MINE 5 NYTÅRSFORSÆT

TØMMERMÆNDSFILM (KOMEDIER!)

filmanbefalinger
D. 1. januar er muligvis den største, internationale dag for tømmermænd – og netop derfor tænkte jeg, at en guide til et par af mine yndlingskomedier var en ideel indlægsidé, da der ikke skal anvendes så ufattelig meget tankekraft for at forstå og lade sig underholde af sådanne. PS. Indlægget her er selvfølgelig planlagt, da jeg sandsynligvis lige nu stadigvæk fester. Eller sover.

FORGETTING SARAH MARSHALL: Muligvis dén komedie, jeg har set flest gange gennem tiden. Den stakkels Peter bliver forladt af sit livs kærlighed (en kendt kvindelig skuespiller fra tidens mest populære serie), og rejser til Hawaii for at finde sig selv igen og komme sig over bruddet. Hvad han dog ikke ved, er at, Sarah, altså ekskæresten, også er på Hawaii med sin nye, engelske popstjernekæreste. Filmen er enormt humoristisk, blød og let – og helt perfekt til en tømmermandsdag!

ZOOLANDER: Også en KLAR favorit, og muligvis den film, jeg har grinet allermest til nogensinde. Supermodellen Derek Zoolander bliver udkonkurreret af en anden model i branchen, og ender med at blive hjernevasket til at slå Malaysias premierminister ihjel. Filmen har de sjoveste referencer, og er et særligt godt grin for folk med interesse i, eller viden indenfor, modebranchen.

MY 50 FIRST DATES: En klassisk, romantisk komedie, om den unge kvinde Lucy, der lider af hukommelsestab efter en ulykke, og en mands forsøg på at fastholde hende i et forhold. Alt dette krydret med en god portion humor og ironi – men alt i alt en enormt hjertelig komedie med skønne karakterer.

2 comments

  • Amy

    Hvis du er vild med ’50 first dates’, så bør du virkelig se ‘Blended’ (hvis du ikke allerede har set den), hovedpersonerne er de samme og den er ligeså god ;-)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

MINE 5 NYTÅRSFORSÆT