DENIM COLLECTION BY ME!

PICTURES: AMANDA HESTEHAVE || MAKEUP & HAIR: METTE SCHOU
Så blev det dagen, hvor jeg endelig kan afsløre ét af mine største projekter nogensinde for jer… Nogle af jer har måske allerede gættet det, efter et par teasere på Instagram, men here it goes: Jeg har designet en lille kollektion for Storm & Marie!
Vi har været undervejs med samarbejdet længe, og det er en utrolig lang og alligevel intens proces at skabe en tøjkollektion. Heldigvis har jeg følt mig i umanerligt gode hænder, sammen med det dygtige designteam hos Storm & Marie – og særligt sammen med Signe og Kim, som ejer brandet.
Kollektionen er skabt med inspiration fra min favoritbeklædningsdel… Nemlig jeans! Det er derfor en denimkollektion bestående af tre forskellige par bukser (det ene par kommer i to farver), en jakke (kommer også i to farver), en figursyet top og en nederdel (kommer i to farver). Da ideen om en denimkollektion kom op, var jeg ikke i tvivl omkring, hvilke styles, jeg fandt relevante – og derfor er alle disse items hver især personlige favoritter, og noget der manglede, i min garderobe.
Stilen er retroinspireret, og med de velkendte, afklippede kanter på flere styles – i bloggens spæde begyndelse var det nemlig lidt et “varemærke” for mig at klippe mine jeans til rette længde, fordi min højde gjorde det nærmest umuligt at finde jeans i rette længde. Fittet er umanerligt godt på alle styles, og denimen er i den lækreste, bløde og stretchy kvalitet, der føles som pyjamas mod huden!
Det har altid været en drøm for mig at komme til at designe, og nu da jeg har prøvet det, er min sult efter at komme i gang igen stor. Det er helt sikkert ikke mit sidste designprojekt, det kan jeg allerede nu love jer.
Kollektionen bliver lanceret i dag, D. 26. april, og vil kunne købes online og i Storm & Maries butikker på Gammel Kongevej og Gothersgade (begge i København).
Kampagnebillederne skød vi forleden – fotografen bag er den ufatteligt søde og dygtige Amanda Hestehave, og makeup og hår stod Mette Schou for, som jeg har arbejdet sammen med før, og som også er ufattelig dygtig!
Jeg er mega stolt over, og tilfreds med, resultatet. Nu er jeg spændt på at høre jeres mening: Hvad siger I til kollektionen? Har I nogle spørgsmål? Og havde I regnet ud, at jeg ville springe ud som designer?
Jeg er hovedkulds forelsket i de mørke jeans samt den figursyede top! Især toppen har jeg haft hede drømme om, siden jeg så dit billede på Instagram.
http://satinawandel.dk