DELIKATESSER

EN BABY I FAMILIEN

baby
Guggi
er gravid. Yes. Min højtelskede lillesøster skal have en baby med sin søde kæreste, og jeg har det for VILDT over det: Ikke kun fordi, at hun er den yngste og alligevel første af os til at få børn, men fordi vores relation er så tæt, at jeg næsten føler, at jeg også bliver beriget.

Jeg har fået en del spørgsmål på bloggen, siden jeg annoncerede min søsters graviditet, og jeg forstår udmærket nysgerrigheden. Derfor tænker jeg også, at et mere uddybende indlæg er på sin plads:

Lærke er mit ét og alt, og ingen ord kan nogensinde beskrive min kærlighed til hende. At forestille sig et lille barn i familien varmer mit hjerte uendeligt meget, og jeg under hende det fuldstændigt. På trods af hendes unge alder (20 år), er jeg ikke et sekund i tvivl om, at hun kan løfte opgaven, og at hun bliver den bedste mor. Hun har værdierne på plads, og jeg ved, bedre end nogen anden, at vi kommer fra en familie med stor kærlighed, opbakning og dedikation – og jeg frygter ikke et sekund for hendes beslutning.

Jeg vidste på forhånd, at Lærke ønskede at blive ung mor, og at en graviditet lå lige om hjørnet – og samme aften, som hun selv blev klar over de lykkelige omstændigheder, ringede hun til mig. På dét tidspunkt lå jeg i sengen med Philip, mens min telefon ringede. Jeg var midt i en snak, og ignorerede derfor opkaldet, men da telefonen ringede umiddelbart efter, fik jeg en fornemmelse af, at der var noget i gærde. Jeg ved, at det virker hokus-pokus agtigt, men jeg havde allerede dér en stærk formodning om, at hun var gravid. “Måske det er noget med din farfar”, sagde Philip (min farfar er syg). Jeg tog telefonen. “Jeg håber ikke, at jeg forstyrrer; jeg tænkte bare, at du gerne ville vide, at du skal være moster!”. Jeg begyndte at stortude og satte mig ned på gulvet. Philip fløj op, fordi min reaktion selvfølgelig kunne fejlfortolkes. Men det var pure glædestårer. Det var den vildeste ros af glæde og kærlighed. Jeg følte mig i sekundet helt forbundet med Lærke, som om, vi var smeltet sammen til ét.

Jeg er sikker på, at Lærke og jeg begge er af den overbevisning, at børn absolut ikke er en byrde, eller noget, man først kan gøre sig i efter færdiggjort uddannelse. “Jamen; du skal nyde din ungdom!” – åh, hold nu kæft. Vi skal prioritere efter behov, smag og livsstil, ikke efter en standardiseret retning omkring det “perfekte tidspunkt”. For vil det perfekte tidspunkt nogensinde opstå? Jeg synes, det er pissesejt, at Lærke og hendes kæreste Kristoffer har fulgt deres hjerter, og at de er gået imod den bølge af 30 år+ graviditeter, landet er præget af. Jeg er faktisk helt sikker på, at Lærke kan fungere som rollemodel eller talskvinde for de unge piger derude, der har fået børn tidligt, eller som overvejer det.

Jo, selvfølgelig har jeg da altid troet, at jeg ville være den første af hende og jeg til at få børn. Det er klart – jeg er trods alt den ældste med fire års forspring. Ideen om børn fylder fortsat meget i min bevidsthed, men jeg må erkende, at jeg har valgt anderledes, og selvfølgelig derfor også fået nogle andre oplevelser med på vejen. Jeg har i højere grad prioriteret mit ego, mit arbejde, og at være bosat i København med en hurtig livsstil. Valg af partner spiller også en væsentlig rolle, og da jeg netop har mødt den mand, jeg tænker at skulle stifte mit “voksenliv” med, er jeg egentlig ikke bange. Heller ikke for at vente. I mellemtiden får jeg den mest forkælede, værdsatte og højtelskede nevø/niece i verden.

Jeg er lykkelig over, at Lærke lukker mig så meget ind, og lader mig spille så central en rolle i hendes graviditet. F.eks. skal jeg med til kønsscanning næste weekend (hvor spændende er dét lige!?), og jeg har sågar fået lov til at være med under fødslen, hvilket muligvis er den største cadeau, jeg nogensinde har fået.

Hvis I har yderligere spørgsmål, eller er interesseret i at følge med i “processen”, kan jeg kun anbefale jer at smutte forbi Lærkes blog og Instagram, hvor hun deler oplevelser, erfaringer og forløb. Jeg kan sikkert heller ikke lade helt være med at dele nyheder undervejs. Nu er der kun tilbage at tælle ned til D. 28. juli, hvor det forventes, at jeg skal være moster!

20 comments

  • Jeg er ikke i den mindste tvivl om at Lærke vil blive den perfekte mor, for hendes barn. Hendes barn vil få al den kærlighed og mere som den fortjener. Man bliver helt rørt af at læse dit indlæg Marie! Jeg blev godt nok (kun) moster som 17 årig, og jeg er blevet mere end beriget. Det er en fantastisk følelese at vide at ens nieces første ord var ens navn. Uden man ved det, så bliver man konstant varm om hjertet! Glæd dig Marie, at være moster er en af de bedste følelser! :-D

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] et par uger siden lavede min søster dette indlæg. Mange tog rigtig godt imod indlægget, og jeg blev glad, da jeg læste kommentarerne. Men […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    En følsom og sensitiv person som Lærke bliver 100% en god mor. Hun virker så fornuftig og afklaret med hendes valg at der slet ikke er nogen tvivl omkring dette. Om man har haft en spiseforstyrrelse eller har tendens til depressioner, hvad end det er, så vil det altid ligge i en. Om man er 20 eller 40 år. Man lære at leve med det.
    Både Lærke og dig selv Marie virker som nogle utroligt søde og ikke mindst dejlige mennesker og den kærlighed jeres familie deler til hinanden er helt fantastisk. Jeg er sikker på at det barn nok skal få mere kærlighed end nogen anden. Stort tillykke her fra!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Lærke har jo bare været meget åben om sin fortid og sensitivitet og alt hvad der er sket med gymnasier etc de sidste par år- og af den grund virker det alt andet lige ikke gennemtænkt at skulle tage en så hård opgave på sig- når man selv liiiige er kommet ud på den anden side. Der er nok en grund til at mange har det sådan “åh nej”- for din søster virker bare til at have haft en masse op og ned-ture og hvad gør hun så når hun står med et barn midt i det hele. Kan se på Nana Nova at alt ikke er fryd og gammen og jeg håber at det kan være lærerigt for Lærke. Det er nok ikke så meget alder, mere hendes forløb, som hun har været meget åben omkring. Jeg håber det bedste for jeres familie – men tænk hvis hun havde haft tid til at mærke sig selv være et stærkt individ først- hvilken mor hun så have været. Jeg håber at alt går rigtig godt og alle skal jo have lov til at gøre som de vil. I får bare nogle kommentarer om jeres valg når i deler så meget ;-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie Stella Wibe Jedig

      Selvom at Lærke er åben på bloggen, så er Lærke jo ikke hendes blog. Hun er meget mere om det. Bare lige til orientering, så er hun jo ikke en flad karakter fra en teenagefilm, hun er et ægte menneske med enormt mange facetter, kvaliteter og sider.

      Og bare fordi at der har været fokus på hendes følsomme og sensitive sider, er det jo absolut ikke ensbetydende med, at det er den eneste side af hende, der lever – og på den anden side, så tror jeg ikke, at en mindre følsom person nødvedigvis er bedre rustet til at påtage sig opgaven. Tvært imod faktisk.

      Og det samme gælder egentlig Nanna, som jeg også er enormt tæt med – jeg ser absolut ikke, at det har svækket Nanna at blive mor. Det har modsat virkelig styrket hende på mange måder.

      Man er aldrig rigtig klar. Du kan jo spørge din mor, om hun følte sig hundrede procent klar til at få et barn, da hun ventede dig, eller om du selv kommer til at være det – det tror jeg faktisk aldrig, man er :-)

      Det er ikke et angreb, prøver bare at forklare nogle af de bagvedliggende faktorer, som du selvfølgelig ikke nødvendigvis som læser ser.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie

      Helt klart. Det er bare ærgerligt at hende ( og min veninde på samme alder, som også er gravid) bliver mødt af mange som ikke er 100% glade på deres vegne. Det må være hårdt når det nu er det man har valgt. Jeg selv bliver helt angst om tanken om at binde mig på den måde, jeg er også særligt sensitiv og samme alder som Lærke. Så jeg har svært ved at sætte mig ind i hendes valg- og præcis derfor er det fedt at hun deler så meget på bloggen, så man får alle hendes bevæggrunde med. Jeg burde nok skrive til hende, men blev lige fanget af dit indlæg.
      Mht Nanna er det bare ærgerligt at hendes datter skal opleve en mor der glemmer at spise ( og hvad hun ellers deler på bloggen) – det tror jeg ikke er 100% pga alder, men mere livserfaring og grounding i sin egen person er jo aldrig en dårlig idé.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Malene

      Hej Julie

      Jeg undrer mig over, at du vinkler din kommentar på, at det er ærgerligt at Lærke og din veninde bliver mødt af manglende glæde, når du så ikke selv kan glæde dig på din venindes vegne. Det handler da meget mere om dine fordomme/forventninger end det handler om Lærke/veninde.

      At blive mor er mange ting, og før man har prøvet det, tror jeg ikke man skal vurdere hvem der er klar og ikke klar. Det skal man desuden heller ikke efter, da hvert forløb er individuelt. Og det er vel hårdt at blive/være mor – hvad enten man er særlig sensitiv eller ej. Det er en omvæltning af hele ens liv, følelser, kærlighed mv. Og nej, det er ikke sundt at have en spiseforstyrrelse, men det er jo heller ikke det bedste for barnet at en forældre har stress på arbejde, altid arbejder og aldrig er tilstede, og så videre. Men det har da intet med alder eller grounding at gøre – vi mennesker bliver konstant udsat for en væld af følelser og det er vel måden vi håndterer dem på, der er afgørende, og det vi lærer af dem. Jeg er sikker på, at Nana (og jeg læser ikke med hos hende, så det er blot en tanke) giver sit barn en masse kærlighed og drager nytte af den erfaring hun får i kraft af spiseforstyrrelsen (og hendes mor hjælper tilsyneladende) og at Lærke vil tale åbent om det er være særlig sensitiv over for sit barn og på den måde forberede barnet på den virkelig vi alle møder.

      Hvis man i sit liv ikke er blevet slået ud af kurs er man heldig (jeg siger ikke at du ikke har mødt modstand), men man skal ikke dømme dem der deler de svære tider.

      Til Marie – du er en fantastisk storesøster, og du bliver en skøn moster !

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeg vil blot indskyde at jeg helst ikke vil betragtes som en svag person med en spiseforstyrrelse og hvad jeg ‘ellers deler på min blog’.
      Lærke og jeg selv minder rigtig meget om hinanden på rigtigt mange områder. Vi er begge meget sensitive og følsomme mennesker, og ja nogle gange skal der bare ingenting til før glasset flyder over. Jeg ser dog ikke dette som en dårlig ting når man har børn – tværtimod. Det er kun godt at have følelserne med sig når man skal tage varer på sådan en lille én. At ibi har set mig (eller rettere ikke set mig) spise i en periode er jo hvad der sker når man som voksen møder modgang i livet. Havde jeg ikke reageret på maden havde det bare været noget andet. Jeg tog til gengæld en meget voksen beslutning om at få hjælp til at komme ovenpå igen, og jeg valgte at gå fra min daværende kæreste fordi vores dårlige forhold var skyld i at jeg havde det skidt og havde svært ved at overskue min datter.
      Her kun to måneder efter er jeg flyttet med min datter, et dejligt sted hvor hun kan få en god barndom, jeg har styr på mine ting og jeg spiser som jeg skal.
      Ibi er langt fremme, både sprogligt, motorisk og agere yderst dygtigt socialt, på trods af det hendes forældre måtte have været igennem. Fordi at man som forældre, uanset hvor skidt man har det, må bruge al den energi man nu engang har, på sit barn. Og så må alt andet komme i anden række, hvis oerskuddet ikke rækker længere.
      Jeg er slet ikke i tvivl om at Lærke nok skal klare det til UG, for som Marie skriver, så har hun værdierne i orden og hjertet på rette sted.

      Mvh en mor der er pisse god til sit 24/7 job selvom hun kun er 21.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie Stella Wibe Jedig

      <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie

      Det er fedt at læse. Godt for jer! :-) Jeg ser bare kvinder i slut tyverne som virker til at have en del mere overskud til at være mor- nok fordi de har haft tid til at lære sig selv at kende. Det kan umuligt være dårligt for ens barn at man som mor har et par års livserfaring mere på bagen. Når det er sagt så værdsætter jeg at følge med i dit liv på bloggen Nanna – du virker til at være en god mor trods alderen, og sådanne historier er jo med til at flytte mit syn på unge mødre :-) Peace out

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • S

      #Word.Og så synes jeg bare, at dig og Lærke er utrolig heldige at have hinanden til at kunne læne jer op af, for man kan da altid bruge en der forstår en og ikke dømmer en især når man har det svært. Jeg synes faktisk det at kunne tale åbent om tingene og være ærlige i stedet for at feje problemerne under gulvtæppet, fordi det viser barnet, at de kan komme til deres forældre med hvad det end måtte være og fjerner presset om at skulle være perfekt i alle livets henseende? Alle “fejler”, alle oplever hårde tider og ja, langt hen af vejen er en forældres opgave at beskytte sit barn, men ikke nødvendigvis mod sandheden. Peace.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • S

    Jeg har sagt det før, og jeg siger det igen. Med Lærke som mor og dig som moster, kommer den baby ikke til at mangle noget som helst overhovedet! (Og det bedste ved at være moster er, at man netop kan forkæle max og så senere aflevere barnet tilbage, når det er alt for høj på sukker, haha).

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Andrea

    Hej Marie,
    Jeg kommenterer aldrig. Som i aldrig. Jeg er sådan en spøgelseslæser. Anyway, nu blev jeg nødt til at skrive noget. For hold nu op et stærkt indlæg. Man kan mærke din nuancerede og ubetingede kærlighed til din søster helt ud gennem skærmen. Hold fast i det. Så kan alt andet sgu komme og gå.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie Stella Wibe Jedig

      Det er jeg virkelig glad for, mange, mange tak!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lise

    Du bliver SÅ beriget, Marie!
    Min søster har lige fået en søn, og det er den største gave. På trods af, at han er så lille og uforstående skaber han den største glæde og ro, og får os alle til at glemme alt om tid og sted. Det er helt magisk. Ligesom dig græd jeg også helt vildt, da jeg fik nyheden at vide. En god blandning af glæde og hormoner, og måske en anelse misundelse (på trods af, at jeg er lillesøsteren), da det at blive mor nok er mit absolut største ønske, og noget jeg tænker enormt meget på. Der er Lærke virkelig en stor inspiration, jeg er nemlig selv kun 21 år.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Benita H.

    Stort tillykke! Det bliver spændende at følge med i din lillesøsters graviditet :-)
    Jeg er 21, og blev mor i september 2015. Det er det mest fantastiske, der nogensinde er sket i mit liv.
    Din lillesøster og hendes kæreste skal glæde sig.
    Hilsen Benita

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Simone

    Der findes virkelig ikke noget bedre end at være moster!
    Min lillesøster var ligesom Lærke, 20 år da hun blev gravid. Jeg var heller ikke et sekund i tvivl om, at hun ville klare det til UG. Hun har helt fra start haft en kæmpe opbakning fra baglandet. Det kan slet ikke beskrives med ord, hvor fantastisk det er at møde den lille guldklump for første gang

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne T.

    Jeg kan huske da mi storebror ringede og sagde at jeg skulle være faster første gang. Jeg sad med en veninde, som netop var blevet droppet af kæresten, men da han sagde at jeg skulle være faster, råbte jeg i vilden sky.
    Mine – nu 2 nevøer – er den største gave, og jeg elsker dem som var de mine egne børn. Glæd dig!
    Og tillykke til Guggi oh familien :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie Stella Wibe Jedig

      Det er utroligt hvad en sådan nyhed kan gøre! Mange tak <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

DELIKATESSER