5 TING, JEG HADER VED MIG SELV (OG HELST IKKE INDRØMMER)

TILLYKKE MED HUEN, MEN HUSK NU…

gymnasie

Først og fremmest vil jeg lykønske alle de nye og kommende studenter. Det er en stor dag endelig at kunne smide gymnasiekapitlet bag sig, og se frem mod nye udfordringer og eventyr.

Når dét er sagt, så husk for pokker på, at karakteren i huen – eller på resten af karakterskemaet, for den sags skyld – ikke afgør jeres fremtid. Karakteren fortæller ikke nødvendigvis om dine evner og kundskaber, de fortæller primært, hvor dygtig du har været til at gå i skole. Om det er en fordel at være dygtig til at gå i skole? Ja, for fanden! Men hvis dine karakterer ikke lever op til egne eller omgivelsernes forventninger, skal du ikke blev bange for at gribe livet alligevel. Gode karakterer sikrer ikke en god fremtid, de er bare et godt fundament og en muligvis en vejviser.

Jeg selv havde en pissesvær gymnasietid fra 2007-2010: Jeg kom fra en folkeskole, hvor jeg knapt behøvede at kigge i studiebøgerne, for at høste gode karakterer, og hvor alt kom temmelig nemt til mig. Samtidig var min barndom, og også folkeskoletid, domineret at kærlighed, tryghed, og en tro på mig selv og mine egenskaber. At komme til ét af landets største gymnasier, og pludselig få slag for 1) ikke at fatte de sociale spilleregler, hierarki og autoriteter, gymnasiet forudsætter, 2) ikke længere at kunne slacke, og 3) at være enormt usikker på mig selv for første gang nogensinde, var mildest talt forfærdeligt.

Jeg husker tydeligt en særligt forfærdelig samfundseksamen i 3.G., hvor jeg havde trukket det sexede emne erhvervsøkonomi, og var hunderad for at skulle bedømmes på et felt, jeg absolut ingen viden havde omkring. Min mor ringede tidligt om morgenen, og sagde i telefonen, at jeg skulle spille “I Will Survive” med Gloria Gaynor indtil jeg skulle op. Til de af jer, der ikke kender sangen, kan jeg fortælle jer, at det er disco for alle pengene:

At first I was afraid, I was petrified
Kept thinking I could never live without you by my side
But then I spent so many nights
Thinking how you did me wrong
And I grew strong 
And I learned how to get along

Jeg fik 02, men hun havde virkelig fat i den lange ende dér. Man dør forhelvede ikke af en eksamen. Heller ikke en dårlig én af slagsen.

STX var, uden sammenligning, de tre værste år i mit liv – men på mirakuløs vis kom jeg ud med et overraskende udmærket karaktersnit og sindet (nogenlunde) i god behold. Jeg føler derfor virkelig med dé af jer, der finder gymnasiet udfordrende – om det så er fagligt eller socialt.

Det er vigtigt at huske, at rejsen ingenlunde stopper dér; den er kun begyndt. Dit snit kan være fundamentet for at få dig sikkert gennem resten af uddannelsessystemet, men det fortæller absolut ingenting om dig som menneske. Du er ikke dårligere til matematik, end du var i går, fordi du har fået 02 til eksamen – karaktererne er bare et billede på dine færdigheder indenfor et smalt område.

Jeg tror personligt på, at du kommer længere med drømme, ambitioner, håb og vilje, end med gode karakterer. Undersøgelser viser faktisk, at de fleste ansættelser sker på baggrund af alt andet på dit CV end dine karakterer, og at man i højere grad ansætter på personlighed end faglighed. Livet ligger forude og venter på dig, og du skal ikke lade hverken tal, forældre eller lærere stå i vejen for dig.

9 comments

  • Anne

    Det er så vigtigt at nævne det med karakterne! Til gengæld synes jeg kun, at det er godt man ikke kan slacke sig igennem gymnasiet, da meningen jo også er at forberede eleverne på de videregående uddannelser.
    Jeg var personligt helt vild med gymnasiet, især det sociale – vi var bare unge og nysgerrige, og havde det så fedt sammen i hele klassen. Sådan håber jeg også de fleste har oplevet det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amalie

    .. efter at have læst adskillige artikler om emnet, så vil jeg lige tilføje at personlighed ikke gør det alene – men derimod erfaringer som man både kan have gjort sig fra rejser og arbejde… :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amalie

    ”Undersøgelser viser faktisk, at de fleste ansættelser sker på baggrund af alt andet på dit CV end dine karakterer, og at man i højere grad ansætter på personlighed end faglighed.”

    .. efter at have læst adskillige artikler om emnet, så vil jeg lige tilføje at personlighed ikke gør det alene – men derimod erfaringer som man både kan have gjort sig fra rejser og arbejde… :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Klara

    Kan genkende alt det du skriver! Kom også fra samme følelse af at være dygtig til det meste i folkeskolen, til at ligge i bunden i gym, og ende med 02 som sidste karakter – den kom ikke til at stå i huen! Og det var en forfærdelig oplevelse. Så mega rart at læse dit indlæg! Livet er SÅ meget mere end de skide karakterer!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna-Sophie

    Fuldstændig enig – men så er det bare en rigtig dødbider når man så ik kan komme ind på sit drømmestudie pga for lavt gennemsnit 😔

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Caroline

    Hej Marie, tak for et super godt og relaterende indlæg. I forlængelse af dette, kunne det være interessant at læse et indlæg omkring selvtillid, og hvordan du måske selv har udviklet dig til at blive så selvsikker og “sej”, hvis man kan sige det sådan. Du virker nemlig godt tilpas i din krop med en god og selvsikker udstråling. Det kunne i hvertfald være relevant og nyttigt, at høre hvordan du måske selv har udviklet dig – eller hvilke råd du måske ligger inde med til en generet og usikker mus, som mig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • S

    Man skal arbejde hårdt og gøre sit bedste – og så skal man huske på, hvornår man har arbejdet hårdt nok og give sig selv fri. Jeg var ret ked af, at jeg kom ud med et snit på omkring 5, men på den anden side acede jeg min kvote to samtale og kom ind på lærerseminariet alligevel – så livet går videre! Og når man først kommer ind, kan folk ikke være mere ligeglade med om man er en såkaldt kvote et’er eller kvote to’er. De er så vigtige de ting, du skriver her!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amalie Berwald

    Du er for god – det er virkelig et dejligt indlæg at læse, når man som mig lige er blevet student! Jeg har selv haft det enormt hårdt, med alt for meget fravær og delvist dårlige karakterer. Alligevel står jeg tilbage med en fornemmelse af, at mit gennemsnit burde have været meget højere end det er, fordi jeg har knoklet så meget! Så tak for dette indlæg – det er skønt at læse !!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • jeg kan endelig ligge mit gymnasietid bag mig. Min tid har hellere ikke været den nemmeste. De sidste to år var præget af usikkerhed, men jeg har fokuseret hårdt på skolen, og ingen kan fratag mig den viden jeg har fået gennem de 3 år. ;)
    Xx Blue Ducklings
    http://www.blueducklings.wordpress.com

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste i

5 TING, JEG HADER VED MIG SELV (OG HELST IKKE INDRØMMER)