NO FILTER, FACETUNE OG FÆNOMENER PÅ INSTAGRAM 

10 RÅD TIL MIT 14-ÅRIGE JEG

alexa

Nu er det 10 år siden, jeg var 14 år. Man kan være nok så bagklog, men jeg håber, at de unge piger, der måske læser med derude, kan bruge listen her, og måske slappe en smule mere af, end jeg gjorde – og de ældre læsere kan måske nikke genkendelse til nogle af punkterne og bekræfte. Endvidere vil jeg gerne have jeres tilføjelser og indvendinger til listen, hvis I har sådanne.

1. Lad være med at farve dit hår selv. Hvis du absolut vil have det ordnet, så betal en frisør for at gøre det ordentligt. Det ender ud i for mange timers gråd og frustration over mislykkedes affarvninger! Note til mig selv: Du er ikke pæn som brunette.

2. Brug ikke så meget tid på at fortryde. I mine unge år brugte jeg enormt meget tid på at tænke “Jamen, hvad nu hvis…” Og “hvis jeg bare have gjort sådan…”. Sket er sket, og nu skal du have det bedste ud af situationen.

3. Vær ikke ked af dit udseende, og lad ikke denne følelse styre dig. Du bliver aldrig højere, og du er ikke så grim, som du selv synes lige nu. Med tiden vil du acceptere dig selv, din krop og udseende, og droppe utilfredsheden.

4. Alle andre har ikke nødvendigvis regnet den ud, bare fordi det ser sådan ud. Mange er lige så usikre som du.

5. Alle behøver ikke at kunne lide dig, og måske du ikke behøver de mennesker i dit liv, der har besluttet at hade dig ubegrundet.

6. Nyd at kunne grine, lege og fjolle. Du behøver slet ikke at være voksen og alvorlig endnu, så nyd at kunne lege dig frem i tilværelsen.

7. Spar sammen til det, du i virkeligheden ønsker dig, og brug ikke dine penge på tøj i dårlig kvalitet, der alligevel går i stykker efter første vask.

8. Find dig selv. Et år på efterskole havde muligvis været godt for mig, men jeg havde alt for travlt med at skulle fræse gennem skolesystemet, hvilket desværre førte til en meget hård 3.G’s gymnasietid. Jeg havde virkelig brug for at finde mig selv i mine sene teenageår, hvor overgangen fra barn til voksen blev tydelig.

9. Du er bedre til ting, når du er glad. Mit mantra! Og for Guds skyld ikke den omvendte version. Sommetider skal man gøre noget aktivet for at komme i godt humør, inden man kaster sig over en opgave. For mig er det meget vigtigt at jeg er glad, når jeg vågner hver dag – for ellers underperformer jeg simpelt hen; både arbejdsmæssigt, socialt og i hobbysammenhænge.

10. Sæt pris på at bo hjemme. Selvom det er mega lækkert at skulle flytte hjemmefra, så var alt altså bare lettere, når der altid var nogen at spise aftensmad med – og nogle til at lave aftensmaden til én, ej at forglemme. Nyd tiden med forældre og søskende, mens der er allermest af den.

9 comments

  • Jo

    Hej Marie. Jeg kommenterer normalt ikke på blogindlæg, men jeg vælger at kommentere dette blot for at sige; tak!
    Jeg er selv 15 år, og er på vej ud af 9. klasse, og synes især punkt 8 hvor du siger at du godt kunne have brugt et efterskole år på at finde dig selv. Jeg skal ikke selv på efterskole, det er ikke helt mig, men jeg skal i 9. klasse, med den ene grund som er at finde og danne mig selv. Jeg glæder mig helt vildt (!!), og jeg ved allerede at jeg skal på skiferie, med skolen. Glæder mig helt vildt meget og håber at jeg få et det bedste år i mange år!

    Jeg elsker din blog, og håber du ser denne her besked! Stor inspiration for mig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie Stella Wibe Jedig

      Jeg er glad for, at du kunne bruge indlægget!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emma

    En ting, jeg også tænker meget over, som vel nærmest hjemsøger mig, er, at man i den alder glemmer at opføre sig ordentligt over for hinanden. Måske især piger imellem. Jeg husker stadig de grimme kommentarer, jeg fik, men endnu mere husker jeg de grimme kommentarer jeg gav. Det gør lige meget ondt i maven, hver gang jeg tænker på det. Den følelse ville jeg gerne være foruden.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie Stella Wibe Jedig

      Helt sikkert. Usikkerhed i én selv fører en masse dårlige og tarvelige beslutninger med sig.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Fin liste – kan nikke genkendende til mange ting, når jeg nu som 25-årig kigger tilbage..
    Noget, jeg ofte tænker på, er at man altid skal huske at lytte til sine forældre og deres velmenende råd. De vil en det bedste, og det tænkte man måske ikke altid, da man var 14 år og ville have bar mave og lavtaljede bukser i januar, og de ikke var just enige.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Super fint indlæg! Nu er jeg godt nok 21 år, men kan nikke genkendende til mange af rådene, som jeg også ville ønske, jeg havde fået dengang.. Prøver dog at give nogle af dem videre til min lillesøster. Forestiller mig nogle gange, hvordan det ville være selv at have en storesøster, og hvordan jeg ville have, hun skulle være over for mig – sådan vil jeg gerne fremstå over for min egen søster.
    Sidespor! Du er en kæmpe inspiration <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne-Sofie

    Jeg er selv 14 år og kunne en gang i mellem godt bruge nogle råd, for når jeg tænker over det, har jeg selv nogle af de problemer (eller udfordringer) du skriver. Misforstod dog lidt nummer 1 da du skrev, man ikke var pæn som brunette, men jeg tænker, at du mener, man ikke er pæn ved at skifte fra blond til Brunt. :) mange tak for dig !💋

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie Stella Wibe Jedig

      Det var bare en note til mig – jeg er ikke god med mørkt hår, selvom jeg forsøgte et par gange! Hehe. Godt du kan lide indlægget!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste i

NO FILTER, FACETUNE OG FÆNOMENER PÅ INSTAGRAM