I DREAM TO WEAR

6 FILM FRA VIAPLAY, DU SKAL SE – ELLER GENSE

I virkede til at være temmelig glade for min sidste filmguide, og derfor skulle succes selvfølgelig genoptages. Her er nemlig 6 film fra Viaplay, du bør gense, sætte dig og se lige nu – eller gemme på listen over film, der skal ses indenfor nærmeste fremtid. Mine favoritter fra Viaplay (som ikke skal lejes) tæller bl.a.:

DEN ROMANTISKE: THE AGE OF ADALINE: “Adaline Bowman har på mirakuløs vis været 29 år ung i næsten otte årtier, og hun har aldrig ladet nogen komme tæt nok på til at opdage hendes hemmelighed.” Filmen er virkelig, virkelig medrivende, romantisk og hjertelig.

DEN SJOVE: THE OTHER WOMAN: Tre kvinder kæmper om denne samme mand, vores egen, kære Nikolaj Coster Waldau i rollen som Mark, men ender med at forstå, hvor stor, en idiot, han er, og går derfor i stedet sammen om at hævne sig på ham. En rigtig damebladsfavorit, og en film, jeg har set ret mange gange, da den er enormt let og humoristisk.

DEN UHYGGELIGE: WOLF CREEK: “Baseret på virkelige hændelser er dette historien om tre backpackere, der tager ud i den australske ødemark for at finde Wolf Creek National Park, som huser et stort meteoritkrater. Efter flere dage når de endelig deres destination og efter at have inspiceret parken, opdager de pludselig, at deres armbåndsure er gået i stå, og at bilen ikke vil starte. Heldigvis møder de en lokal, som de tror kan hjælpe dem. Men de bliver klogere.”

DEN ALVORLIGE: BOY’S DON’T CRY: Filmen er baseret på den virkelige hændelse om Teena Brandon, en ung kvinde med kønsidentitetskrise – og er derfor super aktuel i en tid, hvor transkønnede, homoseksuelle og crossdressing stadigvæk er til debat. Filmen her er blandt mine nyeste favoritter, og har sågar vundet en Oscar – med god grund. Den er dramatisk, smuk og enormt medrivende.

DEN LÆRERIGE: THANK YOU FOR SMOKING (fiktion): Nick Naylor har til opgave at fremme og skabe positiv branding af cigaretter, hvilket er en vanskelig opgave. Filmen sætter spørgsmålstegn ved morale, tobakindustrien og værdien af god PR. Skal ses!

DEN ANIMEREDE: INDERST INDE: Hvis du endnu ikke har set denne filmperle, så kan det kun gå for langsomt! Filmen handler om følelserne i Rileys hoved, som består af Glæde, Frygt, Vrede, Afsky og Triste – og deres kamp for at gøre Riley til en stabil, tryg og glad pige.

2 comments

  • Olivia

    Ikke alle filmene er på viaplay… Der skal man betale for at se dem..

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie Stella Wibe Jedig

      Indlægget er gammelt, så måske nogle film er udløbet :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

I DREAM TO WEAR