HVAD JEG HELST SER EN MAND I

hvadjegserenmandi
Jeg er egentlig ikke særlig kræsen, når det kommer til mænds påklædning – og så alligevel: For når man selv går så meget op i tøj og fremtoning, som jeg gør, så kan man da ikke lade være med at tanke i baner af, hvad man helst ser en mand i. Og det gør jeg faktisk temmelig ofte.

Jeg kan godt lide mænd med karakter, og som har en stil, der minder lidt om min egen. Dog ville jeg lyve, hvis jeg sagde, at en klassisk modeluniform (tænk Hedi Slimane for Saint Laurent) bestående af sorte jeans, en hvid tee, læderjakke og boots ikke tændte mig – for det er muligvis den sikreste og letteste vej til outfitmæssig succes hos mig. Normcore enkelthed (alá hvide sneaks, Levi’s 501 og en blå kashmirstrik) vinder også hver gang.

Jeg kan dog også godt lide, når mænd tør lidt ekstra – så længe det ikke er påtaget og åndssvagt. CBS businesstyper, wannabe Kanye hiphoppere og Vesterbro hipster-udklædning kan også gå an (jeg er altså ikke kræsen, kan I nok høre), så længe, det gøres med rette attitude. Dog er en minimalistisk og let rocket tilgang til påklædning absolut at foretrække. Men det handler meget mere om personlighed, og at bære sit tøj ordentligt. Jeg har fundet nogle billeder, der måske kan indikere min smag en smule (og det så bare er fordi, at ovenstående hankønsvæsener er dødsens lækre, eller jeg reelt set kan lide deres outfits kan diskuteres).

Hvad foretrækker I mænd I? Ja, jeg VED godt, at vi som regel foretrækker smukke mænd uden noget som helst, men I ved, hvad jeg mener.

“FEAR OF MISSING OUT”

hello
Billeder fra Tumblr

Der sker noget særligt ved mennesker om sommeren, særligt i København – og det samme sker med mit voksende FOMO-syndrom. Til de af jer, der endnu ikke har stiftet bekendskab med det let teenage klingende begreb, så står FOMO for “Fear Of Missing Out”, og er noget, der opstår i mennesker, når de er bange for at gå glip af noget.

For mig er det enormt relationsbaseret, og når jeg ser billeder af mine venner i solen, grinende, med et glas vin i hånden, alt mens jeg selv sidder hjemme og arbejder, skabes der en form for uforløsthed i min krop. Dette er selvfølgelig særligt slemt for mig om sommeren, da det som regel er her, der er situationer at være misundelig på. Og jeg er bange for at gå glip af det hele. Selv når min søster og forældre spiser aftensmad sammen en kedelig onsdag, kan jeg få følelsen af at gå glip af noget – og i forbindelse med byture og arrangementer hvor mine kære er involverede, er følelsen i særdeleshed slem. Jeg ville ønske, at jeg bare kunne nyde at være tilstede i mit eget nu. Men jeg bliver bange: Bange for at misse det gode vejr, bange for at gå glip af minderne og de gode historier, og bange for, at fortryde, ikke at være tilstede.

FOMO er kommet til mig som single, da jeg, de lange perioder, jeg har levet i forhold, følte mig forpligtet og afslappet nok i tosomheden, men det er virkelig svært at retfærdiggøre over for mig selv, at “spilde” en aften i ensomhed. Det er også et begreb, der forstærkes af medier som Snapchat og Instagram, fordi man herigennem hurtigt kan føle sig ekskluderet, og bange for at gå glip af noget.

Er det noget, I tænker over, og er bange for i hverdagen? Altså, at gå glip af noget? Er FOMO også en del af jeres hverdag?

ROS OG ANERKENDELSE

indlæg

.
Når jeg drikker, forstærkes alle mine karaktertræk – og jeg bliver altså ikke bare en djævel på et dansegulv og højtråbende – jeg bliver også enormt kærlig og anerkendende. At turde rose andre, og have evnen til at se det gode i, og ved, mennesker, er virkelig en egenskab, jeg er stolt over, og som særligt kommer til udtryk i beruset tilstand.

Under Distortion sad jeg og talte med en fyr omkring dette, hvorefter en fremmed pige kommer over for at sige hej – og det første, jeg får sagt, er, hvor smukke hendes læber er. Vi grinede lidt over dette, fordi det netop var samtalens fokus. Selvfølgelig er det ikke godt nok kun at kommentere positivt på ydre elementer, men også at kunne rose andre for deres kunnen, værd og betydning. Hvor ville det dog være dejligt, hvis jeg turde at være lige så anerkendende og rosende i ædru tilstand også! Ikke at jeg er decideret dårlig i denne disciplin, for jeg vil alligevel vove at påstå, at jeg gør mig mere i komplimenter end gennemsnittet, men sommetider glemmer vi, og kommer til at trække os, når det handler om at fremhæve det gode ved andre. Jeg har selv fået godt med komplimenter ind med modersmælken, og har måske også derfor lettere ved at give ros videre – men selv hvis man står i modsatte situation, må man da kunne se den gode effekt, det har, at fremhæve andres forcer.

Derfor vil jeg fra nu af gøre en øget indsats for at huske at rose, anerkende og komplimentere mine omgivelser – og jeg vil anbefale jer at gøre det samme. Send en SMS til din bedste veninde, ring din mor op eller giv kassedamen et kompliment. Det kan kun gøre verden bedre.

“JAMEN, DU HAR JO HELLER IKKE ET RIGTIGT ARBEJDE”

SSSSSS
Uh, hvor det frustrerer mig, når folk antyder mit job som værende useriøst. Min arbejdsuge er aldeles lige så lang som andres; og jeg vil endda vove at påstå, at jeg arbejder dobbelt så meget som de fleste. Mit job kræver nemlig en konstant tilstedeværelse.

Som selvstændig skal man høre meget både godt og skidt – og faktisk hører jeg primært positive udtalelser fra kollegaer, familie og venner omkring min arbejdsmoral, vilje og engagement: Men forleden sad vi så nogle stykker i min lejlighed og drak vin, og jeg fortalte, at jeg ikke kunne feste videre, fordi jeg skulle op og arbejde dagen efter. En af mine bekendte får i den sammenhæng sagt sætningen “Ah, hva, du har jo ikke et rigtigt arbejde”, hvilket skar mig lidt i hjertet. Selvfølgelig kan jeg til en vis grad selv bestemme arbejdsmængde- og tidspunkter, men at gå så langt som at sige, at jeg ikke har et rigtigt arbejde, er enormt forkert og vældig stødende. Jeg havde ikke engang lyst til at forsvare mig i situationen, fordi jeg jo selv føler mig seriøs omkring mit job, men alligevel var jeg nødt til at fortælle, at det var grundet et møde med et magasin (hvilket også var sandheden, men tænk at jeg overhovedet var nødt til at forsvare mig!?).

Iværksætteri er en sjov størrelse, og jeg har efterhånden skulle vende mig til prikkende eller høhø-humoristiske kommentarer omkring mit fag og måde at arbejde på – men en større forståelse fra mine omgivelser af ville absolut ikke skade.

HVORDAN DU UNDGÅR KOPI-TASKER

tstasker
1. CHANEL || 2. BALENCIAGA || 3. PROENZA SCHOULER || 4. CHANEL || 5. CHANEL || 6. CELINE || 7. CHANEL || 8. CHANEL || 9. CHANEL || 10. PROENZA SCHOULER

Jeg elsker dyre tasker, og har interesseret mig for netop dette i rigtig mange år. Derfor ved jeg også, at der florerer en del kopivarer både på nettet og i gadebilledet, og da jeg har fået en del spørgsmål om netop dette, tænkte jeg, at en guide var brugbar for jer.

Efter min 18-års fødselsdag købte jeg, for mine gavepenge, en Balenciaga taske af en kvinde på nettet. Det var min første taske fra netop dette brand, og jeg havde derfor ikke så stor viden om designet mærket generelt. Efter et par måneder finder jeg ud af, at tasken ikke var ægte. Det var et stort nederlag, for jeg havde virkelig brugt mange penge på tasken, og sælger nægtede at svare og tage varen retur. Selvom oplevelsen var forfærdelig, har det skærpet mit fokus på kopivarer, og jeg har derfor lært mig selv at kende forskel.

Ét sted, hvor man skal være særligt opmærksom på kopivarer, er på ferier. Og her taler jeg ikke om flagship stores i Canne, men på gademarkeder i f.eks. Tyrkiet, hvor der florerer en del både falske og stjålne varer. Derfor anbefaler jeg stærkt, at man kun køber luksusvarer i autoriserede butikker – og altså ikke på gaden. Er et tilbud for godt til at være sandt, er det som regel ikke en ægte taske, du har med at gøre.

Jeg er rigtig glad for at købe dyre tasker secondhand på Trendsales, fordi netop Trendsales har moderatorer ansat, der løber alle annoncer igennem og derfor fanger kopivarerene og får annoncerne lukket hurtigt. Skulle en taske, mod al forventning, alligevel være en kopi, er man sikret tilbagebetaling, hvis man køber via Trendsales-handel. Man kan også kontakte Trendsales direkte, hvis man er i tvivl om ægtheden af en vare på en annonce. Det skaber virkelig en stor sikkerhed for mig som køber, og er særligt godt, hvis man, ligesom mig, da jeg var 18, ikke nødvendigvis har stort kendskab til highendbrands og kopivarer.

Psst… Hvis du selv står og skal sælge eller købe en dyr taske på Trendsales, så er det måske en god idé at læse min guide til køb og salg af items på nettet her.

INDLÆG LAVET I SAMARBEJDE MED TRENDSALES