5 FORDOMME OM BLOGGERE, BE- OG AFKRÆFTET:

GET INSPIRED BY EMMA SILKE

Emma Silke er oprindeligt fra Aalborg og nu bosat på Nørrebro i København, hvor hun bl.a. blogger og arbejder som fotograf. Hendes stil er minimalistisk, og så er hun blandt de personer, jeg beundrer for ikke at lade sig diktere af trends og tid – men som følger sit stilmæssige DNA:

.
seng

DIN STIL MED 3 ORD: “Minimalistisk, androgyn, komfortabel.”

sko

UNIFORM: “Jeans, t-shirt og sneakers – intet sindsoprivende, men det fungerer og kan varieres alt afhængig af hvad jeg smider på til – et silketørklæde, en blazer, en designertaske, støvler med hæl eller en crisp, hvid skjorte.”

fuldfirgurogvest

FAVORITDESIGNER: “Phoebe Philo for Céline rammer altid plet i mine øjne, Jacquemus elsker og beundrer jeg for hans legende, uhøjtidelige tilgang til design, John Galliano for Maison Margiela og Yohji Yamamoto er blandt mine favoritter.”

HIGHSTREET: “Jeg vil hellere investere i dyrere mærker, pga. deres kvalitet, design og længere holdbarhed. Det er tilmed mere bæredygtigt, ikke at købe og smide væk gang på gang. En undtagelse for mig er dog COS, som må siges at være min favorit-highstreetbutik. Her finder jeg altid noget godt.”

y

YNDLINGSBUTIK I DK: “Acne Archive på Elmegade, Nørrebro. Her kan man gøre sig et kup, finde smukke samples/show pieces, tidligere kollektioner og tilmed også lækre basisvarer.”

IMG_1445 kopi

INDRETNING: “Jeg er fanget mellem at ville indrette mig minimalistisk ned til mindste detalje, og en mere personlig indretning, der afspejler mine kreative sider med fotografier, tegninger og personlige ejendele og minder stående overalt. Det er lidt om at finde balancen mellem de to. Vigtigst for mig er dog en god base, og det synes jeg i den grad at min lejlighed har med de smukke sildebensparketgulve, højt til loftet, stuk og min nye altan. Jeg har kun boet her i tre måneder, men føler mig allerede helt og aldeles hjemme.”

MAN VIL ALDRIG SE MIG I: “Stærke farver eller noget der er for feminint til min smag (og komfortzone) – for eksempel tyl eller noget med glimmer.”

IMG_1490 kopi

BEAUTY: “Så lidt som muligt. Jeg går meget op i at rense, pleje og fugte min hud, for at have en god base og går aldrig i seng uden at fjerne make-up først. Til dagligt bruger lidt concealer, blush, mascara og retter mine bryn. På det seneste er jeg begyndt at gå mere uden mascara, fordi der bare ikke er noget der slår følelsen af at kunne gnide sig i øjnene og fordi en let solbrun hud er alt der skal til, her over sommeren.”

wang

FAVORIT I EGEN GARDEROBE: “Jeg er glad for min Alexander Wang taske, som jeg forelskede mig i for mange år siden. Jeg husker tydeligt, da jeg var i New York i 2013 og så en smuk pige med tasken over skulderen i en Duane Reade og straks viste at den var jeg nødt til at opspore. Efterfølgende lykkedes det mig at købe den online, og den har fulgt mig rundt omkring lige siden. Jeg er ofte blevet spurgt om jeg vil sælge den, men det kan jeg slet ikke forestille mig at gøre.”

f

INSPIRATION: “Det meste af min inspiration finder jeg i fotografiets verden. Jeg drages af den måde et enkelt fotografi kan fortælle en historie og skabe en helt bestemt stemning. Jeg inspireres også af talentfulde, smukke kvinder som Caroline de Maigret, Charlotte Gainsbourg og Patti Smith. Lige for tiden er jeg især inspireret af det New York-baserede magasin Unconditional Magazine, der formår at rumme kunst, fotografi, mode, fængende interviews og generelt er ualmindeligt gennemført. Det opsluger mig fuldstændig, når jeg sætter mig og læser det.”

proen

BEDSTE KØB: “Min grå Proenza Schouler taske, som jeg fandt på udsalg i Bergdorf Goodman på fifth avenue en kold januar dag og med det samme forelskede mig i.”

NÆSTE KØB: “En kaffekværn, det mangler og savner jeg svært meget i mit køkken. Eller en flybillet tilbage til New York, som jeg længes efter dagligt. Forhåbentlig vender jeg tilbage til efteråret.”

kaffeIkke-navngivet-1

DRØMMEKØB: “En lille, charmerende lejlighed på Manhattan, hvor jeg kan bo med min veninde Margrethe og drikke vin på rooftop’en, mens solen går ned bag os. I den mere realistiske ende af skalaen, så drømmer jeg om en klassisk trenchcoat med brede revers, som den Phoebe Philo har på her. Og nyt kameraudstyr.”

FØLG EMMA PÅ INSTAGRAM HER, OG PÅ BLOGGEN HER.

LAD DIG INSPIRERE! LÆS MINE ANDRE “GET INSPIRED BY” INDLÆG HER:
Emma SilkeJulie BlichfeldShira LeaChristina IskovAlfred BramsenLaura TønderMaiken WintherEmma MatellNicklas SkovgaardMichella Laura MadsenSidsel AllingAmalie RøgeSarah-Sofie BoussninaLine BakMaria LeonhardtAnne JohannsenAnn-Sofie KraghSara SamuchaEmilie VintersborgSophus RittoKir Løgstrup og Sille Sørensen.

6 comments

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste i

5 FORDOMME OM BLOGGERE, BE- OG AFKRÆFTET: