MARIE OG ROMANTIKKEN

TRE MUSICALFILM, DER ER VÆRD AT SE

Untitled-1
Jeg ved egentlig godt, at musicals så absolut ikke er hverken det sejeste eller mest fashionable emne i verden – men det er nu engang en genre, der altid har optaget mig. Jeg er vel, hvad man ville kalde nørd på området, og føler derfor trang til at dele ud af mine erfaringer. En måde, at få den gængse borger trukket ind i musicalens verden, er gennem film, og derfor er jeg meget taknemmelig for, og selv stor fan af, musicalfilm. Jeg har her valgt at fokusere på nogle af mine favoritter, selvom klassikere som Grease, Chicago, Mamma Mia, Hair og Moulin Rouge selvfølgelig også fortjener at blive nævnt. Her er dog et par stykker, som, forhåbentligvis, vil udfordre og udvide jeres horisont.

1. NINE: Nine handler om en italiensk filminstruktør ved navn Guido, der gennemlever lidt af en midtvejskrise – han skal til at skrive manuskriptet til endnu en storfilm, og samtidig forsøger han at balancere sit kærlighedsliv og store kærlighed til kvinder. Filmen er spækket med fantastiske sange – særligt “Cinema Italino”, “Take it All” og “Be Italien”, vil jeg fremhæve – og castet er spækket med stjerner såsom Daniel Day-Lewis, Marion Cotillard, Penélope Cruz, Kate Hudson, Nicole Kidman og Fergie. Universet er sexet, sydlandsk og drømmende.

2. RENT: Rent er en af mine all time favorites, når det kommer til musicals; og filmen er en superfin fortolkning af den moderne, rørende, provokerende og samtidsdebatterende forestilling. Filmen handler om liv, død, sygdom, penge og kærlighed i New York. Vi følger en vennegruppe gennem deres op- og nedture. Rent er en rockmusical, og musikken er derfor super catchy, og numre som “Seasons of Love”, “One Song Glory”, “Take me or Leave me” og “Out Tonight” er blandt mine personlige favoritter.

3. SWEENEY TODD: Jeg ELSKER Tim Burtons univers og Johnny Depps karakterer, og kombinationen af disse KAN simpelt hen ikke være rigtig dårlig. Universet, karakterene og handlingen er enormt dyster og samtidig utrolig eventyrlig, og så er sangene helt fantastiske. Jeg har desværre aldrig set musicalen “in real life”, men har til gengæld gennemspillet filmen de første tyve gange. En klar anbefaling. Særligt “No Place Like London” og “My Friends” er favoritter.

7 comments

  • Åh, jeg elsker Rent og Sweeny Todd! Især Rent, som er min absolutte yndlingsmusical. <3
    Jeg valgte faktisk at skrive SRP om denne sidste år, samt Puccinis opera 'La Bohème', som den jo er baseret på. Den kan i øvrigt stærkt anbefales hvis du ikke har set/hørt den – det er vildt underholdende at sidde og sammenligne med musicalen :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie Stella Wibe Jedig

      I knooow, skrev SRP om præcis samme emne, hehe. Har sågar set La Bohéme, men jeg er satme ikke opera-fan :-D

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sweeney Todd <3 <3 <3

    There's no place like London!

    http://satinawandel.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Victoria

    Hvor er det dejligt at se, at der er nogen der ser og elsker sådan nogle musicals!
    Jeg kan altid sætte en rent sang over eller se Rent i sne og regn <3
    Kærlighed herfra!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Jeg så Sweeney Todd på Odense Teater for nogle år siden og det var fantastisk!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie Stella Wibe Jedig

      Kunne jeg virkelig godt forestille mig!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste i

MARIE OG ROMANTIKKEN