MENS VI VENTER PÅ LILLI MY…
Disse dage er jeg og resten af min familie ved at gå til af spænding, men samtidig ved at dø af utålmodighed: Vi venter nemlig på, at min lillesøster Lærke føder. Hun har termin i dag, d. 28. juli, men noget tyder umiddelbart på, at hun går over tid. Min mor gik 10 dage over tid med både min søster og jeg, og jeg har fra start af spået fødslen til at foregå d. 3. august – men for Lærkes egen skyld, vil jeg ønske for hende, at det sker snart. At være i venteposition på denne måde, uden at kunne styre, planlægge eller kontrollere noget som helst er temmelig utypisk for vores levevis nu om dage, men på en måde temmelig livsbekræftende, fordi det er så ægte, og fordi naturen viser os, hvem, der bestemmer.
I husker måske dette indlæg, hvor jeg spåede Lærkes graviditet til at blive en succesoplevelse, og selvom profetien er gået i opfyldelse, havde jeg aldrig gættet, at hun ville være så fantastisk til at tackle det hele:
“På trods af hendes unge alder (20 år), er jeg ikke et sekund i tvivl om, at hun kan løfte opgaven, og at hun bliver den bedste mor. Hun har værdierne på plads, og jeg ved, bedre end nogen anden, at vi kommer fra en familie med stor kærlighed, opbakning og dedikation – og jeg frygter ikke et sekund for hendes beslutning.”
Lærke er nemlig blomstret op, har fået en hel masse overskud, er glad, grinende og smilende og lykkelig, helt ned i lilletåen. Det varmer virkelig mit hjerte at se hende på dén måde, og jeg tror, at alle i familien er enige om, at det var den rigtige beslutning, hun tog, da hun valgte at blive ung mor.
De fordomme, jeg møder, når jeg fortæller om Lærke, drejer sig ofte om uddannelse, at etablere sig, og at kunne nyde sin ungdom. Jeg mener dog, at vi er så forskellige som mennesker, at det ingenlunde er retfærdigt at diktere, hvordan, hvorfor eller hvornår andre skaber familie – og lige præcis i dette tilfælde passer det simpelt hen bare så godt til både Lærke og hendes kæreste Kristoffer, at blive forældre. Lærke (og jeg selv, selvfølgelig), kommer fra en stærk familiebaggrund, med ressourcefulde forældre, der gerne hjælper til, både økonomisk og personligt, og som har puttet så meget overskud og kærlighed ind i os, at vi har gode chancer for succes med familieliv selv, hvilket selvfølgelig er et godt fundament og udgangspunkt for dét, at blive forældre.
Der er en hulens masse positive sider ved at blive forældre i en tidlig alder, som jeg synes, negligeres en smule i det moderne samfund, hvor fokus primært er placeret på karriere og personlig udvikling. Jeg synes, at alle, der er nysgerrige omkring Lærkes graviditet (og fødsel, når vi når dértil), skal følge med på hendes blog her.
Og hvor langt er jeg så egentlig selv i “Operation ung mor”? Tja, det er svært at sige. Som tingene er lige nu, er det intet nyt under solen, og både min kæreste Philip og jeg er enige om at vente lidt endnu. Man er to i et parforhold, og vi er stadigvæk nye kærester, der endnu ikke bor sammen og har fået skabt en rigtig hverdag sammen endnu. I dag glæder jeg mig bare til at blive moster, og til at kunne elske og forkæle min kommende niece, Lilli My!
fantastisk indlæg! hold op hvor bliver det bare dejligt for jer, og hvor er Lærke bare heldig at have en søster som dig. Er selv ung mor (22) og forstår SÅ godt hendes valg. At have sine elskede børn med på en så stor del af livsrejsen som overhovedt muligt er det mest fantastiske jeg kan forestille mig. Vi sender hele familien en god portion ve-støv og gode tanker