RUFFLE JUMPER, PLEASE!

HVOR MEGET LORT HAR DU PÅ LOFTET?


SPONSORERET AF dbaguide.dk: Mine forældre er verdensmestre i det: At gemme ting på loftet. Hold nu helt kæft, hvor er der meget både ubrugeligt ragelse, men også gode minder, og så selvfølgelig alle de ting, som sagtens kunne genbruges, men som de er trætte af. Og hvad gør man egentlig med de ting, man bare har stående, men ikke selv længere bruger? Jo – man sælger dem selvfølgelig videre. Vi danskere er dog ganske forfærdeligt dårlige til dette – i gennemsnit har hver dansker nemlig 291 ting stående i kælder eller på loft. 291 TING!? Hvor mange har DU!?

DBA er et af mine fortrukne steder online at søge på forskellige gamle, sjove og brugte genstande; og det er som regel her, man kan lave de bedste handler med folk. At gøre den helt rigtige secondhandhandel – både køb og salg – kræver tid og umage! Skal du sælge, skal du tage ordentlige billeder og lave detaljerede beskrivelser, og skal du købe, skal du sommetider lede længe efter guldet.

Jeg vil, ganske officielt, udnævne mig selv til værende mester i køb og salg af tøj og møbler på nettet – både når det kommer til tøj, smykker, accessories og selvfølgelig møbler og interiør.

Jeg er netop selv gået i gang med endnu en omgang oprydning i min garderobe, og som altid, bliver jeg overrasket over, hvor meget, jeg har liggende – også hvor meget, jeg egentlig havde glemt, jeg havde. Jeg vil vædde på, at der sidder en del derude, der har det på samme måde. I gang, venner og veninder – det er tid til forårsrengøring!

2 comments

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

RUFFLE JUMPER, PLEASE!