DÅRLIGE DAGE

…De er i virkeligheden sjældne for mig, og falder næsten altid i perioder med få dages mellemrum – herefter ser jeg dem ikke i lang tid: Jeg snakker om de dårlige dage. Jeg har virkelig svært ved at håndtere disse dage, fordi det får mig til at føle mig som et dårligere menneske. Jeg ønsker som udgangspunkt udelukkende at være glad og overskudsagtig, og jeg tror, at projekteringen af det modsatte påvirker mig i retning af dårligdom. Hvis dette kommer til at lyde arrogant eller usympatisk, beklager jeg på forhånd – det er ikke min mening at negligere depressive sind, da disse langt hen ad vejen er de smukkeste og mest poetiske, men for mit eget vedkommende er de dårlige dage sjældne, og derfor også uudforskede. Jeg har to måder at håndtere sådanne på: 1. At dyrke dem, f.eks. gennem musik, tegneri, skriveri, og gennem dyrkelsen skabe noget (som regel med kreativt udfald), eller: 2. Skubbe følelsen væk, ved at ses med mennesker, eller italesætte følelsen overfor mine nærmeste og på dén måde “bearbejde” problemerne. I dag vælger jeg førstnævnte, og indlægget her er derfor helt ekstremt personligt og grænseoverskridende for mig at udgive. Til dels fordi det sjældent sker, at jeg udgiver indlæg med SÅ personligt indhold, og at jeg derfor er bange for at blive psykoanalyseret af jer derude, således at I tror dårligere om mig. Men nu overvinder jeg frygten, og kaster det ud til jer alligevel.

I morges var jeg så meget fra snøvsen, at jeg næsten var bange for at gå ned på gaden kun iført pyjamas på værste teatralske facón. Det føltes som om, at alt kunne og skulle analyseres; og som om, at alt i min lejlighed stod forkert i forhold til mit humør. Jeg var bange for, at jeg var ved at blive skør, eller at følelsen ville overtage min forstand og pludselig blive min hverdag og eneste virkelighed. Jeg var sågar nødt til at finde nogle gamle filmoptagelser fra min barndom frem, og ringe til både min søster og mor for at finde jordforbindelsen og kernen igen. Langsomt fandt jeg balancen, og lige nu sidder jeg og skriver med en del mere ro i mig.

Så… Jeg har altså også ekstra sensitive dage. Jeg forventer ikke nødvendigvis forståelse, men bare det, at få tankerne ned på skrift har allerede hjulpet. Og så håber jeg selvfølgelig, at der sidder nogle dérude med samme følelse som mig, som kan relatere og måske endda acceptere sindstilstanden, og lade følelsen smitte af på mig. Tak fordi, du læste med.