INSPIRATION: NIKE SOFIA AMORINA FELLDIN

INSPIRERENDE SØNDAGSFILM

movie
Søndage er perfekte filmdage – og jeg har samlet en liste over film, jeg elsker at se, når min inspiration er lav, og jeg søger at blive underholdt og inspireret samtidig. Jeg er stor fan af chickflicks, og har selvfølgelig skam-set Legally Blonde, The Sweetest Thing og Mean Girls, sammen med resten af den kvindelige befolkning, men nedenstående film er, for mig at se, niveauet over klassiske chickflicks, fordi de netop alle indeholder en form for ekstra-inspirerende element. Og så har jeg set alle filmene mindst 10 gange hver, så anbefalingerne her er stærke:

1. BLUE LAGOON: Jeg er ganske forelsket i den pureunge Brooke Shields, der render nøgen rundt på en øde strand med stort hår og fantastiske bryn. Hendes uskyldige og dog sexede karakter i denne fantastiske klassiker er en evergreen, som jeg kan se gang på gang. Filmen handler om to børn, der strander på en øde ø, og som, uden at have lært voksenkundskaber, skaber sig en tilværelse sammen – opdager sig selv, hinanden, livet og kærligheden.

2. THE DEVIL WEARS PRADA: En af de nyere modeklassikere i filmland med et fantastisk cast; nemlig med Anne Hathaway og Meryl Streep i hovedrollerne. Fortællingen om en begavet, halv-kikset ung kvinde, der bliver ansat på et respekteret modemagasin som 2. assistent for en anerkendt og dog ondskabsfuld redaktør, og blomstrer op i branchen, for til sidst at finde ud af, hvad hun i virkeligheden drømmer om i livet. Alt dette pakket ind i virkelig pænt tøj i bedste highend, amerikansk stil, og med en vældig cute fyr i “prinserollen” (Adrian Grenier).

3. FACTORY GIRL: Jeg har været vild med Sienna Miller længe, og at se hende brilliere som ikonet Edie Sedgwick i Factory Girl, er noget, jeg gennem årene har gjort mig meget i. Denne film er i hvert fald på listen over film, jeg har set flest gange. Edie var Andy Warhols  muse; en fremtræden 60’er figur med vild makeup, korte kjoler, store øreringe og en charmerende og elskelig persona. I Factory Girl følger vi Edies liv ind i berømmelsen og ud i døden. Endnu engang må jeg også fremhæve “prisenrollen”; for han er muligvis min største filmcrush nogensinde (Hayden Christensen som “Billy Quinn” – baseret på Bob Dylan!).

4. ALFIE: Apropos Sienna Miller, så er jeg hovedkuls forelsket i hendes karakter Alfie, som har den altid fantastiske Jude Law i hovedrollen. Filmen er baseret på en film fra 60’erne med samme handling, og handler om Alfred, eller Alfie, som han kaldes, (Jude Law), der er en rodløs, engelsk mand i New York, der nyder at forføre smukke kvinder. Fortællerstilen er hurtig, nærværende, og man får virkelig opbygget en empati for den charmerende hovedperson, der dater en lang række kvinder på forskellige præmisser, og til sidst indser, hvad kærlighed egentlig er. I vil forhåbentligvis opdage, hvorfor jeg fremhæver Nicki (Sienna Millers rolle), hvis (/når!) I ser filmen. Det er altid på grund af netop denne karakter, jeg ender med at klikke pandehår.

5. CLUELESS: Hvem elsker ikke opdaterede skoleuniformer i sexet 90’er stil? Alicia Silverstone spiller rollen som Cherilyn; en populær, rig og superlækker pige i gymnasiet – og filmen behandler på humoristisk og let vis de problemer, spekulationer og komplikationer, man som ung kvinde kan komme ud for i teenageårene. Hun ender selvfølgelig med at få en åbenbaring i forhold til rigtige værdier, og at finde kærligheden.

6. BREAKFAST AT TIFFANY’S: Man kan ikke sige inspirerende søndagsfilm, uden at nævne klassikeren over dem alle med den underskønne Audrey Hepburn i hovedrollen; jeg snakker selvfølgelig om Breakfast at Tiffany’s. Audrey spiller den unge, skønne, excentriske og naive Holly Golightly på fineste facon. Æstetiske set er filmen så korrekt, at man næsten knækker over af perfektionistisk lykke – og jeg får altid lyst til gå med gigantiske, falske vipper, stramme kjoler og kæmpestore Linda Farrow solbriller, når jeg ser filmen.

6 comments

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

INSPIRATION: NIKE SOFIA AMORINA FELLDIN