NO FILTER, FACETUNE OG FÆNOMENER PÅ INSTAGRAM 

Jeg har observeret en tendens, som jeg flere gange har vendt med en veninde, og som altså har fået mig til at skrive dette indlæg… De “smarte” dropper filteret på Instagram.

For mig at se, er dette lidt en modreaktion på filterets sløring og overtagelse af virkeligheden, og jeg kan egentlig godt lide udviklingen. Det nye på Instagram er da, at man ikke må at udstråle at have prøvet for hårdt. Faktisk skal det slet ikke se ud som om, at man har prøvet. Ikke at der af dén årsag ikke tænkes over, hvad der lægges op – men jeg ser klart en tendens i mængden af over-blitzede, halvslørede billeder, kontra det nærmest urealistisk facetunede, perfekte ideal, vi før primært så.

Apropos facetune, så er det her, jeg står helt af. En af mine venner introducerede mig for facetune for godt et halvt år siden, men jeg har nægtet at downloade app’en, i frygt for at skulle blive associeret med denne. Facetune er en app, hvor du kan ændre i alt på et billede: Du kan gøre dine ben tyndere, arme brunere, tænder hvidere, hud renere, læber større – men også mere tekniske, billedmæssige ting, som at sløre baggrunden eller ændre en farve fra blå til lyserød. Siden min opdagelse af app’en, er der næsten gået sport i at spotte facetunede billeder på Instagram fra diverse teenagefænomener og bloggere (og der er mange, uden at udlevere specifikke personer!). Da jeg var i New York med bloggere fra Norge, Sverige og Finland, fortalte de alle, at de elskede facetune, og brugte app’en i stor stil, hvilket egentlig overraskede mig lidt. Skal vi virkelig så langt væk fra virkeligheden for at vise et ideal, der ikke engang eksisterer? Jeg mener, at det både påvirker og svækker vores egen selvtillid, men så sandelig også vores følgeres.

Og hvad er min holdning så egentlig til Instagram og projekteringen af “det perfekte liv”? Instagram er ikke hele virkeligheden. Den er en del af virkeligheden. Instagram er en kanal for billeder – og derved også inspiration og æstetisk smukt materiale, som selvfølgelig anvendes derefter. Jeg bruger min Instagram til netop at dele inspiration og andet materiale, jeg finder æstetisk appellerende. At pynte på virkeligheden er én ting – at forvrænge den er noget andet. I hvert fald ifølge mig. Selvfølgelig spiser jeg også en leverpostejsmad engang imellem, og der er klart mindre sandsynlighed for, at denne havner på Instagram, end gedeostsalten fra Beau Marché – men er det ikke også i orden?

Måske jeg bare bilder mig selv ind, at jeg ikke er med til at påvirke negativt. Når alt kommer til alt, så er jeg i en position som blogger, hvor mange gerne vil følge med, og jeg bærer derfor også et ansvar, som jeg måske ikke helt lever op til.

Forleden læste jeg om et nyt fænomen – Finstagram: At have to Instagram-profiler; én til “følgerne” med perfekt indhold, og én privat med billeder af hund, børn og leverpostejsmadder. Tendensen undrer mig dog overhovedet ikke, enddog det er en lille smule skør udvikling, i forhold til den oprindelige brug af Instagram som medie. Jeg har personligt også to Instagram-profiler, så jeg skal slet ikke spille hellig i denne sammenhæng – min anden profil er kun for meget tætte venner, og hvis nogen skulle gære nysgerrige, så indeholder denne udelukkende materiale, jeg finder hylende morsomt såsom mislykkedes selfies, pinlige barndomsbilleder og sjove citater.

Hvad er jeres egen holdning til Instagram og brugen heraf? Hvilke tendenser og fænomener ser I? Og hvem kan I lide at følge?