PSST! KØB MIN GARDEROBE...FØR ALLE ANDRE!

DÅRLIGE DAGE

s
…De er i virkeligheden sjældne for mig, og falder næsten altid i perioder med få dages mellemrum – herefter ser jeg dem ikke i lang tid: Jeg snakker om de dårlige dage. Jeg har virkelig svært ved at håndtere disse dage, fordi det får mig til at føle mig som et dårligere menneske. Jeg ønsker som udgangspunkt udelukkende at være glad og overskudsagtig, og jeg tror, at projekteringen af det modsatte påvirker mig i retning af dårligdom. Hvis dette kommer til at lyde arrogant eller usympatisk, beklager jeg på forhånd – det er ikke min mening at negligere depressive sind, da disse langt hen ad vejen er de smukkeste og mest poetiske, men for mit eget vedkommende er de dårlige dage sjældne, og derfor også uudforskede. Jeg har to måder at håndtere sådanne på: 1. At dyrke dem, f.eks. gennem musik, tegneri, skriveri, og gennem dyrkelsen skabe noget (som regel med kreativt udfald), eller: 2. Skubbe følelsen væk, ved at ses med mennesker, eller italesætte følelsen overfor mine nærmeste og på dén måde “bearbejde” problemerne. I dag vælger jeg førstnævnte, og indlægget her er derfor helt ekstremt personligt og grænseoverskridende for mig at udgive. Til dels fordi det sjældent sker, at jeg udgiver indlæg med SÅ personligt indhold, og at jeg derfor er bange for at blive psykoanalyseret af jer derude, således at I tror dårligere om mig. Men nu overvinder jeg frygten, og kaster det ud til jer alligevel.

I morges var jeg så meget fra snøvsen, at jeg næsten var bange for at gå ned på gaden kun iført pyjamas på værste teatralske facón. Det føltes som om, at alt kunne og skulle analyseres; og som om, at alt i min lejlighed stod forkert i forhold til mit humør. Jeg var bange for, at jeg var ved at blive skør, eller at følelsen ville overtage min forstand og pludselig blive min hverdag og eneste virkelighed. Jeg var sågar nødt til at finde nogle gamle filmoptagelser fra min barndom frem, og ringe til både min søster og mor for at finde jordforbindelsen og kernen igen. Langsomt fandt jeg balancen, og lige nu sidder jeg og skriver med en del mere ro i mig.

Så… Jeg har altså også ekstra sensitive dage. Jeg forventer ikke nødvendigvis forståelse, men bare det, at få tankerne ned på skrift har allerede hjulpet. Og så håber jeg selvfølgelig, at der sidder nogle dérude med samme følelse som mig, som kan relatere og måske endda acceptere sindstilstanden, og lade følelsen smitte af på mig. Tak fordi, du læste med.

17 comments

  • Jeg kan sagtens relatere. Det er nemlig min hverdag…

    http://satinawandel.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Caroline

    har haft svært med at beskrive sådanne dage. men den rammer du! Tak fordi du også viser at du er et helt almindeligt menneske ligesom alle os andre <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • May

    Åh Marie. Du må endelig ikke holde dig tilbage med dine fine, personlige indlæg, bare fordi der kommer en konstruktiv (omend i den lidt negative ende) kommentar. Du er så inspirerende for dine læsere og jeg er sikker på at vi næsten allesammen (inklusive mig) klapper i vores hænder, når der kommer personlige indlæg fra dig.
    Hvis jeg selv har en dårlig dag ligger jeg mig også gerne under dynen med en god serie, ringer til min mor eller min kæreste, hører noget musik, gør noget der gør mig glad. God søndag <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe Lykke

    Jeg tror at det er helt normalt at alle har dårlige dage og at være i dårligt humør kan jo også vænnes til noget godt. Når jeg kommer i dårligt humør bliver jeg meget opmærksom på hvor ofte jeg rent faktisk er glad, men omvendt kan jeg også blive meget forvirret, for hvorfor skulle jeg lige være i dårligt humør nu?
    Jeg havde personligt selv en kæmpe nedtur i fredags (inden terrorangrebet). Helt fra jeg vågnede op kunne jeg mærke det på mig selv. Jeg fandt på undskyldninger for at være sur på min kæreste, da det jo er en lidt mere håndgribelig følelse og jeg havde minus lyst til at tage i skole. Jeg tog i skole i håbet om at blive gladere, men det hjalp ikke og efter jeg kom hjem lå jeg bare på sofaen og græd. Da min kæreste kom hjem fra arbejde fandt jeg igen på undskyldninger for at være sur på ham, men han fik beroliget mig og jeg fik lov til at græde ved ham. Jeg skulle have været til fest med spisning hos en veninde (og jeg havde faktisk glædet mig helt vildt meget), men jeg kunne bare ikke finde motivationen til det. Jeg endte med at fortælle min veninde om min situation og først 3 timer efter havde jeg overskud til at tage til festen, hvor jeg faktisk endte med at have en rigtig dejlig aften.
    Det er rigtig svært for mig at have det sådan og især fordi jeg ikke altid ved hvorfor og jeg ved ikke hvad jeg har brug for i det givne øjeblik. Heldigvis er jeg glad igen og nu kan jeg dyrke følelser der er lidt mere håndgribelige -nemlig sorgen over ofrene ved terrorangrebene og vreden på dem, der udførte det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • maja

    Tak fordi du deler det med os. Efter hændelsen i Paris er mit humør dalet en smule, og jeg tænker om det evt. også kan have indirekte indflydelse på dit humør? Desuden bliver jeg ret paranoid af, at befinde mig i indre københavn, når der bliver skudt/bombet i andre europæiske lande.. Så jeg kom til, at tænke på – om du egentlig er nervøs til tider nu hvor du bor så tæt på Nørreport? Et måske ret irrelevant spørgsmål i forhold til dit indlæg.. Men ikke desto mindre må hændelse give os stof til eftertanke. Fortsat god dag :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Caren

    Skønt og personligt indlæg. Jeg har også dårlige dage og et sensitivt sind. I forhold til om det er upassende i forhold til det forfærdelige der skete i Paris, så gør det jo ikke at dine problemer er ubetydelige. Det er primært det der har været det allerhårdeste da jeg var dybt deprimeret – at folk sagde “tag dig sammen, folk dør i Afrika”. Som om jeg var det mest egoistiske og selvoptagede menneske i verden. Men jeg har altid pleaset folk. Været sød og smilende og hjælpsom hvor der var brug for det. Så lidt af et slag i ansigtet fra sine nærmeste…

    Når jeg har en dårlig dag hvor Intet giver mening for mig, ringer jeg til min mor. Tar eventuelt hjem til hende. Ellers ser jeg serier på Netflix (venner vinder hver gang, fordi det er som “at komme hjem”) ellers går jeg en lang tur med musik i ørene (helst piano musik eller techno)

    Tak fordi du åbnede dig lidt op <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Laura

    Jeg har det på samme måde som Ida. Netflix marathon.
    Jeg ser ofte film/serier jeg har set før. Jeg elsker at gense.
    Jeg undgår de helt store tudefilm som notebook og ps i love you – for så ryger jeg endnu længere ned og er tæt på at ringe til gamle ekskærester..
    Ofte er det noget med musik eller bevægelse. Dansefilm inspirerer mig så hulens meget og kan løfte min dag så utroligt meget. Ellers noget med musik og sang. Det er alt fra Step up – High School musical – glee – Frozen (eller bare generelt Disney, fordi der er lækker musik og fine historier) – camp rock – eller bare disney channel ting (dårligt stuff, yes) – lemonade mouth
    For nylig så jeg en dokumentar om en balletdanser der skulle koreografere hans første ballet. Eller Pentatonix: on my way home. En dokumentar om et a’cappella band som er på tour og har vundet awards.
    Og hvis intet virker så virker FRIENDS altid! De har også problemer og gennemgår lidt af det samme.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Jeg synes desværre, det er ærgerligt, at det at være depressiv ofte sættes i relation til at være kreativ. Det er sejt, du fortæller om dine dårlige dage, og hvordan du håndterer dem, selvom de er uudforskede. Man kan ikke have en depressiv dag – det er en tilstand og ofte er det svært at finde jordforbindelse ved at tegne eller skrive. Ofte kan man ikke skabe noget og have overskud til at være kreativ, når man er depressiv. Man er mere reflekteret over hvem man er, og man er tvunget til at finde ud af, hvor ens grænser går, for at man kan komme bare det mindste ovenpå igen. Men når man er depressiv kan det være meget svært at skabe noget – man kan bruge sine refleksioner efterfølgende til at skabe noget, men på de tidspunkter er man ofte kommet lidt væk fra det depressive. De fleste vil give deres højre arm for ikke at være det. Det er en sygdom og ikke lig med kreativitet og ikke et ord, jeg mener, man skal bruge i sammenhæng med dårlige dage.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emilieeim

      Jeg er enig med dig og forstår 100%, hvad du mener. Jeg tror dog, Marie mener, hun er deprimeret – hvilket man sagtens kan være uden at have en depression, såvel som man kan være stresset uden at have decideret stress – og det er det, jeg tror, Marie har ment i sit indlæg :-) dog er det super godt, du pointerer det :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie

      Man kan ikke være deprimeret uden at have en depression, og man kan heller ikke være stresset uden at have stress. Det er et misbrug af ord, som mange i Danmark begår. Det er altså vigtigt ikke at gøre to virkelige alvorlige psykiske lidelser til et hverdagsord, man bruger om en dag med mange planer eller en dag med dårligt vejr. Gid det var så vel at være stresset eller deprimeret dog :-)
      Hilsen hende, der har fået diagnosticeret en stressrelateret depression og derfor godt kan føle sig liiidt ramt, når folk misbruger lige præcis de to ord..

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anne

      Nemlig! Det er lige præcis det, jeg mener. Jeg kunne ikke have sagt det bedre selv, Marie.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Michelle

      Ikke for at gøre det til den helt store omgang ordkløveri, men man kan sagtens være stresset uden at være syg af stress. Alle kan have et forhøjet niveau af kortisol (stresshormon) for en stund, om det så er minutter, timer, dage. Som regel går det jo over igen, det bliver først et problem når stressen ikke forlader kroppen for en længere periode, og da er det, at det bliver en sygdom. Selvom jeg ikke mener, at stress endnu er godkendt som psykisk sygdom (men hæng mig ikke op på det). Er dog enig i, at man ikke kan bruge udtrykket at være deprimeret i flæng.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    En smule upassende indlæg, i lyset af fredagens hændelse…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie Stella Wibe Jedig

      Det ærger mig da at høre, at du synes det.

      For at sætte det i perspektiv, vil jeg sige, at fredagens hændelse netop er med til at påvirke vores alles humør, mit inklusivt, og at sætte ord på den negative følelse er da ikke upassende, det er da lige præcis passende, og noget, vi bør blive bedre til. For mig at se er det da mere menneskeligt og reelt end noget andet.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emilie

      Og hvorfor er det så det? Så fordi der er sket noget forfærdeligt, må resten af verden ikke fortælle, at de har en dårlig dag? Det svarer til, at man ikke må fortælle, hvor glad man er, fordi der er andre i verden, der har større grund til at være glad, end man selv har.
      Der vil altid foregå forfærdelige ting i verden, men det betyder altså ikke, at Maries eller vores andres problemer skal negligeres.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Dem har jeg også, de dårlige dage. Og det er helt okay. Så køber jeg en kage og dyrker Netflix marathon, og så er det som regel godt igen næste dag.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie Stella Wibe Jedig

      Hvad ser du så? Noget sjovt, eller eventyrligt, eller? Gode råd modtages!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

PSST! KØB MIN GARDEROBE...FØR ALLE ANDRE!