min førstefødte blev også født den 3. august, dog for 7 år siden nu. Den dato kommer der skønne børn ud af ;)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie Stella Wibe Jedig

      3. august er den bedste dag, hehe. Og tak – jeg er glad for, at min kærlighed skinner igennem :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Hvor er det bare fantastisk skrevet. Kneb en lille tåre fordi det netop er sådan jeg forestiller mig at føle når jeg en dag bliver moster. Wauw!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie Stella Wibe Jedig

      Det er seriøst det vildeste (ud over selv at blive mor, kunne jeg forestille mig) <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

METRO SYSTEM