MARIE SOM BARN

1. Jeg troede virkelig, at kviksand og hajer ville have en stor effekt på mit voksenliv, og at én af disse en dag ville forårsage døden.

2. Jeg kiggede engang med store øjne på mine forældre og sagde med røst i stemmen; “hvorfor kigger I altid på Lærke? Elsker I mig ikke mere?”.

3. Som barn var jeg ellers generelt set lykkelig over at have en lillesøster – men det var ikke altid fryd og gammen: Jeg kan bl.a. huske, at jeg engang hældte en liter mælk ud over Lærke, og at jeg nægtede at tale med Lærke en hel dag, fordi hun havde ønsket mig død. Søskendekærlighed, åh gud.

4. Jeg ønskede mig virkelig en lillesøster – og hun skulle selvfølgelig hedde Vinnie.

5. Jeg kunne umenneskeligt mange børne- og Disneysange udenad, og det har virkeligt hængt ved. Ja, jeg kan stadigvæk hele teksten til “Min Kat Den Danser Tango”.

6. Jeg var excentrisk anlagt, selv dengang, og ville hjertens gerne snakke med fremmede på f.eks. restauranter og i indkøbscentre.

7. Jeg satte teaterstykker op, som involverende alle Petersmindevejs børn. Gerne med mig selv i hovedrollen, selvfølgelig. Nogle af disse stykker husker jeg faktisk som værende ganske glimrende.

8. Jeg ELSKEDE, når far læste højt. Specielt Ringenes Herre og Harry Potter står stærkt i hukommelsen.

9. Jeg var lavere end alle de andre børn i klassen. Jeg var også tyndere, hvilket alle andre end mine egne forældre så et problem i. Jeg var helt absurd kræsen, og familievenner husker mig nærmest kun for at have indtaget spegepølsemadder og Petite Danon.

10. Jeg var i en periode ret ked af “bare” at hedde Marie. Livet ville være SÅ meget federe, hvis jeg var blevet kaldt Stjernehjerteblomst, Simba, Maggie Berry eller bare Camilla (min barndomskærlighed Caspers storesøster hed Camilla, så det var jo oplagt).

11. Som barn var jeg utrolig parnoid over voksenudtryk som f.eks. “Spis min gris, i morgen skal du slagtes” og “At blive solgt til stanglakrids”. Tænk, hvis mor og far gjorde alvor af snakken, og rent faktisk solgte mig til stanglakrids.

12. Jeg havde en veludviklet ejerfornemmelse, og ville ABSOLUT ikke låne mit legetøj ud. Derfor var fødselsdagssituationer og ferier forfærdelige tider. Engang skulle vi på ferie til Italien, og jeg havde pakket en KÆMPE sæk med legetøj, som jeg nægtede at dele med den veninde, jeg var afsted med.

13. Jeg var virkelig et rodehoved og fuldstændig ligeglad med mit tøj; jeg kunne f.eks. sagtens have to forskellige sokker på.

14. Som barn anvendte jeg aldrig sut. Jeg talte meget tidligt og gik relativt tidligt. Da jeg var ét år gammelt kunne jeg sige “appelsin” (appesiiiin!) og Micky Mouse (Billabau!).

15. Jeg var ikke særlig glad for at gå, og fik ofte lov til at sidde på min fars skuldre eller i Lærkes barnevogn. Til gengæld for at køre mig rundt fik min mor kys som betaling.

16. Jeg sang hele “Solen er så rød mor” som treårig, til min oldemors begravelse.

17. Som barn havde jeg tre yndlingsbamser; Lillefod, Kloven og Muh-Koen.

18. En lærer sagde engang til mig til en skole-hjem samtale, at jeg var den bedste elev, hun nogensinde havde haft. Det husker jeg stadigvæk tilbage på, smiler og har det godt og stolt over.

19. Jeg kunne ikke cykle, før mine forældre lovede mig en gymnastik-Barbie, hvis jeg lærte det. Så kunne jeg pludselig godt cykle. Bolche-pædagogik virker hver gang.

20. Jeg elskede at tegne og skabe fantasiuniverser gennem historiefortælling og tegning. Jeg opfandt bl.a. dyret Heligamaen (et myresluger-agtigt væsen), som boede på Perleørerne; og kreerede flere guides til, hvordan de skulle passes og trænes.