SE MIN LEJLIGHED

SERIE-ANBEFALINGER

Jeg er absolut ingen seriehaj, og der skal virkelig meget til for at fange mig. Normalt vil jeg heller se en god film, da jeg som regel føler, at jeg spilder tiden en smule med seriekiggeri. Udover de sædvanlige Sex & The City, Orange is The New Black og Gossip Girl, har tre serier, indtil videre, vundet mit hjerte. De tre serier er som følger:

odern

MODERN FAMILY (Netflix)

Muligvis den serie, udover SATC, jeg har set flest gange, og som jeg aldrig får nok af. Serien er fyldt med elskværdige karakterer, som man alle kommer til at holde af, og er skabt med base i en humor, der rammer plet hos mig, fordi den både er dum og intelligent på én og samme tid. Serien skildrer den moderne familie og de problemer, begivenheder og udfordringer, en sådan kommer ud for gennem tiden.

AMERICAN HORROR STORY (Netflix)

Hver sæson i denne serie har en ny historie, med brug af skuespillerne fra de forhenværende sæsoner, og alle sæsoner med et nyt, uhyggeligt tema. Selvom at afsnittene er lange, så føles serien kort, fordi hver sæson netop afsluttes ordentligt, inden den næste går i gang – og alligevel finder man små referencer i sæsonerne, der binder historierne sammen. Temaet er selvfølgelig uhygge; f.eks. foregår 1. sæson i et spøgelseshus, 2. sæson på et sindssygehospital, og 3. sæson på en hekseskole og 4. sæson i et freak-cirkus. Stilen er magisk, legende, dramatisk og overdrevet, hvilket appellerer enormt meget til mig. Man er super underholdt alle afsnit igennem!

outlander

THE OUTLANDER (Viaplay)

Den nyeste favorit! En smuk serie med et lidt magisk twist, uden at sige for meget, der foregår i Skotland i henholdsvis i 1700- og 1900-tallet med en sand, elskelig, kvindelig heltinde i hovedrollen. Serien har et langsomt, roligt tempo, men har alligevel enormt høj underholdsningsværdi. Det er den serie, Philip og jeg i fællesskab bedst har kunne lide – og man kan næsten ikke vente med at skulle se næste afsnit, når foregående er forbi. Historien rummer også stor historisk og kulturel værdi, ud over at være et moderne take på et eventyr.

9 comments

  • Outlander Denmark

    Serien hedder nu bare “Outlander” ;)
    Men ud over det, så ja det er en helt igennem fantastisk serie…
    Og så har sæson 2 premiere på søndag (d. 10. april 2016)… Det har vi ventet på meget længe ;)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna

    Du må snart i gang med Game of Thrones – jeg lover, at du ikke vil blive skuffet!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mercedes Bech

    Elsker elsker virkelig Outlander!!
    Og kan virkelig anbefale bogserien derbag… Puha hvor har jeg haft mange tudeturer over de bøger! De formår bare at overraske gang på gang, lige som, man tror, man har fat i den lange ende!! =)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • S

    Fedt med anbefaling, måske den sidste er min næste serie? Er i hvertfald ved at være klar til noget nyt, haha!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • I

    Prøv Transparent. Der er lidt modern family over den, men med en list anden tone. En af de bedste serier jeg nogen sinde har set!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Præcis samme serie-smag og holdning som jeg. Prøv Shannara chronicles :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det her indlæg minder mig så meget om, at jeg bare må se “Modern Family” snart :-) Og SATC!
    http://www.marieschleidt.bloggersdelight.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

SE MIN LEJLIGHED