GET INSPIRED BY JULIE BLICHFELD

5 FORDOMME OM BLOGGERE, BE- OG AFKRÆFTET:

1. “Blogland er indspist”
Ja, blogland er indspist. Ligesom andre fag og brancher, har vi meget at gøre med personer indenfor samme felt som os selv, og at tilbringe meget tid sammen skaber i bedste tilfælde gode, indbyrdes relationer. Netop derfor kender vi næsten alle dammen hinanden på kryds og tværs, og bruger hinanden som hjælp i forskellige sammenhænge.

2. “Alt er gratis”
Nej, alt er bestemt ikke gratis – men gid, det var! Desværre er hverken mine ugentlige middage på dejlige restauranter, min skosamling eller møbler sponsoreret, men blogging er et erhverv, der fører mange frynsegoder med sig – og derfor får vi også tilbudt flere “gratis” ting end gennemsnittet. (At gratis står i situationstegn, er fordi, at intet i virkeligheden kommer gratis; men altid med en forventning om, at der bliver omtalt/skrevet om pågældende produkt, hvori produktet alligevel ikke rigtig er gratis, men blot en anden form for betaling end penge).

3. “Alt omtale kan købes for penge”
Nej, jeg tror, at alle professionelle bloggere tænker meget over, hvilke kampagner, der takkes ja og nej til. F.eks. er det enormt vigtigt for mig, at jeg ikke takker ja til at omtale produkter/ydelser positivt, hvis jeg ikke ville kunne anbefale disse til mine veninder også – og at jeg har kreativ frihed til at tolke på indhold og omtale.

4. “Bloggere er egocentrerede”
Ja og nej – for ligesom, at der findes et utal af forskellige typer mennesker, findes der også forskellige bloggere. Mange af de bloggere, jeg kender, er enormt givende, reflekterende og uselviske mennesker – men det er klart, at når man arbejder med sig selv som produkt, vil der undervejs opstå tidspunkter, hvor “egoet” kammer en smule over. Min oplevelse er dog, at de fleste bloggere er socialt kompetente mennesker, og altså ikke nødvendigvis egotrippere.

5. “Bloggere projekterer det perfekte liv”

Igen, både ja og nej. Der vil selvfølgelig fremgå flere billeder af mad fra en fancy restaurant end af mine ostemadder, men jeg spiser måske også mere ude end gennemsnittet, ligesom at jeg nok også f.eks. shopper mere end gennemsnittet. Lykke har dog ikke nødvendigvis noget som helst med disse ting at gøre, så at kalde projekteringen for “det perfekte liv”, er ikke helt korrekt. Som blogger og influent generelt set, handler det om at finde sin niche, interesse eller fokus, og arbejde rundt om denne/disse. Historien om “det perfekte liv” kan understøttes gennem billeder og tekster, men det er i sidste ende op til læseren at vurdere – og også at være kildekritisk. Igen, skal man huske på, at der også er dele af bloggerens/influentens liv, der ikke kommer online.

1 comment

  • Hører også tit den med: “Jamen får du så bare alt muligt!” Nej der er noget der hedder skat ;) Men der er selvfølgelig nogle frynsegoder. Ligesom hvis jeg arbejdede i en tøjbutik og kunne købe tøjet til indkøbspris for at vise det frem. Lige i mit tilfælde er det dog hovedsagligt mine børn der mærker goderne ;)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste i

GET INSPIRED BY JULIE BLICHFELD