I WANNA DANCE WITH SOMEBODY

EN RET VILD NYHED

personligtræner

.
Som nævnt her, har jeg en virkelig spændende nyhed at dele med jer: Jeg er nemlig startet et temmelig heftigt træningsforløb op med en personlig træner, Kristian Thaulow, hos Sporting Health Club i Gothersgade. Træningsforløbet kommer til at vare et par måneder, og inkluderer både træning og kostplan. Jeg vil løbende fortælle om min rejse, og komme med gode tips, tricks og erfaringer fra mit eget forløb undervejs – og forhåbentligvis også inspirere eller motiverer et par stykker af jer til selv at tage kampen op og begynde træning.

For mit vedkommende, har det egentlig altid været let at holde formen. Som barn og teenager var jeg naturligt enormt spinkel af bygning, og jeg har aldrig haft den helt store, typiske “depotforøgelse” (lad os kalde det dét), som mange af mine jævnaldrende hunkønsvæsener oplevede for et par år tilbage. Jeg bevæger mig altid rundt til fods, og har altid godt kunne lide at bevæge mig, og mit mål er derfor ikke nødvendigvis at tabe mig, men har mere med energi, styrke, sundhed og selvfølgelig opstramning at gøre.

Jeg ønsker at komme i bedst mulige form i forhold til mit udgangspunkt (og engagement), da træning ikke ligefrem er et naturlig ønskescenarie for mig. Med en personlig træner som Kristian, vil jeg kunne få det skub, det kræver, for at få trænet igennem – og ikke mindst for at få trænet på det helt rigtige måde i forhold til min fysisk og mine drømmer og ønsker.

Bloggen her vil uændret forblive en modeblog med et personligt twist, men da træning og sundhed nu vil blive en del af mit liv, vil jeg også engang imellem lave indlæg herom – vær dog ikke bange for at bloggen vil domineres af træningsfif; som sagt er jeg ikke naturligt draget af emnet. I må dog endelig også stille spørgsmål undervejs, så skal jeg forsøge at svare bedst muligt.

11 comments

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

I WANNA DANCE WITH SOMEBODY