MAYBELLINE NEW YORK "THE NUDES"

“THE MINI WARDROBE”-GUIDE: 10 PIECES EDITION

10PIECESWARDROBE
AFFILIATE: 1. BALENCIAGA || 2. STELLA MCCARTNEY || 3. STELLA MCCARTNEY || 4. SAINT LAURENT || 5. ISABEL MARANT ETOILE || 6. VELVET || 7. T BY ALEXANDER WANG || 8. RAG & BONE || 9. ACNE STUDIOS || 10. MIU MIU || 11. A.P.C.

Moden skifter så hurtigt, at det kan være svært at følge med – men frygt ikke – for mode behøver slet ikke at være så kompliceret. Det føles måske lidt, som om, at jeg taler til laveste fællesnævner nu, men guiden her er ikke kun for de knapt så modefanatiske – den kan anvendes og følges af de fleste. Hvis din basisgarderobe er i orden, kan denne bruges længe og blandes på kryds og tværs, og man kan derved skabe mange forskellige looks med kun få items.

En mini-garderobe kræver; A) at alle items passer perfekt i størrelsen, B) at alle items sidder og føles godt, C) at alle items er af god kvalitet, D) at alle items er minimalistiske og derved kan kombineres på kryds og tværs.

Det sværeste i dette købskoncept kan være at begrænse sig; at indse, at man ikke nødvendigvis behøver otte par blå jeans og ti hvide T-shirts. Derfor er det også en god idé at undgå de ugentlige ture forbi favorit-highstreetshoppen, samt ikke at lave impulskøb.

For mig at se er følgende items nødvendige i opbyggelsen af den perfekte mini-garderobe:

1. Et par jeans – men ikke bare et almindeligt par jeans – det PERFEKTE par jeans. Du skal kunne bevæge dig i disse, de skal klæde dig, og de skal kunne tåle at blive brugt i mange forskellige situationer og sammenhænge: For mig er det perfekte par jeans f.eks. et indigofarvet par i let boyfriend jeans fit. Måske det er skinny jeans med lav talje, der fungerer bedst for dig? Eller lyse boyfriend jeans med slidtagedetaljer?

 2. Jakkesæt – om det skal være med slim eller vidde bukser og med boyfriend eller fittet blazer, er igen op til dig selv, men et jakkesæt fungerer både rigtig godt som sæt og som enkelte items. Egentlig burde dette jo tælle som to forskellige items, men et jakkesæt hænger, i min optik, sammen.

3. Shorts eller nederdel – jeg føler mig personligt bedst tilpas i nederdel, men det er rart med en beklædningsdel, der både kan bruges sommer (med bare ben) og vinter (med strømebukser under).

4. Læderbukser – eller leggins i en eller anden form for skind, er også et godt basisitem, som tilføjer en rå og afslappet følelse til et outfit. Sørg for, at læderkvaliteten er blød og smidig, således at bukserne også er rare at have på. Her anbefaler jeg absolut, at man ikke sparer og køber en PU-læder version, da man ikke ånder godt i sådanne.

5. Top – Jerseyitems er klart det bedste sted at spare penge, da disse skal vaskes ofte, og derfor vil gå fra hinanden – selv i dyre udgaver. Kig derfor i highstreet kæder alá H&M efter den helt rigtige. Ellers er underlinjer alá T by Alexander Wang, Helmut by Helmut Lang og Calvin Klein Jeans gode bud. Med fordel kan du investere i både en sort, hvid og grå version.

6. T-shirt – Den skal føles godt, for det kommer sandsynligvis til at være dit mest anvendte item. Lad den have et let, løst fit – og så skal den for guds skyld passe korrekt i ærmelængden.

7. Trøje – God kvalitet, frem for alt – og så må en god sweater ABSOLUT ikke kradse. Af samme årsag går jeg konsekvent efter kashmirkvaliterer.

8. Læderjakke – En overgangsjakke er også vigtig; om den så er i læder, uld, ruskind eller denim. Personligt er jeg stor fortaler for en læderjakke i garderoben, og en klassiker fra ACNE STUDIOS går man ikke galt i byen med. Ellers kan der med fordel ledes i Københavns mange genbrugsbutikker.

9. Varm frakke – En lang frakke, eller evt. en pels eller en rulamsjakke. Denne skal helst dække numsen, så den faktisk fungerer som reel vinterjakke. Også her kan der med fordel ledes i diverse genbrugsbutikker – for her kan der virkelig gøres et godt køb!

10. Kjole – “Den lille sorte” skal vigtigst af alt sidde PERFEKT – og så er det lækkert, hvis man kan finde en model, der kan dresses op- og ned, så den kan bruges både til hverdag og fest.

5 comments

  • […] Hende her kom mig i forkøbet til dette indlæg, men det er jo virkelig et nærliggende indlæg for mig at skrive min egen version, af eftersom det lige præcis er det princip min blog indebærer. […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er stor fan af den minimalistiske garderobe, og prøver selv at skabe en mere minimalistisk approach til moden gennem min egen nyopstartede blog. :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Alberte

    Touche! Du gør det rigtigt godt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • tbp

    Hej Marie. :lion:
    Jeg har nu fulgt med på bloggen i mange år og fulgt dens udvikling. Fra et stykke tid siden begyndte jeg at finde indlægene lidt for overfladiske(korte osv. garanteret bare fordi jeg også ændrede mig i hvad jeg havde lyst til at læse, for du gør jo altid et skide godt job med bloggen!) men på det sidste synes jeg virkelig du har ramt plet. Gode outfits indlæg, men også en masse interessante og fyldestgørende indlæg som dette, og kæmpe cadeau for dit indlæg med “mandepanelet”. Egentligt ville jeg bare sige at: Du gør det så godt, det har du altid gjort og det tror jeg altid du vil gøre! :smiley:

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie Stella Wibe Jedig

      Tusind tak fordi du følger med. Det varmer at høre <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

MAYBELLINE NEW YORK "THE NUDES"