EASY FOOD: RUGBRØD MED GEDEOST

5 NOTER TIL ANDRE END MIG SELV

Untitled-1

Forleden lavede jeg et indlæg med gode råd til mig selv, og nu er fokusset rettet udad mod jer! Det er altid farligt med denne type indlæg, fordi man risikerer at træde nogle over tæerne – så husk lige, at jeg elsker jer alligevel!

1. Drop det sindssyge “beautify”-filter. Jo, man kan ALTID spotte, når det har været i brug – også selvom du efterfølgende har lagt en sort/hvid effekt over og klistret billedet op på Facebook og Instagram. Jeg er enig i, at noget selfie lys er bedre end andet – men dét dér er seriøst over grænsen!

2. Hold op med at skælde hinanden ud i supermarkedet. Det er så stjerne-akavet, når et par vælger at tage den helt hårde 18-måneders krise midt i Irma blandt Vesterhavsost og frossen broccoli. Vent lige de ti minutter, til I er hjemme igen!

3. Vær glad på hinandens vegne. Jeg er heldigvis omgivet af mennesker, der er hammer-gode til dén slags, men man kan bare ikke komme udenom, at Janteloven lever i bedste velgående i vort kære land. Værn i det mindste om dine egne venner og veninder – og deres lykke! Ned med komplekserne og ind med komplimenterne.

4. Stop med at føle dig frelst. De to timers yoga, du ugentligt dyrker, dit hør-kluns, din hashplante og din økologiske/veganske livsstil gør dig ikke til et bedre menneske. At behandle andre mennesker ordentligt, gør dig til et bedre menneske. Namaste, københavner-hippie.

5. Hold op med at lave regler for andre, (Marie Jedig). Vi behandler og handler alle sammen af en årsag. Haha. Undskyld, hold kæft, hvor er jeg åndssvag i dag.

16 comments

  • M.

    Det er lidt svært med det der øko/veganer/yoga-halløj. Jeg går selv op i det, men kunne på nuværende tidspunkt ikke drømme om at dele det på de sociale medier. Man skal være helt tæt på mig for at vide det. Og det er jo jantelovsmentaliteten og indlæg som disse, der gør, at jeg ikke føler for at dele den slags, selvom jeg er passioneret omkring det. Jeg dukker lidt nakken fordi jeg ikke vil have folk skal tro, at jeg føler mig hævet over andre. Jeg er med på, at der er gået mode i det, men der kan godt være noget lidt selvmodsigende i at du kritiserer janteloven i samme åndedrag som du stikker til mennesker for deres livsstil og iscenesættelse af denne på sociale medier. :)
    Sorry, det er blot en venligsindet kommentar – ved godt det er med et glimt i øjet.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kathrine

      Enig enig – det er som om janteloven gælder særligt for veganere. DE skal i hvert fald ikke tro, de er bedre end andre eller er noget!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte

    Jeg virkelig godt lide det her indlæg – ikke fordi dine andre indlæg ikke er gode :) Men det her sjovt og alligevel er der jo en gran sandhed i det. Jeg kender mange frelste typer både IRL, men også fra blogs, instagram og modeblade. Jeg er ved at brække mig over den her “alt er perfekt udadtil” kultur. Jeg er da fuldkommen ligeglad med linser, grøn the, vegan-cafeer og motion 6 dage om ugen samt billeder af forskellige fester med drinks til 100 kr. stykket.. hvis ikke mere. For de mennesker, som jeg tidligere har læst om på de socialemedier, der laver de indlæg virker falske i længden. Det bliver kedeligt med de opstillede og polerede billeder. Alt den dokumentation af medgang men aldrig et glimt af den modgang, som de jo ligesom alle andre mennesker må opleve en gang i mellem. Jeg har købt din bog og jeg er rigtig glad for at du har mindre poleret tilgang og ærlig stil. :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Fantastisk indlæg! Men hvad betyder ‘beautify”-filter? :D :D

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie Stella Wibe Jedig

      Det er det filter på snappen, hvor man ligner en million :-D

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emilie

    Ligesom det kun at købe mærketøj og tage på café og restaurant 14 gange ugentligt er for at kompensere for noget andet… Eller hvad? ;-) hehe.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Haha enig! Typen der bare leger “grøn” veganer for at få andre til at synes bedre om den og inderst inde er de de største egoister. Ad.. Kender typen.

    Jeg så faktisk, at der var lavet en undersøgelse om at folk der KUN køber økologisk, oftest er dem der er mindst tilbøjelige til at hjælpe deres nærmeste.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • S

    Namaste bitcheeees <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Freja

    Men hvis de to timers yoga der dyrkes ugentligt, samt miljøvenligt og tøj der ikke laves af børnearbejdere, samt veganske livsstil, som også skåner miljø, dyr mm. får dig til at føle dig som et bedre menneske, som gør at du opføre dig som et bedre menneske… og dermed behandler andre mennesker(og dyr) ordenligt… så er den sgu go nok! ;-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie Stella Wibe Jedig

      Meget, meget enig! Det er bare virkelig sjældent tilfældet. Det er som regel for at kompensere :-D

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maria

      “Det er bare virkelig sjældent tilfældet. Det er som regel for at kompensere” – og hvor kender du alle de menneskers intentioner fra? :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie Stella Wibe Jedig

      Som udgangspunkt gør vi alle ting for at forbedre vores grundlæggende dårlige samvittighed, hvilket er helt fair, hvis det fører til en mere overbærende, “sund” og afslappet livsstil og syn på andre. Det har jeg bare sjovt nok aldrig oplevet gennem fanatisme – som i, virkelig, virkelig aldrig – nærmere tvært imod – for som regel kommer der nogle ret ekstreme holdninger og ikke mindst holdninger til, hvordan ANDRE skal leve livet ud af den slags.

      For min skyld må man spise lige så vegansk,’ man har lyst til – jeg synes, det er sejt, at kunne vælge kød fra, hvis det er en del af ens billede af en bedre verden. Det handler mere om, hvad man som menneske gerne vil projektere kontra hvordan man i virkeligheden er. Og for mig at se, kan denne livsstil være mindst lige så påduttet og falsk som f.eks. Instagram-kulturen med projekteringen af “det gode liv”. :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Freja

      Helt enig, det kan jeg godt følge dig i; mange føler sig hævet over andre, og føler det er ok at diktere hvordan andre skal leve deres liv. Det er selvfølgelig ikke ok. Men der er altså også nogen som gør det af compassion(og for miljøet, sundheden mm.), og disse er for det meste også humble omkring det. Bare de ikke sættes i samme bås som de hævede københavner hippier som gør det i opmærksomhedens hede, det var blot min pointe ;-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie Stella Wibe Jedig

      Nej nej, selvfølgelig ikke – men nu er indlægget jo også lidt for sjov, hvilket jeg måske havde troet, var fremgået tydligere :-D

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

EASY FOOD: RUGBRØD MED GEDEOST