I DREAM TO WEAR

MEDEA-OPLEVELSEN

I fredags tog jeg Anne og Fie under armen, og gik i teatret. Forinden havde vi spist charcuteri og drukket et lækkert glas hvidvin på 20A på Nørrebro, og grundet regnen tog vi en vogn over til teatret. Jeg har været i Betty Nansen Teatret mange gange før, men aldrig i Edison-salen, som ligger cirka hundrede meter fra Betty Nansen, så allerede her var oplevelsen ny og spændingen stor.

Forestilligen Medea er selvfølgelig bygget på den klassiske, græske tragedie, og traditionen tro var teatret bygget op som ved et græsk teater; med scene i midten, og publikum placeret som ved en arena, rundt om, med kig ned til scenen. Stykket betod kun af ganske få skuespillere, og det klassiske “kor” var her fortolket med to alvidende personer, der på en måde forstod, stillede spørgsmålstegn ved, og gengav, Medeas tanker og ideer. På væggene reflekteredes undersøttende videoklip, og på mange måder var stykket en helt genial fortolkning af den klassiske tragedie, med en masse små, lækre, nutidige detaljer, der løftede forestillingen op på et helt nyt niveau. Skuespillerne var helt eminent dygtige, og særligt må jeg fremhæve Livia Millhagen i rollen som Medea. Hun skildrede den sindssyge og hævngerrige Medea på en sympatisk facon, hvilket må siges at være lidt af en bedrift. Stykket efterlod en masse indtryk og tanker, og har, ikke mindst, en næsten urealistisk stor samtidsrelevans.

Både før og efter forestillingen var vi tøser ret meget oppe og køre over ideen om at gøre teaterture til en fast veninde-aktivitet, og jeg tror bestemt ikke, at det er sidste gang, vi tager i teatret sammen.

Forresten; stort tillykke til Rebekka, der blev den heldige vinder af to billetter til Medea forestillingen på Betty Nansen Teatret Edison, og tak for alles deltagelse!

SPONSORERET INDHOLD

2 comments

  • Cecilie

    Din skjorte fra Commes Des Garcons du har til salg på din side, hvordan er den i størrelsen, er det mere en xs eller en s? Og hvis jeg køber den her i aften hvornår har jeg så mulighed for at have den? God aften Marie :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie Stella Wibe Jedig

      Den kan også passes af en S.
      Jeg sender torsdag, så du har den fredag sandsynligvis!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

I DREAM TO WEAR