NYT JOB, BABY OG PARMIDDAGE...

DE OFTEST STILLEDE SPØRGSMÅL

Untitled-2

Hvor er din guld ananas fra? Ananassen er i porcelæn og købt hos Areastore her.

Hvor shopper du vintage? Online: På Trendsales eller Vestiairecollective – fysisk i Magnolia 2ndhand, Lula 2ndhand, Times Up Vintage og Trois Pommes Vintage, billigere secondhand som 501 Levi’s jeans i random genbrugsbutikker i Pisserenden, f.eks. København K eller Prag.

Hvor høj er du? 163 cm.

Hvordan gik træningsprojektet? Ikke særlig godt, haha! Det startede godt og var egentlig forfriskende rart efter træning, men optakten dertil og at skulle gøre SÅ meget for så få resultater var bare demotiverende. Det var for stressende for mig, og sagde mig seriøst ingenting. Kristian var en dygtig coach, jeg var bare en dårlig elev.

Hvorfor har du fået tatoveringer – og fortryder du dette? Jeg fik tatoveringer, fordi jeg synes, det var en smuk måde at dekorere kroppen på. Jeg ville nok aldrig være startet, hvis jeg fik valget i dag, men er man først begyndt er det virkelig svært at stoppe igen. Jeg skal muligvis have flere tatoveringer, men ikke flere af de helt store – og var muligheden der, ville jeg sikkert gerne have de fleste fjernet. Laserstråling lyder bare ikke som noget for mig.

Hvor er dine øreringe fra? Forskellige guldsmede rundt omkring i landet. Jeg har sågar fået mine ringe sat i af en guldsmed, fordi jeg ikke selv kunne finde ud af at gøre det ordentligt, haha. De er også skudt i alle sammen, men dette anbefales ikke, da brusken kan gå i stykker og ikke kan hele igen.

Hvor er dine lysestager med barnehoveder fra? De hedder Little Joseph og kan bl.a. købes i HAY.

Hvor er dine rammer købt? I IKEA og Notre Dame.

Hvor er dine prints (i rammerne) fra? Jeg finder billederne på Google i høj opløsning og får dem printet i forskellige printebutikker. Vær dog opmærksom på lovgivning og ophavsret heromkring.

Hvad størrelse køber du dit tøj i? Jeans i 24 eller 25, og resten i str. 34/XS. Sko 36,5 eller 37.

Hvordan plejer du dit hår? Jeg vasker det to-tre gange ugentligt med shampoo og balsam, og lader en hårkar sidde natten over cirka én gang om ugen, samt anvender sølvshampoo cirka én gang månedligt for at bibeholde den kolde tone. Jeg redder det med min yndlingsbørste fra Mason Pearson, og bruger olie fra Maroccan Oil til spidserne, og dry booster spray fra Gunnbritt.

Hvor fik du blonderet dit hår? Hos forskellige frisører – bl.a. Aagaard Hair og Stender, men jeg har ikke fået farvet eller blonderet lokkerne i flere måneder, og regner med højst at få lavet striber i fremtiden, da afblegning slider umanerligt meget på håret, og er virkelig besværligt at holde.

Hvordan ved man, om et indlæg er sponsoreret? Det skal, i følge lovgivning, tydeligt fremgå i indlægget, hvis dette er reklame eller sponsoreret. Man er derfor slet ikke i tvivl her på bloggen. At jeg sommetider nævner brands og produkter uden at markere et indlæg som værende sponsoreret, skyldes, at disse brands ikke har betalt for eksponering. Man kan hurtigt blive parnoid som læser, og drukne i junglen, men det er vigtigt at pointere, at ikke alt, man ser og læser om på blogs er sponsoreret.

Hvor får du lavet dine vippeextensions, og slider det på dine egne vipper? Hos Line fra Lashes By LBN, som er den sødeste og dygtigste nogensinde! Jeg får opfyldning cirka hver 14. dag, og selvom at dén slags er en halvdyr affære, så kan jeg KUN anbefale det: Aldrig har det været så let at gøre sig klar, og man føler sig hele tiden smuk og oplagt. Jeg har fået fjernet vipperne én gang i forbindelse med et job, og kunne da se, at mine egne vipper har det ganske udmærket! Vær virkelig picky omkring, hvor du får lavet vipper, for jeg har selv oplevet skræmmescenarier med vipper, der faldt af – men hos Line er der intet at frygte.

BILLEDER // STEFFEN BØGEHOLM
COS SKJORTE OG VINTAGE SILKETØRKLÆDE

13 comments

  • Øj, jeg er vild med skjortekjolen :D Synes også dine tusser er fine, det er nærmest et ekstra smykke – selv har jeg kun en enkel, men den er også på underarmen og dermed også uundgåelig at skjule. Men som du siger, er det jo heller ikke meningen at man ønsker det, når man har fået den ;)

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Laura

    Du skriver ofte om Vestiaire Collective, og har tit misundet dine fund derinde. Da jeg ingen erfaring har med denne vintageportal, vil jeg høre om, hvor lang tid du venter på at få en vare hjem derfra?
    Tak på forhånd!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie Stella Wibe Jedig

      Længe, desværre! 14 dage til halvanden måned.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Josefine

    Jeg ELSKER dine tattoveringer! Synes de er så seje og tilføre et lidt “vildt” og kunstnerisk aspekt til alle dine forskellige outfits :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Simone

    Du skriver at du højst sandsynligt gerne vil have flere tatoveringer, men også gerne vil have fjernet de fleste, hvis muligheden var der … Lyder lidt tvetydigt. Hvordan hænger det sammen? :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie Stella Wibe Jedig

      Som jeg også skriver, bliver man lidt tændt på at få flere hele tiden… Jeg ville ønske, jeg ikke var gået i gang. Men nu da jeg alligevel har en masse, gør et par stykker fra eller til ikke meget forskel.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ly

    What a size you have from topshop juno shoes?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Hvordan kan man se om billederne fra Google er i høj opløsning?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie Stella Wibe Jedig

      Det er der en funktion til i Google søgning…

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste i

NYT JOB, BABY OG PARMIDDAGE...