ADD A LITTLE GREEN

HVERDAGSTIPS TIL DEN MODERNE KVINDE

RANDNDOM

.
Dette indlæg har virkelig været lang tid undervejs, da jeg løbende har lavet de forskellige punkter, og mange af disse ting ved I sikkert allerede – dog skulle I ikke snydes for lidt gode hverdagstips; og I må ENDELIG tilføje flere ting til listen – jeg har også brug for at lære noget!

1. Kaffen på McDonalds er helt ekseptionelt god. Sådan, en del bedre end alle de smarte kaffesteders udgaver. Og så er det ikke engang en joke.

2. Irmas økologiske koldskål med vanilje er UDEN SAMMENLIGNING den bedste koldskål, der kan støves op (tro mig, jeg har prøvet stort set alle versioner!). Den er også lidt mere kalorierig end andre versioner, men til gengæld kan man med denne droppe kammerjunkerne og udelukkende bruge bær. Eller nærmest drikke den rent.

3. Kyllingepølse og tofupølse smager virkelig himmelsk, og er begge perfekte alternativer til svinekødsversionen. Jeg er virkelig ikke vild med klassiske pølser, men fylder mig gerne med kyllingepølser.

4. Hvis du er lyshåret, så brug kun sølvshampoo (lilla shampoo) ved hver 3. hårvask, eller bland en lillebitte smule sølvshampoo op med din almindelige shampoo hver hårvask. Så undgår du både gult og lilla/sølv hår. Jeg bruger denne sølvshampoo, som både er billig h enormt effektiv.

5. Køb ikke roser. Punktum. De holder af helvede til. Jeg har næsten altid friske blomster, men kun roser, når jeg har haft gæster, der har medbragt disse – jeg går altid ind for dét med at få roser med en positiv indstilling, men må altid sande, at de dør efter én-tre dage. Til sammenligning kan nelliker f.eks. holde over en uge.

6. Glat ikke dit hår. Hver gang, jeg møder en pige med glattet hår, er det eneste, jeg kan tænke på, hvor smuk, hun ville være med naturligt fald. Og jo, man kan altid se, om dit hår naturligt er glat, eller om du har glattet det til ukendelighed. Denne viden har været lang tid undervejs, og jeg var selv slem med jernet i mine teenagedage. Det samme gælder prinsessekrøller. Stop.

7. Tegn ikke dine øjenbryn op, med mindre, du er god til det (og hvis andre fortæller dig, at du ikke er god til det, så lyt, for pokker!). Alternativt kan du få brynene farvet/selv farve dem, eller bruge en brynmascara. Således rammer du kun de “rigtige” hår med farven, og undgår det optegnede og falske look. Min favorit er fra Maybelline og koster under 50kr. her.

8. Ryd op, inden du tager hjemmefra hver dag – så kan du kun blive i godt humør af at komme hjem. Det er virkelig noget, jeg skal fortælle mig selv ofte, for at holde det, men bare det at rede min seng hver dag betyder alverden.

9. Stearinlys sætter stemningen, så husk at tænde dem – også når du bare sidder og studerer. Særligt duftlys gør noget for stemningen hos mig.

10. Giv komplimenter – et emne, jeg ofte skriver om her på bloggen. Vi skal virkelig huske at rose, anerkende og kreditere hinanden. Som barn lærte vi, at hvis vi ikke havde noget godt at sige, var det bedre at holde mund – og ligeledes; hvis du HAR noget godt at sige, skal du huske at få det sagt. Læs mit indlæg om ros og anerkendelse her.

11. Black will always be the new black. Er du i tvivl, både når det gælder outfits, stole, notesbøger eller andet – så vælg sort!

12. Drik aldrig kaffe på første date – vælg altid øl eller vin! Kaffe er sygt akavet, og der går længe, før snakken slippes ordentlig løs. Et glas vin derimod; så er man godt kørende. Husk det, Tinder-tøser! (Og læs lige mit Tinder-indlæg her). 

13. Hold dig fra “gluten-kjoler”. Mit yndlingsord, og mine veninders hadeord; et fænomen; jeg tænker meget over, når jeg shopper. De færreste kvinder har en helt flad mave, og hvor er det dog usselt ikke at kunne bestille pasta, blot fordi man har fået skruet sig ned i en lidt for stram sag. Undgå derfor kjoler, der sidder helt stramt på nederste stykke af maven. Det er uklædeligt til flertallet.

14. Nyt undertøj – Kend din størrelse, og hav kun undertøj liggende, der klæder dig, passer dig, og som du føler dig uovervindelig i. Seriøst – hvorfor beholde de små trusser, der giver dårlig røv og fremhæver bollehåndtagene? F.eks. er disse trusser helt vildt gode til min krop.

INDLÆG INDEHOLDER AFFILIATE

22 comments

  • cc dumps with pin – dumps with pin 2017, valid dumps.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Intraday Double Down Bets – Run Bets, Boundary Bets.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mona Marie

    Flyt rundt jævnligt.
    Når du flytter rundt i din lejlighed, dit hus, eller bare dit værelse fremstår dine ting pludselig på en anden måde end før. Lav en hovedrengøring samtidig så det hele fremstår nyt og dejlig fint.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mona Marie

    Måske bare et råd til en bedre hverdag
    At gøre noget godt for andre er også at gøre noget godt for dig selv
    – Lad de tykke, gamle og svage mennesker samt børn sidde ned i toget, bussen og metroen. Ja, det er nedern du skal stå op. Men helt ærligt, folk med diverse skavanker har rigeligt at se til – du overlever nok en kort tur med dine unge friske ben. ps. børnene skal du bare lade sidde ned af sikkerhedmæssige årsager (de vælter i metroen de små pus) og så synes de det er herre nice at have en siddeplads.
    Det er i hvert fald en af de ting jeg gør for at føle at jeg har gjordt en god gerning og nyder at få et smil igen når jeg letter rumpetten fra sædet og overlader det til en anden.
    At gøre noget godt for andre er også at gøre noget godt for dig selv

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Fantastisk indlæg.
    En dejlig reminder på ting man let glemmer eller overser.

    – Louise ^^ http://www.eightytwo.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] Jedig udgav i sidste uge et af hendes (hvis man spørger mig) bedste indlæg, hvor hun giver hverdagsråd mellem himmel og jord til den moderne kvinde. Og det er gode råd! Jeg […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] smukke Marie Jedig lavede dette indlæg, blev jeg altså inspireret til min egen udgave. Så her får I uforbeholden min ærlige […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Caroline

    ”Eksperiment god”? :sweat_smile:

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • McD kaffe skal ikke undervurderes! :D

    – Anne
    http://www.venterpaavin.blogspot.com

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • frederikke

    dejligt indlæg til folk som mig der snart er klar til at forlade reden :) btw elsker din blog!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christiane

    Så sandt (det hele)!
    Jeg er i særdeleshed enig i det med oprydningen.
    Af samme grund lægger jeg alt tøj frem, inkl. undertøj, og pakker tasken aftenen før. Den hvirvelvind man er, når man farer rundt om morgenen og prøver forskelligt tøj, roder bare helt vildt. Så deprimerende at komme hjem til!
    Torsdag eftermiddag / aften får hjemmet en ekstra tur, for det er befriende at komme hjem fredag eftermiddag til et smukt hjem – så stiger weekendhumøret ligesom markant.

    Og så et råd til den lidt yngre mig; Det er ikke sært at være den eneste i klassen med fx. en gul bluse – det er voldsomt sejt! Drop flokdyret

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Enig i ALLE punkter! Især den med at glatte hår! Kære teenage mig – stop det NU!

    Jeg har et par tilføjelser;
    – kaffen på 7/11 er også overraskende god
    – du behøver ikke købe brød osv til huslejepriser på Emmerys, find et lokalt økobageri i stedet
    – lad vær med at plukke dine øjenbryn til ukendelighed (igen; teenage jeg, hør nu efter!)
    – De bedste fester er ikke nødvendigvis på de mest fancy diskoteker, de bedste fester opstår typisk spontant med gode veninder
    – du er smukkere end du tror, drop selvhadet!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Tip til roserne: hvis du skifter vandet hver dag og skærer en lille smule af stilken af i forbindelse med vandskiftet (husk at skære skråt), så holder de længere <3 ;-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie Stella Wibe Jedig

      Men hvor er det dog besværligt kontra alle andre blomster :-D

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Lige en tilføjelse mere til roserne: Skær altid lidt af stilken af blomsten af under vand. På den måde undgår man, at der kommer ilt igennem rødderne, hvilket blomsten ikke kan tåle :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amy

    Jeg skal på Mcd efter kaffe. Den SKAL prøves nu! (Er også jævnt træt af, at skulle betale 40kr for en skide kop kaffe) ;-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie Stella Wibe Jedig

      Og den kun koster 15kr., mener jeg!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Og så kører McD et tilbud med gratis morgenkaffe hele september fra 7-10! Så nu skal jeg da helt sikkert ned og teste den ;)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

ADD A LITTLE GREEN