TILLYKKE MED HUEN, MEN HUSK NU…

Først og fremmest vil jeg lykønske alle de nye og kommende studenter. Det er en stor dag endelig at kunne smide gymnasiekapitlet bag sig, og se frem mod nye udfordringer og eventyr.

Når dét er sagt, så husk for pokker på, at karakteren i huen – eller på resten af karakterskemaet, for den sags skyld – ikke afgør jeres fremtid. Karakteren fortæller ikke nødvendigvis om dine evner og kundskaber, de fortæller primært, hvor dygtig du har været til at gå i skole. Om det er en fordel at være dygtig til at gå i skole? Ja, for fanden! Men hvis dine karakterer ikke lever op til egne eller omgivelsernes forventninger, skal du ikke blev bange for at gribe livet alligevel. Gode karakterer sikrer ikke en god fremtid, de er bare et godt fundament og en muligvis en vejviser.

Jeg selv havde en pissesvær gymnasietid fra 2007-2010: Jeg kom fra en folkeskole, hvor jeg knapt behøvede at kigge i studiebøgerne, for at høste gode karakterer, og hvor alt kom temmelig nemt til mig. Samtidig var min barndom, og også folkeskoletid, domineret at kærlighed, tryghed, og en tro på mig selv og mine egenskaber. At komme til ét af landets største gymnasier, og pludselig få slag for 1) ikke at fatte de sociale spilleregler, hierarki og autoriteter, gymnasiet forudsætter, 2) ikke længere at kunne slacke, og 3) at være enormt usikker på mig selv for første gang nogensinde, var mildest talt forfærdeligt.

Jeg husker tydeligt en særligt forfærdelig samfundseksamen i 3.G., hvor jeg havde trukket det sexede emne erhvervsøkonomi, og var hunderad for at skulle bedømmes på et felt, jeg absolut ingen viden havde omkring. Min mor ringede tidligt om morgenen, og sagde i telefonen, at jeg skulle spille “I Will Survive” med Gloria Gaynor indtil jeg skulle op. Til de af jer, der ikke kender sangen, kan jeg fortælle jer, at det er disco for alle pengene:

At first I was afraid, I was petrified
Kept thinking I could never live without you by my side
But then I spent so many nights
Thinking how you did me wrong
And I grew strong 
And I learned how to get along

Jeg fik 02, men hun havde virkelig fat i den lange ende dér. Man dør forhelvede ikke af en eksamen. Heller ikke en dårlig én af slagsen.

STX var, uden sammenligning, de tre værste år i mit liv – men på mirakuløs vis kom jeg ud med et overraskende udmærket karaktersnit og sindet (nogenlunde) i god behold. Jeg føler derfor virkelig med dé af jer, der finder gymnasiet udfordrende – om det så er fagligt eller socialt.

Det er vigtigt at huske, at rejsen ingenlunde stopper dér; den er kun begyndt. Dit snit kan være fundamentet for at få dig sikkert gennem resten af uddannelsessystemet, men det fortæller absolut ingenting om dig som menneske. Du er ikke dårligere til matematik, end du var i går, fordi du har fået 02 til eksamen – karaktererne er bare et billede på dine færdigheder indenfor et smalt område.

Jeg tror personligt på, at du kommer længere med drømme, ambitioner, håb og vilje, end med gode karakterer. Undersøgelser viser faktisk, at de fleste ansættelser sker på baggrund af alt andet på dit CV end dine karakterer, og at man i højere grad ansætter på personlighed end faglighed. Livet ligger forude og venter på dig, og du skal ikke lade hverken tal, forældre eller lærere stå i vejen for dig.