KRÆVER DET MOD, AT FØLGE SIT HJERTE?

“Kræver det mod, at følge sit hjerte?”, blev der spurgt til en kursusaften omkring Enneagrammet, jeg deltog i forleden – og der opstod mumlen blandt folk. Jeg var dog ingenlunde i tvivl – nej, at følge hjertet er det eneste naturlige for mig.

For nogle, kan det at følge sit hjerte, være en svær proces med mange overvejelser involveret. For mig er det lige netop modsat: Jeg er konstant styret af impulser, følelser og intuition, og at blokere lysternes dominans kan derfor være en forfærdelig udfordring. Det lyder på mange måder utopisk, men kan også føre mange dilemmaer med sig – for når man sidder i et larmende selskab af skønne mennesker, men mest af alt føler for at smutte, hvad gør man så? Så bliver man selvfølgelig siddende og udholder aftenen, selvom at kroppen (og hjertet, som her er billedet på de indre lyster), skriger imod. Jeg ville derfor somme tider ønske, at jeg ikke var helt så styret af mit barnlige nu-og-her behov (som det, at følge sit hjerte også indbefatter), men at min krop, helt naturligt, var bedre til at tilpasse sig den givne situation. Naturligt. Uden modspil fra mit hjerte.

Her er selskabet med de skønne mennesker selvfølgelig bare et eksempel på en lille og sandsynligvis småubetydelig situation, som alligevel sætter perspektiv på det store billede – for når man bliver stillet overfor livets større valg såsom uddannelse, bolig, familiestiftelse og kærlighed, skal man så følge sin mavefornemmelse eller sin fornuft? Optimalt kan man kombinere disse og derved opnå resultater, der både gavner hjerte og hjerne – men hvad nu, når man har for svært ved at tænke rationelt, fordi følelserne blokerer for den logiske beslutning?

Forleden talte jeg med en ven, der havde gennemført en bachelor på jurastudiet, men som siden start havde vidst, at studiet ikke var noget for ham, og at uddannelsen stridte stærkt imod hans ideologier. Alligevel havde han altså gennemført denne uddannelse, og var først nu inde på et spor, som (måske) føltes rigtigt. Det ville jeg ALDRIG kunne have gjort. Min mavefornemmelse ville have ledt mig fra projektet lang tid forinden, hvilket jo faktisk gjorde sig gældende i en lignende situation, da jeg droppede ud af KEA efter blot 8 måneder (læs om det her). Det viste sig at være en rigtig god beslutning – både for min karriere og mit sind, og derfor var hjertet her med til at lede mig på rette spor.

Jeg ved egentlig ikke, hvad jeg præcist ville sige eller opnå med dette indlæg, men emnet “hjerte vs. hjerne” fascinerer mig umanerligt meget. Lidt af begge ville sandsynligvis fungere optimalt. Hvad er jeres egne personlige erfaringer? Synes I, det kræver mod at følge sit hjerte?

Indeholder sponsorerede links.

11 comments

Elise

jeg synes netop det er modigt at følge sin fornuft og det at være fornuftig. alle og en hver kan følge sit hjerte og droppe ud af projekter eller tage på en finde-sig-selv rejse fordi hjertet og følelserne siger det. det kræver mod at tage tyren ved hornene og sige ”nej, nu cutter vi det der følelsespis også tager jeg hånd om mit liv og handler fornuftigt” alle kan brænde deres opsparing af på følelsesting som impulsive rejser og kærester, det kræver mod at invisterer i et hus og sige ”nu bor jeg her” eller bruge penge på sin fremtid på anden vis, eller binde penge i en pension. jeg synes netop at det at følge sit hjerte og følelser osv kan vise en form for umodenhed ved ikke at handle rationelt og fornuftigt, men det er jo bare min holdning – ps. jeg er jurastuderende på kandidaten og synes din ven er sej

Siden · Svar på kommentar

Mia

Jeg er ret så enig jer- læser også selv jura på kandidaten og tænker at der er mange der, ligesom jeg, har været i tvivl nede i maven om hvorvidt det er det rigtige valg, især når man ikke får gode karaktere i det hele og det virkelig tager på selvværdet. Men der er jeg glad for at jeg tager tyren ved hornene og fortsætter istedet for at flygte også tro på, at det hele nok skal gå i sidste ende. Selvfølgelig har man mere lyst til at rejse væk, men livet er mere end bare end bare sjov og spas og der er bump på vejen

Siden · Svar på kommentar

N. P.

Jeg ved om jeg nødvendigvis vil sige at det kræver mod at følge sit hjerte, men jeg føler sommetider at mht. uddannelse, er der mange som bør tænke det som et redskab og ikke nødvendigvis noget man er bundet til for evigt.
Jeg har egentlig stor respekt for din ven at han har gennemført studiet, på trods af at det ikke var det han brændte for. Man skal huske at et uddannelse er med til at give én nogle kvalifikationer som man kan bruge til at vinkle sine fremtidige jobs og at man altid kan efteruddanne sig ved at tage kurser eller lignende. Egentlig tror jeg det er umuligt ikke at finde et niche-område inde for noget som helst felt – selvom det ikke var ens 1. prioritet, selvfølgelig kræver det noget tid, men jeg tror stadig det er muligt. Jeg tror generelt at der er mange som glemmer at se uddannelse som redskab og ikke decideret som et facit, hvor man læser noget og er bestemt til at blive det. Problemet er selvfølgelig at holde sig motiveret gennem hele ens uddannelse, hvor det måske kan hjælpe at sætte et langvarigt mål som kan hjælpe én i stedet for at fokusere på kun de kortsigtede. Håber noget af det gav mening :-)

Siden · Svar på kommentar
-

Jeg sidder i en følelser vs. fornuft-situation lige nu, og det er endt ud i en gedigen omgang hjertesmerte.
Er netop hjemvendt efter et fantastisk studieophold, hvor jeg blev meget glad for en fyr og omvendt. Han er det mest logisk-tænkende menneske, jeg nogensinde er stødt på, selv hans mor kalder ham følelseshandicappet, henimod slutningen af opholdet begyndte han at overrationalisere vores relation og trække sig tilbage, for som han sagde “vi havde jo hele tiden vidst, hvornår det ville stoppe”. Alligevel er jeg styret af mit hjerte og lysten til at give det et forsøg trods 2000 km afstand i 3 år. Når jeg tænker mig om, ved jeg jo godt, at jeg ikke har lyst til bekymringerne, tidsmængden og pengebrugen, der følger med.
Man kan bare ikke forklare en logisktænkende gut, som med stolthed viser excel-arket med udgifter til firmaopstart at han skal stoppe med at være fornuftig og prøve at åbne det der hjerte. Av altså

Siden · Svar på kommentar
Nikoline

Du skriver, at du altid vil følge dit hjerte, og gøre som det fortæller dig, men samtidig at man “selvfølgelig bliver siddende” i det gode selskab, selv om man føler mest for at smutte. Det giver altså ikke helt mening for mig? Det er da netop ikke at lade dine følelser bestemme. Udbyd gerne :)

Siden · Svar på kommentar

Marie Stella Wibe Jedig

Jeg siger, at jeg ville ønske, at jeg ikke havde den brændende “need” til at lade mig styre af impulser. Altså, at jeg ville ønske, at dét, at ville smutte, slet ikke var i mine tanker. At min hjerne og krop ligesom kunne acceptere f.eks. sociale præmisser, og at der derfor slet ikke var noget i “hjertet”, der sagde imod.

Siden · Svar på kommentar

Anne K

Finder faktisk dette indlæg utrolig interessant, da jeg modsat dig næsten altid har været styret af min logiske tankegang! Og for mig har det tit krævet mod når jeg skulle følge mit hjerte, især fordi valgene jeg skulle tage ofte indebar at jeg måtte skuffe nogen(hvilket jeg hader). Jeg er dog heldigvis blevet bedre med alderen til at vælge de ting jeg rent faktisk vil, fremfor de ting der måske er mest logiske eller som de fleste synes bedst om.

Siden · Svar på kommentar

Marie Stella Wibe Jedig

Sådan har jeg det også – bare den anden vej rundt, at jeg bliver bedre til at sætte en mere logisk løsning og mulighed op, i stedet for udelukkende at lade hjertet bestemme :)

Siden · Svar på kommentar

Sophie

Jeg tror på nogle punkter det kræver mod, at følge sit hjerte. Især hvis den handling eller det valg man træffer på baggrund af ens hjerte er noget, som ikke er “accepteret”, eller de typiske normer der er i samfundet. Det kan være lige fra gå fra den kæreste som ens familie synes godt om, date ham som familien IKKE synes godt om eller til at erkende hvis man fx ikke har lyst til, at få børn, eller andet som den typiske omgangskreds har forventninger til. Så kan der blive stillet spørgsmålstegn ved disse valg. Så ja, jeg mener klart, det kræver mod, at følge sit hjerte, men jeg mener klart, at det er det vigtigste at gøre, for ellers kan det for nogen vel, at mærke nok få en eller anden form for konsekvens

Siden · Svar på kommentar

Marie Stella Wibe Jedig

Det har du ret i!

Siden · Svar på kommentar

L

Ja, det synes jeg. Kan komme med et eksempel fra min egen virkelighed. Jeg er folkeskolelærer, og mit arbejde gør mig ikke glad (fordi der simpelthen ikke er tid til at gøre det godt nok, hvilket gør, at jeg føler mig utilstrækkelig og uforberedt som lærer – og selvsikkerhed er altså alfa og omega i det job.) Jeg glæder mig ikke til at skulle på arbejde, jeg glæder mig kun til at få fri og få weekend. Her siger mine følelser klart, at jeg skal finde noget andet, sige op, ændre det. Samtidig har jeg også en ret ny ejerlejlighed, der skal betales af på, og en baby og kæreste, og vi er afhængige af min indkomst for at det kan løbe rundt.
Det er klart frygten for konsekvenserne, og usikkerheden for fremtiden, der afholder mig fra at følge mit hjerte – og for at se frygten i øjnene, kræver det mod. Jeg bliver nødt til at være fornuftig, lige nu i hvert fald, men hvis jeg ikke havde haft noget ansvar ud over mig selv, ville det være en hel del lettere at følge mit hjerte. Hvis jeg sagde mit job op nu, ville en mulig konsekvens være, at vi skulle finde et andet sted at bo, flytte ud af København og at min familie skulle tilpasse sig en ny måde at leve på, så det er ikke så ligetil. Lige nu føler jeg, at mine ønsker og følelser på den front, må komme i anden række.
Selv hvis man kun havde sig selv at tænke på, kan jeg stadig godt se, at det generelt kræver mod, hvis man vil ændre en situation. Men så ville jeg helt sikkert også følge mit hjerte :)

Siden · Svar på kommentar

11 comments

Skriv en kommentar

Skriv et svar Annuller svar

Næste i

TILLYKKE MED HUEN, MEN HUSK NU...