OM AT VÆRE I MIDTTYVERNE

Nu fylder jeg snart 24. 24! Det er godt nok vildt, synes jeg. Som 24årig havde min mor allerede været gift med min far i to år, og hun fødte faktisk mig i en alder af 24. Samfundet, normen og mit liv er imidlertid en helt anden snak, og jeg har samlet en liste over udfordringer, oplevelser og tanker omkring midttyverne. Måske nogle af jer kan relatere og supplere listen?

– Jeg kender mig selv bedre. Efter en virkelig hård og svær teenageperiode, har jeg endelig fundet ind til kernen af mig selv, og anerkendt mit værdigrundlag som noget positivt og brugbart. Jeg kan derved bedre træffe gode og sunde beslutninger, der ikke vil presse mig på sigt. Slut med store identitetskriser og teenageoprør.

– Jeg har det fint med mit udseende. Nu er midttyverne ikke det værste sted af befinde sig rent udseendesmæssigt – men jeg er sådan en type, der havde virkelig svært ved at acceptere og stille mig tilfreds med mit udseende i teenageårene. Jeg ønskede at være højere, slankere, have mindre næse og længere hår. Nu går jeg slet ikke med samme utilfredshed, og det skaber ro. Der er lys for enden, tøser!

– Jeg er målrettet. Jeg har altid ville lave alting på én gang, hvilket er ufatteligt svært at sætte ord på som barn, og som også er ret urealistisk som levevej – alligevel er jeg endt et sted, hvor jeg har frihed, plads og mulighed for at leve min drøm. Jeg behøver derfor ikke længere at bekymre mig om, hvor jeg skal henad i livet – jeg er på rette vej.

– Jagten på den perfekte partner. I forlængelse af forrige punkt, så ønsker jeg jo også at finde tosomheden, kærligheden og trygheden, men i midttyverne er man langt mere kræsen, og ved, hvad man skal, og ikke skal gå efter, når det handler om dating.

– Venner og bekendte vokser “ude af takt”. Nogle af mine veninder lever et vildt singleliv, andre er gift med hus og børn. Det gør det svært at forene livet med mine jævnaldrende, at vores liv sommetider skyder i forskellige retninger.